Rammearkitektur Indhold i rammearkitekturen

Katalog over produkter som er optaget i Rammearkitekturen

Rammearkitekturen består af en lang række produkter, som er optaget og godkendt af repræsentanter fra KL, KOMBIT og kommunerne. I kataloget kan du bl.a. finde datastandarder, byggeblokke, klassifikationer, referencearkitekturer og meget andet. Du kan tilgå mere detaljerede beskrivelser af arkitekturprodukterne ved at klikke på arkitekturprodukternes titel.

Byggeblokke

 

Titel: Adresse

Beskrivelse: Byggeblokken Adresse beskriver hvordan informationer om adresser kan  angives. Korrekte adresseoplysninger er en hjørnesten i mange forvaltningsopgaver og forretningsprocesser – og i de it-systemer, som understøtter dem. Byggeblokken tager afsæt i Danmarks grunddataprogram. Scope for byggeblokken afspejler derfor grunddataprogrammets definitioner og formål, der har afsæt i gældende lov for det pågældende område. Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 9. møde i arkitekturboard d.25.03.19

Titel: Aktivitet

Beskrivelse: Aktivitet er centralt forretningsbegreb som flere fag-, forvaltnings-, og myndighedsområder har til fælles ift. til at beskrive begivenheder, aftaler, handlinger, frister mfl. som det kan være vigtigt at registrere og dokumentere data om i it-systemer. Byggeblokken Aktivitet specificerer en fælleskommunalstandard til at beskrive, dokumentere og udveksle data som relaterer sig til "Aktivitets" begrebet i, og i mellem it-systemer. Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.1.0
Status: Optaget
Dato: 5. møde i arkitekturboard d. 05.07.18

Titel: Aktør

Beskrivelse: På tværs af den kommunale forretning er der ofte et behov for at registrere oplysninger om aktører i diverse kommunale systemer. (F.eks. hvem der har udført noget, eller hvem som har ansvaret for en opgave mfl.). Byggeblokken aktør udpeger flere relevante standarder som kan anvendes til at redegøre for og beskrive relevante data om en aktør. Det kan  være forskelligt fra fagområde til fagområde og fra system til system hvordan der er behov for at kunne beskrive og dokumentere data om "Aktører". Byggeblokken Aktør er med til at give et fællessprog og fælles forståelse for hvordan man fælleskommunalt kan beskrive en aktør.  Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 12. møde i arkitekturboard d. 16.12.19

Titel: Bevilling

Beskrivelse: Formålet med byggeblokken Bevilling er at beskrive og skabe et fællessprog om bevillinger til borgere eller virksomheder. Herudover at understøtte en mere ensartet håndtering og udveksling af data om bevillinger, samt skabe et bedre fundament for at bygge bevillingssystemer. Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 12. møde i arkitekturboard d.16.12.19

Titel: Bygværk (bygning)

Beskrivelse: Bygværk beskriver oplysninger for bygninger og tekniske anlæg som bl.a. areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold, køkkenforhold, ydervægs- og tagdækningsmaterialer m.v. Byggeblokken, herunder de specifikke oplysninger, tager afsæt i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggeblokken tager afsæt i Danmarks grunddataprogram. Scope for byggeblokken afspejler derfor grunddataprogrammets definitioner og formål, der har afsæt i gældende lov for det pågældende område.  Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 9. møde i arkitekturboard d. 25.03.19 

Titel: Dokument

Beskrivelse: Formålet med byggeblokken Dokument er at gøre det lettere at udveksle oplysninger om dokumenter mellem to eller flere it-systemer ved at skabe en fælles forståelse af metadata for dokumenter. Herved muliggøres, at der kan bygges oversigter og arkiver over dokumenter. Type: Byggeblok (standard)
Version: 2.0.0
Status: Optaget
Dato: 6. møde i arkitekturboard d. 05.09.18

Titel: Effektuering

Beskrivelse: Formålet med byggeblokken Effektuering er at beskrive de informationer som der skal til for at beskrive en effektuering af de bevilgede Ydelser, der er samlet under en bevilling. Effektuering indgår som sidste led i forhold til de to andre byggeblokke Ydelse og Bevilling. Den treenighed samarbejder om at beskrive, hvilke ydelser der kan bevilges (Ydelse), selve bevillingen af en eller flere ydelser (Bevilling) og til sidst afviklingen af den eller de bevilgede ydelser (Effektuering). Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 12. møde i arkitekturboard d. 16.12.19

Titel: Ejendomsvurdering

Beskrivelse: Byggeblokken har til formål at beskrive og dokumentere de helt centrale karakteristika ved vurderinger af fast ejendom.
Byggeblokken Ejendomsvurdering er en del af Danmarks Grunddata, anvendes i en række af it-løsninger og udstilles som autoritative data på den fællesoffentlige datafordeler
Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 9. møde i arkitekturboard d. 25.03.19

Titel: Ejerskab

Beskrivelse: Byggeblokken Ejerskab er en del af Danmarks Grunddata, anvendes i en række af it-løsninger og udstilles som autoritative data på den fællesoffentlige datafordeler. Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 9. møde i arkitekturboard d. 25.03.19

Titel: Geografisk inddeling

Beskrivelse: Byggeblokken Geografisk Inddeling holder informationer om geografiske opdelinger af Danmark, som danner grundlag for opdelingen af offentlige administrative opgaver og ansvarsområder. Det kan f.eks. være kommuner, postdistrikter eller valgkredse. Byggeblokken tager afsæt i Danmarks grunddataprogram. Scope for byggeblokken afspejler derfor grunddataprogrammets definitioner og formål, der har afsæt i gældende lov for det pågældende område.  Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 9. møde i arkitekturboard d. 25.03.19

Titel: Indsats

Beskrivelse: Byggeblokken Indsats har til formål at give en ensartet måde at arbejde med begrebet indsats, så det er muligt at beskrive og dokumentere indsatser på samme vis, uanset i hvilket forvaltningsområde indsatsen foretages. Dette kan være med til at øge forståelsen, koordineringen samt udvekslingen af indsatser på tværs af forretningsdomæner, hvilket kan bidrage til, at borgere vil opleve en mere sammenhængende service, når indsatserne i højere grad kan koordineres mellem forvaltningsområder, myndigheder og it-systemer. Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 5. møde i arkitekturboard d. 05.07.18

Titel: Klassifikation

Beskrivelse: Klassifikationer (eller klassifikationssystemer) dækker over ordnede videnssystemer, som kan anvendes til emnemæssig opmærkning. Byggeblokken klassifikation angiver hvordan man kan beskrive og opbygge en klassifikation.  FORM (den Fællesoffentlige Reference Model) og KL’s Emnesystematik (KLE) er eksempler på klassifikationer, der kan beskrives af klassifikationsmodellen. Type: Byggeblok (standard)
Version: 2.0.0
Status: Optaget
Dato: 6. møde i arkitekturboard d. 05.09.18

Titel: Lokation

Beskrivelse: Formålet med byggeblokken Lokation er, at sætte rammerne for hvordan man kan beskrive et sted eller en placering, ved hjælp af forskellige standarder.  Eksempelvis er en adresse en type af lokation, og det samme gælder for en GPS-position eller et lokale i en bygning. Det er ofte meget forskelligt fra fagområde til fagområde og system til system hvordan der er behov for at kunne beskrive og dokumentere data om "lokationer". Byggeblokken Lokation er med til at give et fællessprog og fælles forståelse for hvordan man fælleskommunalt kan beskrive en lokation.  Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 12. møde i arkitekturboard d.16.12.19

Titel: Matrikel

Beskrivelse: Formålet med byggeblokken Matrikel er at angive og beskrive, hvilke informationer der skal til for at beskrive en matrikel. Byggeblokken tager afsæt i Danmarks grunddataprogram. Scope for byggeblokken afspejler derfor grunddataprogrammets definitioner og formål, der har afsæt i gældende lov for det pågældende område.  Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 9. møde i arkitekturboard d. 25.03.19

Titel: Myndighed

Beskrivelse: Byggeblokkens formål er at beskrive relevante metedata om en myndighed, men primært består den af en autoritativ fortegnelse over myndigheder i den danske forvaltning. Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 12. møde i arkitekturboard d. 16.12.19

Titel: Organisation

Beskrivelse: Formålet med byggeblokken Organisation er at gøre det lettere at udveksle organisationsoplysninger mellem to eller flere it-systemer ved at skabe en fælles forståelse af hvad en organisation er og hvilke informationer, der beskriver en organisation. Organisationsmodellen beskriver de forretningsobjekter, der indgår i beskrivelsen af organisationen samt den logiske sammenhæng mellem disse. Type: Byggeblok (standard)
Version: 2.0.0
Status: Optaget
Dato: 6. møde i arkitekturboard d. 05.09.18

Titel: Person

Beskrivelse: Byggeblokken person beskriver de centrale karakteristika ved en fysisk person bosiddende i Danmark. Person omfatter et minimum af informationer der tager afsæt i Det Centrale Personregister, etableret ved lov i 1968. Byggeblokken tager afsæt i Danmarks grunddataprogram. Scope for byggeblokken afspejler derfor grunddataprogrammets definitioner og formål, som har afsæt i gældende lov på det pågældende område.  Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato:  9. møde i arkitekturboard d. 25.03.19

Titel: Sag

Beskrivelse: Formålet med byggeblokken Sag er at gøre det lettere at udveksle oplysninger om sager mellem to eller flere it-systemer, ved at skabe en fælles forståelse af hvad en sag er, og hvilke informationer en sag består af. Et fokusområde er journalisering, som er beskrevet i Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet - byggeblokken Sag er en central del heraf, men kan også anvendes selvstændigt eller i andre referencearkitekturer. Type: Byggeblok (standard)
Version: 2.0.0
Status: Optaget
Dato:  6. møde i arkitekturboard d. 05.09.18

Titel: Tilstand

Beskrivelse: Alt, hvad der kan observeres, måles, vurderes og sættes værdi på, kan beskrives ved hjælp af tilstande. Byggeblokken Tilstand kan derfor bruges til at beskrive og dokumentere hvordan noget tager sig ud på konkrete tidspunkter. Dette kunne eksempelvis være en borgers uddannelses-, sundheds-, social- eller beskæftigelsesmæssige tilstande. Det er ofte meget forskelligt fra fagområde til fagområde hvordan man arbejder med og dokumenterer informationer om "Tilstande". Byggeblokken Tilstand kan være med til at give et fællessprog og fælles forståelse, og på denne måde bl.a. fungere som en udvekslingsstandard på tværs af fagområder med forskellig forståelse, sprog og data om tilstande.  Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 5. møde i arkitekturboard d. 05.07.18

Titel: Ydelse

Beskrivelse: Formålet med byggeblokken Ydelse er at definere et fællessprog for ydelser så det er muligt at beskrive, hvad der skal til for at håndtere ydelser, der kan bevilges. Byggeblokken redegøre ligeledes for forskellige typer af ydelser og kan anvendes som fundamentet for at bygge et ydelseskatalog (samling af ydelser). Type: Byggeblok (standard)
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 12. møde i arkitekturboard d. 16.12.19

Klassifikationer

 

Titel: Fælleskommunalt indsatskatalog 

Beskrivelse: Det Fælleskommunale indsatskatalog er en del af Fælles faglige begreber (FFB). Med et fælleskommunalt indsatskatalog bliver det muligt at opnå en fælles sprogramme på tværs af landets kommuner omkring, hvilke indsatser som sættes i gang over for borgeren, samt hvad disse indsatser indeholder. På den måde styrkes både den mono- og tværfaglige kommunikation på tværs af fagligheder og kommuner. Begreberne i det fælleskommunale indsatskatalog er klassificeret, det vil sige, at begreberne er definerede og har én konkret betydning. Brugen af klassificerede begreber er med til at sikre en fællesforståelse og ensartet dokumentation på tværs af fagligheder og kommuner Type: Klassifikation
Version: 3.0.0
Status: Optaget
Dato: 13. møde i arkitekturboard d. 21.10.20

Titel: Fælleskommunalt funktionsevnekatalog 

Beskrivelse: Det Fælleskommunale funktionsevnekatalog er en del af Fælles faglige Begreber (FFB). Med et fælleskommunalt funktionsevnekatalog er det muligt at opnå en fælles sporgramme på tværs af landets kommuner omkring en borgeres funktionsevnetilstand, som udgangspunkt for igangsættelse af relevante indsatser. Begreberne i det fælleskommunale funktionsevnekatalog er klassificeret, det vil sige, at begreberne er definerede og har én konkret betydning. Brugen af klassificerede begreber er med til at sikre en fællesforståelse og ensartet dokumentation på tværs af fagligheder, kommuner og it-systemer.  Type: Klassifikation
Version: 2.0.0
Status: Optaget
Dato: 13. møde i arkitekturboard d. 21.10.20

Titel: Fælles Sprog III

Beskrivelse: Fælles og klassificerede begreber til anvendelse på det kommunale Sundheds- og Ældreområde. FSIII anvendes i forbindelse med:
- dokumentation i borgerens omsorgsjournal
- dokumentation af den kommunale opgaveløsning
- dokumentation af levering af indsatser
Type: Klassifikation
Version: 2.0.0
Status: Optaget
Dato: 15. møde i arkitekturboard d. 11.10.21

Titel: Fælleskommunal Domænestruktur

Beskrivelse: Struktur som giver et fælles syn, sprog og overblik over kommunernes kerneopgaver. Type: Klassifikation
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 10. møde i arkitekturboard d. 24.06.19

Titel: KL Emnesystematik (KLE)

Beskrivelse: KL Emnesystematik (KLE) er en retskildebaseret kommunal taksonomi(klassifikation), der bruges til at registrere de kommunale opgaver (emner) og forvaltningshandlinger. KL Emnesystematik tilstræber til enhver tid at reflektere den del af den danske lovgivning, der omfatter den kommunale forvaltning. Type: Klassifikation
Version: Maj 22
Status: Optaget
Dato: 13. møde i arkitekturboard d. 21.10.20

Referencearkitekturer

 

Titel: Fællesoffentlig referencearkitektur for brugerstyring

Beskrivelse: Referencearkitektur for brugerstyring sætter pejlemærker for sammenhængende, effektiv og sikker brugerstyring på tværs af domæner, nationalt og transnationalt. Den viser hvordan, man indretter løsninger, så systemer understøttet af én sikkerhedsløsning kan kommunikere med systemer og tjenester understøttet af en anden sikkerhedsløsning. Referencearkitekturen er udviklet i et fællesoffentligt samarbejde mellem flere myndigheder og interessenter, og vedligeholdes som en del af den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA) Type: Referencearkitektur
Version: 1.1.0
Status: Optaget
Dato: 13. møde i arkitekturboard d. 21.10.20

Titel: Fællesoffentlig referencearkitektur for deling af data og dokumenter 

Beskrivelse: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter sætter pejlemærker for videregivelse af data. Den definerer de centrale begreber, roller og funktioner for to overordnede forretningsmønstre for videregivelse af data og for hvert af disse tre grundlæggende mønstre for implementering af tekniske løsninger. Referencearkitekturen er udviklet i et fællesoffentligt samarbejde mellem flere myndigheder og interessenter, og vedligeholdes som en del af den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA) Type: Referencearkitektur
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 13. møde i arkitekturboard d. 21.10.20

Titel: Fællesoffentlig referencearkitektur for selvbetjening

Beskrivelse: Referencearkitektur for digital selvbetjening sætter pejlemærker for udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger generelt i den offentlige sektor. Referencearkitekturen skal understøtte udviklingen af bedre selvbetjeningsløsninger og af brugerrejser, der omfatter flere løsninger, og som eventuelt går på tværs af myndigheds- og ressortgrænser. Referencearkitekturen er udviklet i et fællesoffentligt samarbejde mellem flere myndigheder og interessenter, og vedligeholdes som en del af den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA) Type: Referencearkitektur
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 13. møde i arkitekturboard d. 21.10.20

Titel: Tværsoffentlig referencearkitektur for Observation og måling 

Beskrivelse: Referencearkitekturens overordnede formål er at bidrage til at skabe værdifulde, pålidelige og ensartede data om dansk natur, miljø og Klima. Data om dette udgør et værdifuldt grundlag, som kan anvendes til at understøtte fremtidige målsætninger og udfordringer på tværs af natur- miljø- og klimaområdet. Referencearkitekturens formål er at data bliver en ressource som kan anvendes bredt på tværs af fagligheder, ved at gøre det nemmere at dataudveksle og sammenstille data. Type: Referencearkitektur
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 14. møde i arkitekturboard d. 30.10.20

Andet

 

Titel: Fælleskommunale arkitekturmål

Beskrivelse: Rammearkitekturen har fem overordnede arkitekturmål, der understøtter digitaliseringsstrategiens målsætning om en digital, nær og tilgængelig, effektiv og sammenhængende kommunal sektor og sætter retning for kommunernes fælles digitaliserings- og arkitekturarbejde. Type: Strategiske mål
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: Godkendt af kommunernes it-arkitekturråd på 24. møde d.28.02.18

Titel: Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler 

Beskrivelse: Arkitekturprincipperne har som formål at understøtte og kommunikere den valgte retning i den fælleskommunale arkitekturstyring. Principper kan anvendes til at sikre konsistens og sammenhæng i beslutninger på tværs af projekter – som en vejledning, der anvendes til at træffe de konkrete beslutninger. Principperne er derimod ikke de faktiske beslutninger. Det enkelte princip skal altid vurderes ift. det enkelte projekt m.v., hvor de konkrete afgørelser træffes. Type: Strategiske principper
Version: 1.1.0
Status: Optaget
Dato: Godkendt af kommunernes it-arkitekturråd på det 24. møde d. 07.12.17

Titel: Sagsprocesmønster

Beskrivelse: Sagsprocesmønsteret beskriver den samlede proces omkring modtagelse af en henvendelse, placering af sagen, fremfinding af oplysninger, afgørelse, effektuering m.m. Dette mønster beskriver sammenhængen mellem sagens tilstande (iflg. standarden), forretningens processer og de dokumenter, der håndteres undervejs. Mønstret fastholder et sprogbrug og en struktur i de forretningsområder, der benytter sig af det. Type: Procesmønster
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 

Titel: Selvbetjeningsmønster

Beskrivelse: Som led i EDS-projektet er der udarbejdet et mønster for en tværgående proces. Formålet med selvbetjening mønstret er, at det vil kunne anvendes for alle selvbetjeningsløsninger, og det leder brugeren hen til den selvbetjeningsløsning, som brugeren skal anvende. Type: Procesmønster
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato:

Titel: Metamodel for Klassifikation

Beskrivelse: Metamodel for Klassifikation beskriver de relevante metadata, baseret på den danske anvendelsesprofil til beskrivelse af datasæt og datakataloger DCAT-AP-DK 2.0, der dokumenteres med henblik på udstilling af et katalog over klassifikationer, som kommunerne anvender og ønsker at dele med hinanden. Type: Standard
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 13. møde i arkitekturboard d. 21.10.20

Titel: Fælleskommunal Informationsmodel på sundheds-, ældre- og socialområdet (FKI)

Beskrivelse: Den Fælleskommunale informationsmodel (FKI) udgør en informationsstandard for udveksling af kommunale data på sundheds-, ældre- og voksensocialområdet. FKI  giver en ensartet formaliseret forståelse af data på tværs af ovenfornævnte områder. Type: Standard
Version: 1.1.0
Status: Optaget
Dato: 15. møde i arkitekturboard d. 11.10.20

Titel: Datamodel for fælleskommunalt geodatasamarbejde (FKG)

Beskrivelse: FKG-datamodellen er fælles retningslinjer for rent kommunale geografiske data, der ikke i forvejen er indeholdt i eksisterende fagsystemer, og dermed har været underlagt en standardiseringsproces. Som udgangspunkt er der kun medtaget data i FKG-datamodellen, som er relevante for minimum 20 kommuner.  Type: Standard
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 8. møde i arkitekturboard d. 14.01.19

Titel: Sammenhængsmodel for Ydelse, Bevilling og Effektuering

Beskrivelse: Der er tæt sammenhæng mellem byggeblokkene Ydelse, Bevilling og Effektuering. Denne sammenhæng er beskrevet ved hjælp af en sammenhængsmodel. Type: Sammenhængsmodel
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 12. møde i arkitekturboard d. 16.12.19

Titel: Sammenhængsmodel for Aktivitet, Indsats og Tilstand

Beskrivelse: Modellen viser sammenhænge og afhængigheder mellem byggeblokkene Aktivitet, Indsats og Tilstand Type: Sammenhængsmodel
Version: 1.0.0
Status: Optaget
Dato: 5. møde i arkitekturboard d. 05.07.18

Titel: Rammearkitektur begrebsordbog

Beskrivelse: Denne ordbog giver en  oversigt begreber som kan være anvendt i arkitekturprodukter i den Fælleskommunale rammearkitektur. Type: Ordbog
Version: 0.9.5
Status: Færdig

Oversigten viser produkternes titel, type, beskrivelse, version, status og optagelsesdato.

Titel: Navn på arkitekturprodukt
Type: Angiver hvilken type arkitekturproduktet er
Version: Angiver produktets versionsnummer
Beskrivelse: Kort beskrivelse af produktets indhold og eller formål
Status: Angiver om arkitekturproduktet er optaget i Rammearkitekturen
Dato: Dato hvor kommunernes arkitekturboard har godkendt produktet  og optaget det i rammearkitekturen