Rammearkitekturen opdeler kommunens fælles data i mindre områder, kaldet byggeblokke. Hver byggeblok samler data om noget centralt, som for eksempel en borger, en bygning eller en sag – altså informationer, der bruges igen og igen i mange forskellige sammenhænge.
I kommunerne løses mange forskellige opgaver – lige fra byggesager og pasudstedelse til sociale ydelser og dagtilbud. Fælles for mange af disse opgaver er, at de kræver adgang til data for at kunne løses. Det kan for eksempel være oplysninger om borgere, ejendomme, virksomheder eller sagsforløb.
Med rammearkitekturen er målet at standardisere og opdele disse fælles dataområder i mindre enheder – kaldet “byggeblokke”. En byggeblok beskriver data, der går igen på tværs af forvaltninger og opgaver, som for eksempel oplysninger om en borger, en bygning eller en sag.
Når data standardiseres som byggeblokke, kan kommunerne genbruge dem i udviklingen af nye it-løsninger og sikre, at systemer kan arbejde bedre sammen. Det betyder, at man ikke behøver at starte forfra hver gang – og det gør digitalisering både nemmere, billigere og mere sammenhængende.
På denne side finder du alle byggeblokke, der er optaget i rammearkitekturen.
Hver byggeblok er beskrevet med både tekst og model, som gør det nemt at forstå dens formål, og hvordan den kan bruges i kommunale it-løsninger
Hver byggeblok i rammearkitekturen har en tilhørende informationsmodel, der viser de vigtigste data og begreber – som for eksempel borger, bygning eller sag.
Her på siden kan du klikke dig rundt og se, hvordan de forskellige byggeblokke er opbygget.
I rammearkitekturen tager vi udgangspunkt i den kommunale forretning – altså de opgaver, kommunen skal løse – og ikke i systemer og teknologi. Fokus er på opgaverne, de informationer der bruges, de regler der gælder, og de processer der understøtter arbejdet. Først når vi har forstået og beskrevet opgaverne grundigt, kan vi finde ud af, hvordan de bedst kan understøttes digitalt.
Det handler fx om at identificere, hvilke situationer (kaldet forretningshændelser) kommunen skal reagere på, og hvilke hændelser der skal deles med andre – som fx “kontanthjælpssag oprettet”.
Rammearkitekturen sætter også retning for, hvordan kommunerne i fællesskab ønsker at udvikle opgaveløsning ved hjælp af digitalisering og it fremover – beskrevet gennem visioner og strategier.
Når man analyserer et område – fx udbetaling af ydelser – ser man på samspillet mellem processer, information og regler. Disse tre elementer tilsammen skaber den funktionalitet, borgeren eller medarbejderen har brug for. Området kan herefter opdeles i mindre dele, kaldet byggeblokke, som bruges på tværs af opgaver og processer i kommunen.
Nogle processer kræver, at en medarbejder vurderer eller indtaster information. Andre kan automatiseres – afhængigt af reglerne på området og de tekniske mulighede
Rammearkitekturen deler den kommunale opgaveløsning op i mindre, overskuelige dele – kaldet byggeblokke. Hver byggeblok tager udgangspunkt i ét centralt emne, fx en borger, en bygning eller en sag. Blokken samler både de oplysninger, regler og opgaver, der knytter sig til det emne.
Det betyder, at alt omkring fx en borger – data, processer og ansvar – håndteres ét sted. Det skaber overblik og gør det lettere at placere ansvar, både i kommunen og i samarbejdet med leverandører og projekter.
Ved at opdele forretningen i byggeblokke kan man arbejde mere præcist og målrettet. Hver blok kan defineres og udvikles for sig – og behøver ikke være helt færdig for at kunne bruges. Flere byggeblokke kan også udvikles parallelt, hvilket giver fleksibilitet.
Alle byggeblokke har den samme grundstruktur:
De bygger på et centralt forretningsobjekt (fx borger, bygning eller sag)
De har en række processer knyttet til sig
De kan dele information med andre dele af systemet
Og de kan sende beskeder til omverdenen (fx “kontanthjælpssag oprettet”)
Tanken bag byggeblokke minder om objekt-orienteret analyse, hvor man også beskriver en forretning i mindre enheder, der kan genbruges og kombineres. (Læs evt. mere på Wikipedia om objekt-orienteret analyse og design.)
Byggeblokkene i rammearkitekturen er ikke noget helt nyt – de findes allerede i mange af de it-systemer, kommunerne bruger i dag, bare i forskellig grad.
Hvis vi fx ser på et typisk ESDH-system, vil det som regel indeholde byggeblokke som Sag, Dokument, Klassifikation og Organisation.
Problemet er, at forskellige systemer bruger forskellige måder at håndtere de samme begreber på. Det gør det svært for systemerne at arbejde sammen – de “taler” simpelthen ikke samme sprog.
Når leverandørerne fremover designer systemer med udgangspunkt i rammearkitekturens byggeblokke, vil de bruge de samme definitioner og begreber. Det betyder, at alle systemer forstår det samme ved fx "Sag" eller "Dokument" – og derfor nemmere kan udveksle data.
Det betyder ikke, at leverandørerne skal starte helt forfra. De kan fx bygge små “oversættere”, der oversætter fra deres egen interne datastruktur til rammearkitekturens fælles sprog – fx et fælles “Sag-sprog” eller “Dokument-sprog”.
IT-Arkitektur & Standarder
Telefon: +45 3370 3171
E-mail: rurp@kl.dk
IT-Arkitektur & Standarder
Telefon: +45 3370 3553
E-mail: pth@kl.dk
