Gå til hovedindhold
RA.Type: Byggeblok
RA.Status: Optaget i Rammearkitekturen

Klassifikation

Formålet med byggeblokken Klassifikation er, at den skal kunne give en ensartet beskrivelse af forskellige klassifikationssystemer, samt kunne tilføre entydige klassemærker eller journalnøgler til andre byggeblokke som fx Sag, Dokument og Organisation.

  • Læs op

Indhold

    Byggeblokken Klassifikation

    Denne side omhandler forretningsbegrebet Klassifikation, som er et forretningsbegreb som indgår i den fælleskommunale rammearkitektur og er beskrevet som en fælleskommunal byggeblok. Byggeblokken klassifikation kan anvendes i samspil med andre byggeblokke i rammearkitekturen og indgå som arkitekturbyggeblok i fx referencearkitekturer, anvendelsesmodeller  og andre forretningsspecifikke logiske modeller og arkitekturprodukter. Ofte vil anvendelsen af en byggeblok forudsætte af flere andre byggeblokke fra rammearkitekturen også tages i anvendelse, da der er tæt relation mellem mange af byggeblokkene i rammearkitekturen.  

    På denne side kan du læse mere om byggeblokken klassifikation, samt tilgå modeller, specifikation og detaljerede beskrivelser af byggeblokken.

    Klassifikationer (eller klassifikationssystemer) dækker over ordnede videnssystemer, som kan anvendes til emnemæssig opmærkning. FORM (den Fællesoffentlige Reference Model) og KL’s Emnesystematik (KLE) er eksempler på klassifikationer, der kan beskrives af klassifikationsmodellen.

    I praksis vil al slags systematisk klassifikation med en eller flere facetter (forskellige ordningsprincipper) kunne beskrives som en klassifikation, herunder kontoplaner, uddannelseskategorier, kompetencemodeller, sundhedsfaglige klassifikationssystemer osv.

    I byggeblokken Klassifikation defineres de fælles karakteristika for klassifikationer på tværs af fagområder. I byggeblokken defineres derimod ikke egenskaber eller services, som er specifikke for anvendelse på de forskellige fagområder. For anvendelse af Klassifikation på specifikke fagområder skal modellen derfor specialiseres og tilføjes de domænespecifikke attributter, relationer og services, fx godkendelsesrolle krævet af fagområdet.

    Her kan du tilgå og læse den fulde beskrivelse og specifikation af byggeblokken Klassifikation

    Beskrivelse af Byggeblok Klassifikation v.2.0 05.07.22.pdf

    Formålet med objektmodellen for byggeblokken Klassifikation er at vise hvilke andre byggeblokke Klassifikation har en relation til.

    Formålet med informationsmodellen for byggeblokken Klassifikation er at vise hvilke oplysninger som er relevante i forhold til at beskrive en klassifikation. Objekter med farven grå er en del af byggeblokken Klassifikation, og objekter med farven blå repræsenterer andre byggeblokke som hver især har deres egen objekt- og informationsmodel.

    Modeller

    Link til klikbar udgave af objektmodellen for byggeblokken Klassifikation 

    Klassifikation objektmodel

    Link til klikbar udgave af informationsmodellen for byggeblokken Klassifikation

    Klassifikation informationsmodel

    Livscyklus/tilstandsmodel

    Klassifikations livscyklus kortlægger rammerne for, hvilken status en klassifikation kan befinde sig i.  En aktør kan påvirke og skifte status på en klassifikation. Nedenstående liste er typiske statustilstande en klassifikation kan gennemgå i løbet af dens livscyklus:

    • Planlagt: I denne status er klassifikationen planlagt, hvilket indebærer, at en eller flere forhold omkring klassifikationssystemet er fastlagt.
    • Gældende: En klassifikation er gældende, når den er godkendt og tilgængelig
    • Udfases: Det er besluttet, at klassifikationssystemet skal udfases, og oplysninger herom skal være tilgængelige
    • Ophørt: Klassifikationen er ophørt og skal ikke benyttet længere

    OIO-standarden indeholder ikke noget forslag til livscyklus for klassifikation, og ovenstående skal er udelukkende et forslag. Livscyklus vil afhænge af den forretningsmæssig kontekst, som klassifikationssystemet skal anvendes i. Når klassifikationssystemet anvendes ifm. udveksling af data, er det vigtigt, at der er enighed om livscyklus og tilstande.

    Kontakt

    It-arkitekt

    Jakob Eiby

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3890

    E-mail: jaei@kl.dk

    Chefkonsulent og it-arkitekt

    Torben Mathisen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3485

    E-mail: toma@kl.dk