Kontakt
Lasse Jacobsen
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3090
E-mail: jala@kl.dk
Se hvilke teknologier der bliver brugt på sundheds- og ældreområdet og læs mere om udvalgte teknologier.
Se radaren og de øvrige fagspecifikke radarer længere nede på siden.
På sundheds- og ældreområdet bliver der især brugt teknologi, som understøtter det borgernære omsorgsarbejde. Der er mange kommuner, som bruger digital træning og skærmbesøg, ligesom der også er god erfaring med anvendelse af intelligent sensorteknologi og telemedicin.
I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bag Teknologiradaren 2025 har sundhedschefer svaret på, hvilke teknologier, der har skabt eller forventes at skabe størst værdi hos dem på deres fagområde.
Højdespringerne ift. værdiskabelse på sundheds- og ældreområdet er forskellige videoløsninger som digital træning, skærmbesøg og telemedicin, som sammenlagt 45 procent af respondenterne mener er dén teknologi, der har skabt størst værdi. Videoløsninger frigør ressourcer i hjemmeplejen og gør, at medarbejdere kan nå flere borgere. For borgerne kan det skabe mere tryghed, fordi de hurtigt kan få kontakt og opfølgning, samtidig med at de kan blive i eget hjem.
En kommune skriver om brugen af telemedicin:
”Vi har afprøvet teknologien i forbindelse med et projekt målrettet borgere med KOL. Vi har teknologien i drift i forbindelse med telefonkonsultationer med borgerne, fx ved forebyggende samtaler til ældre, kontakt til konti-nensklinikken, kompressionsklinikken og træningsteamet.”
19 procent af respondenterne udpeger intelligente sensorer som den mest værdiskabende teknologi i fremtiden. Denne type AI-løsning bruges i prak-sis til at registrere bevægelse, søvnmønstre eller aktivitet i hjemmet. Det kan fx hjælpe med at opdage, om en borger falder, eller om døgnrytmen ændrer sig på en måde, der kan være tegn på sygdom eller mistrivsel. Nogle steder bruges sensorer også til at måle helbredsdata, som medarbejdere kan følge op på uden at skulle være fysisk til stede.
"Fremadrettet rummer teknologien et stort potentiale. Den kan give medarbejdere mere præcise data om borgernes tilstand, så man kan sætte ind tidligt, før problemer udvikler sig. Det kan både øge borgernes tryghed, reducere indlæggelser og frigøre tid hos plejepersonalet til de opgaver, der kræver fysisk tilstedeværelse. På sigt kan intelligent sensorteknologi også kobles med kunstig intelligens, så systemerne ikke kun registrerer, men også vurderer og forudsiger behov for støtte eller behandling," fortæller Lasse Jacobsen, konsulent i KL.
Flere kommuner afprøver chatløsninger, digitale hjælpere og værktøjer, der kan omsætte tale til tekst og omvendt. De bruges blandt andet til at støtte medarbejdere i møder, svare på generelle spørgsmål eller hjælpe borgere, der har svært ved at læse. Nogle ser også på muligheder for, at teknologien kan tolke samtaler eller hjælpe i sagsbehandlingen.
Der er eksempler på kameraer til digitalt tilsyn samt sensorer og bærbart udstyr, der kan måle helbredstilstande som aktivitet eller søvn.
Mange kommuner bruger skærmbesøg, telemedicin og digital træning. Det gælder især borgere med kroniske sygdomme, hvor sygeplejersker kan følge med i behandlingen såvel som træningen på afstand. Skærmbesøg bruges også til samtaler om medicin og som en måde at bevare kontakten til borgerne.
Hygiejnerobotter bruges til rengøring, fx robotstøvsugere på plejecentre eller i hjemmet, og nogle robotter kan transportere affald eller vasketøj. Medicinrobotter hjælper borgere med at tage medicin på rette tidspunkt. Der testes også mobilitetshjælpemidler til gangtræning, mens spiserobotter vurderes at være relevante for meget få borgere. Sanserobotter som sæler eller sansevogne bruges især på plejecentre til borgere med demens.
Flere kommuner anvender VR-briller til træning, rehabilitering og som aktivitet på plejecentre, blandt andet i demensafsnit.
Enkelte kommuner tester værktøjer, der kan lave illustrationer af data eller understøtte læring.
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3090
E-mail: jala@kl.dk