Gå til hovedindhold
/ Kunstig Intelligens

AI til visualiseringer

AI til visualiseringer bruges i kommunerne til at skabe billeder og grafik til undervisning, kulturtilbud og borgerrettet kommunikation. Teknologien gør det lettere at producere visuelt materiale, men er stadig kun taget i brug i begrænset omfang.

Indhold

    AI kan bruges til at skabe visuelle billeder, modeller og animationer ud fra data eller tekst. Det kan være billeder af byrum, fremtidige scenarier eller kortbaserede data – skabt automatisk.

    Kommuner kan bruge AI-visualiseringer til at vise byudvikling, klimatilpasning eller skabe læringsmateriale. Det kan gøre det lettere for borgere og politikere at forstå komplekse planer.

    Teknologien er placeret under ”Afprøv ” i Kommunernes Teknologiradar 2025:

    Sådan bruger kommunerne teknologien

    Kommunernes Teknologiradar 2025 viser, at kommuner anvender AI-visualiseringer inden for flere områder: 

    • Anvendes til at skabe billeder og grafik i forbindelse med lokale kulturprojekter
    • Ses som et værktøj til at understøtte visuel formidling på en enkel måde
    • Brugt i undervisningen til at skabe billeder og illustrationer sammen med elever
    • Afprøves som et kreativt værktøj i læringsmiljøer, fx til præsentationer og opgaver
    • Ses som en måde at engagere elever gennem visuelle virkemidler
    • Bruges til at generere billeder og illustrationer til rapporter og præsentationer
    • Afprøves i kommunikation rettet mod borgere, hvor visuelle elementer kan lette forståelsen
    • Ses som et værktøj til at understøtte kommunens grafiske opgaver uden brug af eksterne leverandører

    Udfordringer ved brug af teknologien

    Lektor Lars Sommer fra DTU understreger, at AI-visualiseringer forudsætter en særlig kontrol med materialet: Det er vigtigt at sikre, at visualiseringen er korrekt og ikke vildleder. Man skal være tydelig om, hvad der er visualisering, og hvad der er faktuelt.”

    Derudover skal der være opmærksomhed på datagrundlag og etik, hvilket der også er fokus på blandt flere kommuner. Teknologien er i hastig udvikling og findes allerede i flere værktøjer. Den er klar til forsøg og pilotprojekter, men nogle kommuner har kun sporadisk erfaring og afventer mere modenhed i teknologien.

    Kontakt

    Konsulent

    Lasse Jacobsen

    Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3090

    E-mail: jala@kl.dk