Kontakt
Søren Nørgaard Madsen
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk
Augmented Reality (AR) er et digitalt lag oven på virkeligheden, som opnås gennem et display, fx på en smartphone eller gennem særlige briller. Med AR kombineres den virtuelle verden med den fysiske verden.
AR kan bl.a. bruges til at vise en digital model af et objekt, fx et møbel, oven på det billede som ses gennem kameraet på en smartphone. På den måde er det muligt for brugeren at se hvordan objektet, fx møblet, vil passe ind i de omgivelser som brugeren befinder sig i. AR kan fx også bruges til at vise en digital vejledning til udførelse af en opgave som brugeren filmer eller tager et billede af med sin smartphone, eller til at oversætte tekst på emballage, skilte, mv.
Der findes løsninger for AR. Men teknologier, hvor man gennem briller ser 3D grafik over virkeligheden er ikke så langt fremme eller så tilgængelige som fx Virtual Reality headsets. AR er endnu en relativt uudforsket teknologi i kommunerne. Men der findes tænkte eksempler, hvor der kan skabes værdi med AR. AR kan fx skabe lettere arbejdsgange på teknik og miljøområdet hvor digitale informationer kan supplere den observerede fysiske virkelighed. Et eksempel på dette kunne være at vise en digital repræsentation af lednings- og rørføring bag en væg, lagt oven på et billede eller en video af den pågældende væg. AR kan ligeledes potentielt øge læringen på uddannelsesområdet eller skabe højere livskvalitet som hjælpemiddel på handicapområdet.
Styrken ved AR ligger i muligheden for at ”udvide” den virkelighed, som borger kigger på og befinder sig i, ved at supplere med digital information direkte på det som brugeren eller borgeren ser gennem kameralinsen. Dette åbner op for en bred vifte af muligheder for kommunerne – både til løft af kvaliteten i mødet med borgerne, til effektivisering af arbejdsgange eller til bedre oplevet livskvalitet blandt borgerne.
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk