Kontakt
Lasse Jacobsen
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3090
E-mail: jala@kl.dk
RPA er software, der kan efterligne menneskers arbejde i digitale systemer ved at udføre gentagne og regelbaserede opgaver automatisk. I kommunerne bruges teknologien til fx fakturahåndtering, udsendelse af breve og støtte i sagsbehandling, hvilket frigør tid til mere borgernære opgaver.
RPA (Robotic Process Automation) betegner en software-teknologi, der kan automatisere manuelle og typisk administrative opgaver. RPA kan i mange tilfælde udføre opgaver med minimal risiko for fejl, fordi RPA og dens automatisering af opgaverne følger et fastsat regelsæt, som man lader RPA agere ud fra. Det kan fx være et regelsæt, der får RPA til at automatisere fakturering og indtastning i HR-systemer.
Kommuner bruger RPA til opgaver som journalisering, behandling af mails eller oprettelse af sager. Flere kommuner har opnået solide tidsbesparende gevinster med RPA, og de har i samme ombæring fritaget medarbejdere fra en række repetitive og rutineprægede opgaver. Det gør, at medarbejderne i stedet kan frigøre tid til det mere borgernære arbejde og udføre opgaver, som i højere grad sætter deres faglighed i spil.
RPA er topscorer i Teknologiradaren ift. at have skabt størst værdi. Ifølge kommunerne. Knap hver fjerde kommunale chef/medarbejder har angivet RPA som den teknologi, blandt alle teknologier i radaren, som har skabt størst værdi hos dem.
Teknologien er placeret under ”Klar” i Kommunernes Teknologiradar 2025:
Kommunernes Teknologiradar 2025 viser, at kommuner har RPA i drift inden for flere områder:
Lektor Lars Sommer fra DTU fremhæver, at implementeringen medfører visse opmærksomhedspunkter: ”Det kræver, at opgaven er regelstyret og digitaliseret. Robottens arbejde skal dokumenteres og overvåges, og der skal være klare regler for, hvornår mennesker skal tage over.”
RPA er en moden og udbredt teknologi i både det offentlige og private, der kan frigøre betydelige ressourcer i administrationen. Mange kommuner er allerede i fuld gang, mens andre stadig er i afprøvningsfasen eller bruger teknologien i mere begrænset omfang. Der kan være et uudnyttet potentiale for de kommuner, som ikke har fået teknologien helt i drift endnu, der forholdsvist nemt vil kunne indfris.
Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3090
E-mail: jala@kl.dk