Gå til hovedindhold
/ Teknologier

IAM (Identitets- og adgangsstyring)

IAM-teknologi bruges i kommunerne til at styre medarbejderes adgang til systemer og sikre, at rettigheder tildeles og fjernes korrekt. Det øger både sikkerheden og skaber bedre overblik over, hvem der har adgang til hvad.

Indhold

    IAM står for Identity and Access Management (identitets- og adgangssty-ring) – altså systemer, der styrer, hvem der har adgang til hvad. Det sikrer, at kun de rigtige brugere kan tilgå følsomme data og systemer.

    Kommunerne bruger i høj grad IAM til at beskytte borgerdata, styre medarbejderadgange, og logge hvem, der gør hvad. Det er en grundsten i cybersikkerhed.

    Teknologien er placeret under ”Klar” i Kommunernes Teknologiradar 2025:

    Sådan bruger kommunerne teknologien

    Kommunernes Teknologiradar 2025 viser, at kommuner har implementeret IAM-teknologi inden for flere områder: 

    • Bruges til at styre, hvem der har adgang til hvilke systemer
    • Benyttes til at oprette og nedlukke brugerprofiler, når medarbejdere starter eller stopper
    • Understøtter brugen af flere sikkerhedsniveauer, fx adgang med kode kombineret med ekstra kontrol
    • Brugt til at samle og strukturere rettigheder på tværs af systemer
    • Gør det muligt at administrere roller og tilladelser mere ensartet
    • Anvendes til at sikre, at medarbejdere kun har adgang til det, de har brug for i deres arbejde

    Udfordringer ved brug af teknologien

    Lektor Lars Sommer fra DTU fremhæver, at anvendelsen af teknologien kræver opmærksomhed på en række punkter: ”Det kræver tydelige rettighedsstrukturer, opdaterede brugerdata og løbende overvågning. Der skal være balance mellem sikkerhed og brugervenlighed.”

    Lars Sommer vurderer, at IAM er en moden og nødvendig teknologi i alle moderne it-miljøer. Langt de fleste kommuner har teknologien i drift og ser det som en nødvendighed for it-sikkerheden. Nogle er stadig i gang med at implementere eller udvide brugen af systemerne, da det opleves som en teknologi, der giver et bedre overblik og højere sikkerhed, men som kræver ressourcer at sætte op.

    Kontakt

    Konsulent

    Lasse Jacobsen

    Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3090

    E-mail: jala@kl.dk