Gå til hovedindhold
/ Kultur og Fritid

Teknologiradar 2025 på kultur- og fritidsområdet

Se hvilke teknologier der bliver brugt på kultur- og fritidsområdet og læs mere om udvalgte teknologier.

24. sep. 2025
Følgende teknologier vurderes som KLAR: Generelle AI chatbots, Cloud, RPA, Videoløsninger Følgende teknologier vurderes som AFPRØV: AI tale-til-tekst og tekst-til-tal, AI til tolkebistand, Specialiserede AI chatbots, AI-assisterede fagsystemer, AI til visualiseringer, Computer vision, Machine learning, IoT og sensorer, Fysiske robotter, VR, AR, Edge computing Følgende teknologier vurderes som HOLD ØJE: AI voicebots, AI-agenter, Process eller task mining, AI-avatars. Ingen teknologier i kategorien AFVENT

Se radaren og de øvrige fagspecifikke radarer længere nede på siden.

Indhold

    På kultur- og fritidsområdet bliver der især brugt teknologi, som understøtter opgaver, hvor det er vigtigt for kommunerne at nå ud til en bred skare af borgere og informere om fx fritidstilbud, kulturarrangementer eller andre tilbud. Der bliver i høj grad bruger cloud, videoløsninger, generelle AI-chatbots og AI til visualiseringer. 

    I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bag Teknologiradaren 2025 har kultur- og fritidschefer svaret på, hvilke teknologier, der har skabt eller forventes at skabe størst værdi på deres fagområde. 

    Generelle AI chatbots skaber størst værdi i dag

    Generelle AI chatbots scorer højest som den teknologi, der har givet størst værdi på kultur- og fritidsområdet. 27 procent af respondenterne udpeger teknologien til at have skabt størst værdi blandt alle teknologierne på fagradaren. 

    Teknologien har brede anvendelsesmuligheder, og den bliver da også på kultur- og fritidsområdet brugt til alt fra brainstorming om nye projekter og planlægning til effektivisering af daglige, administrative opgaver. 

    En kommune fortæller om generelle AI chatbots:

    ”Anvendes til at bidrage til taler, udarbejdelse af politikker og korrekturlæsning på pjecer og lignende samt til at give resumeer af og samkøre forskellige rapporter og finde relevant information, herunder via AI-assistenter. Til tekster til Visit-hjemmeside, oversættelse af podcasts, oversættelse af forskellige tekster til udstillinger mm.”

    Høje forventninger til generative AI chatbots i fremtiden

    Generelle AI chatbots indtager også førstepladsen ift. den teknologi, som forventes at skabe mest værdi. 21 procent af respondenterne udpeger generelle AI chatbots som mest værdiskabende teknologi i fremtiden, tæt efterfulgt af specialiserede AI chatbots, som 17 procent peger på. 

    Man er på kultur- og fritidsområdet ikke lige så langt i brugen af specialiserede chatbots som i brugen af de generelle AI chatbots, der typisk bygger på store sprogmodeller såsom ChatGPT, Mistral eller Claude. 

    En kommune nævner eksempler på deres anvendelse af specialiserede chatbots:

    ”CharBib, som er 4 målrettede bots mod søgning i bibliotek.dk, en faktabot som bruger faktalink som datagrundlag, en generel bot og en websøgningsbot.”

    Andre kommuner fremhæver specialiserede AI chatbots til litteraturanbefalinger på biblioteket og til deres turismeside. Der er dog også kommuner, som bemærker, at de venter på afklaring af lovligheden af visse bots, eller at de venter på mere viden om specifikke usecases, hvor der er værdi i at investere i det.

    Sådan bruges teknologierne på kultur- og fritidsområdet

    Bruges til at svare på spørgsmål fra borgere, fx på biblioteker og hjemmesider, og til at hjælpe ved stillingsopslag.

    Afprøves til at gøre det lettere at kommunikere via tale fremfor skrift i servicefunktioner.

    Bruges til at omdanne mødereferater til tekst eller til at få tekster læst højt. Anvendes til tolkebistand via apps på mobiltelefoner, så borgere kan få hurtig oversættelse ved større arrangementer.

    Bruges på biblioteker til at anbefale bøger ud fra borgernes interesser.

    Bruges i kontorarbejde, hvor de hjælper medarbejdere med at strukturere opgaver og finde information.

    Bruges i museer og kulturtilbud til at skabe nye måder at formidle oplevelser på.

    Bruges til at automatisere opgaver som regningsbetaling og reducere fejl i manuelle arbejdsgange.

    Gør det muligt at dele dokumenter og arbejde sammen på tværs af afdelinger.

    Bruges til at automatisere gentagne administrative opgaver som journalisering og fordeling af mails.

    Anvendes til digitale møder og arrangementer, så flere kan deltage uden at være fysisk til stede.

    Bruges til praktiske opgaver som græsslåning og vedligeholdelse af udearealer.

    Bruges i biblioteker og udstillinger til at give borgerne nye oplevelser af kultur og historie.

    Anvendes til at passe grønne områder og give et bedre overblik ved vedligeholdelse.

    Kontakt

    Konsulent

    Lasse Jacobsen

    Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3090

    E-mail: jala@kl.dk

    Øvrige radarer