Gå til hovedindhold
/ Socialområdet

Teknologiradar 2025 på socialområdet

Se hvilke teknologier der bliver brugt på socialområdet og læs mere om udvalgte teknologier.

24. sep. 2025
Følgende teknologier vurderes som KLAR: Cloud, Intelligent sensorer, Wearables, RPA, Skærmbesøg, Telemedicin, Digital træning, Hygiejnerobotter, Transportrobotter. Følgende vurderes som AFPRØV: Generelle AI chatbots, AI voicebots, AI tale-til-tekst og tekst-til-tal, AI til tolkebistand, Specialiserede AI chatbots, AI til visualiseringer, Machine learning, Mobilitetsrobotter, Spiserobotter. Følgende vurderes som HOLD ØJE: AI-agenter, AI-assisterede fagsystemer, Computer vision, AI-avatars, VR, AR.

Se radaren og de øvrige fagspecifikke radarer længere nede på siden.

Indhold

    På socialområdet bliver der især brugt teknologi, som understøtter det borgernære omsorgsarbejde. Der er mange kommuner, som bruger videoløsninger og cloud, ligesom der også er god erfaring med anvendelse af VR-briller, hygiejnerobotter og sanserobotter.

    I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen bag Teknologiradaren 2025 har socialchefer svaret på, hvilke teknologier, der har skabt eller forventes at skabe størst værdi hos dem på deres fagområde.

    Videoløsninger til borgerkontakt giver tryghed

    Videoløsninger indtager førstepladsen som den teknologi, der overordnet har givet størst værdi på socialområdet. Under denne kategori hører både digital træning, skærmbesøg og telemedicin, og sammenlagt mener 25 procent af respondenterne, at disse teknologier har skabt størst værdi.

    Med skærmbesøg kan borgeren og medarbejderen fx ’tjekke ind’ og tale om borgerens velbefindende, og det giver en øget fleksibilitet i borgerens hverdag. For borgerne kan det også skabe mere tryghed, fordi de hurtigt kan få kontakt og opfølgning, mens de kan blive i eget hjem.

    En koordinator for socialfaglige tilbud i en kommune fortæller:

    ”Vi benytter det til borgerkontakt: fx en ung mand skal ud af døren hver morgen, men har svær OCD. Vi guider ham over video til at gå ud af døren med alle de delhandlinger, der er.”

    En anden kommuner beretter:

    ”Vi bruger også skærmbesøg i forbindelse med lægebesøg. I stedet for at skal have en borger i tøj og i en bus, hvilket kan give en masse stress for borgeren, kan en video konference med lægen afgøre om et fysisk nøde egentlig er nødvendigt.”

    Ønske om AI-assisterede fagsystemer

    Hele 22 procent af respondenterne udpeger AI-assisterede fagsystemer som den mest værdiskabende teknologi i fremtiden. Der er potentiale for, at fagsystemer med indbygget AI kan arbejde bag kulissen og hjælper medarbejdere med at træffe beslutninger, skrive notater eller foreslå relevante oplysninger. Mange kommuner forholder sig afventende, da der ikke er løsninger i fuld drift på socialområdet endnu.

    Københavns Kommune har bl.a. arbejdet med at udvikle prototyper på AI-assisterede løsninger til forbedring af dokumentation i fagsystemet DOMUS, hvor man forventer at idriftsætte en mindre løsning, der kan forbedre den faglige dokumentation vha. generativ AI.

    En kommune bemærker om AI-assisterede fagsystemer:

    ”Det vil være en oplagt mulighed på sigt, men vores nuværende fagsystem benytter sig ikke af AI. Det betyder, at der skal bygges en custom løsning, og det koster som regel penge, hvilket tit kan være en stopklods.”

    Sådan bruges teknologierne på socialområdet

    Testes af ledere til at diktere tekst og få hurtigere hjælp til administrative opgaver.

    Bruges af medarbejdere til at få oplæst tekster eller til at omdanne tale til skrift i dokumentation.

    Afprøves som støtteværktøj til frontmedarbejdere, der hurtigt skal finde viden til borgere med særlige behov.

    Bruges til at lette sagsbehandling, fx ved at understøtte oprettelse af dokumenter og opgaver.

    Anvendes til at opdage mønstre i data, fx til at reducere fejl eller effektivisere opfølgning på borgerforløb.

    Bruges til at registrere bevægelse eller aktivitet i hjemmet, så medarbejdere kan reagere ved ændringer i borgerens adfærd. Hertil bruges wearables (teknologi, der bæres på kroppen) blandt andet til at måle helbredstilstand og give medarbejdere information i realtid.

    Bruges til at automatisere gentagne administrative opgaver som indtastning og journalisering.

    Giver medarbejdere mulighed for at følge op på borgere digitalt, så man kan spare tid og stadig være i kontakt. Hertil anvendes telemedicin til at følge borgeres helbredstilstand på afstand, fx ved målinger i hjemmet, som sendes til sundhedspersonale. Bruges også i form af digital træning til genoptræning med spil, musik og øvelser, som kan tilpasses den enkelte borger.

    Fysiske robotter dækker flere forskellige løsninger: Hygiejnerobotter bruges til rengøring som støvsugning og gulvvask, medicinrobotter hjælper med at huske og dosere medicin, mobilitetsrobotter støtter borgere i at bevæge sig selvstændigt, spiserobotter giver mulighed for at spise uden medarbejderhjælp, sanserobotter som musikstole og kæledyrsrobotter skaber tryghed og stimulering, og transportrobotter bruges til at flytte mad, tøj og andre ting på institutioner.

    Bruges til rygestop, træning i transport og til at give borgere oplevelser, de ellers ikke ville have adgang til.

    Kontakt

    Konsulent

    Lasse Jacobsen

    Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3090

    E-mail: jala@kl.dk

    Øvrige radarer