Gå til hovedindhold

Arkitekturboard

Arkitekturboardet agerer på mandat fra It-arkitekturrådet, og skal afrapportere til It-arkitekturrådet, ligesom arkitekturboardet kan søge rådgivning i It-arkitekturrådet.

  • Læs op

Indhold

    Arkitekturboardet er ansvarlig for at træffe beslutninger vedr. nye eller ændrede arkitekturprodukter i rammearkitekturen f.eks. principper, byggeblokke mv samt mindre ændringer af rammearkitekturens struktur, f.eks. på rammearkitektur.dk. 

    Arkitekturboardet udgøres af 5 medlemmer: En kommunal repræsentant og fire repræsentanter fra KL/KOMBIT. Medlemmerne til boardet udpeges af sekretariatet fra møde til møde ift. de sager, der skal behandles. Arkitekturboardet kan beslutte, at der er behov for ad hoc- medlemmer til et kommende møde. Arkitekturboardet konsulterer desuden de politiske, økonomiske og øvrige beslutningsfora, når det er relevant.

    Publicering og kommunikation om indkommet materiale og trufne beslutninger i boardet, foretages først efter det efterfølgende It-Arkitekturrådsmøde. Processen herfor og hvordan der kommunikeres skal være klart defineret og transparent for eksterne. Det er sekretariatet, der har ansvaret for at opgaven udføres.

    Vil du være med?

    Når Arkitekturboard for den fælleskommunale rammearkitektur mødes og behandler forslag til optagelse af arkitekturprodukter i rammearkitekturen, deltager altid 1-2 kommunale repræsentanter, som udpeges fra møde til møde. Arkitekturboard mødes som regel 4-6 gange årligt. Har du interesse i at deltage som kommunal repræsentant i Arkitekturboard, så send gerne en mail til: vno@kl.dk

    Log over møder i Arkitekturboard

    Emne indbragt af:

    SAGERA projekt 3 v. Dan Bjørneboe, Arbejdsgange og it-arkitektur, KL

    Deltagere:

    Lars Vraa, KOMBIT
    Morten With, KOMBIT
    Ghita Thiesen, KL
    Peter Thrane, KL
    Arkitekturboardets funktion:

    Rådgivende for KL's direktion

    Beslutning/Udtalelse:

    Fire projekter modtager i alt 500.000 kr.

    Referencearkitektur for selvbetjening høringsversion v.0.6


    Emne indbragt af:

    Handlingsplanprojektet 'Sammenhængende Digital Borgerbetjening' v. Marianne Just Mortensen, Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening, KL

    Deltagere:

    • Peter Falkenberg, KL
    • Torben Mathisen, KL
    • Lars Vraa, KOMBIT
    • Michael Breuning, Odense Kommune


    Arkitekturboardets funktion:

    Rådgivende

    Beslutning/Udtalelse:

    Arkitekturboardet vurderer at ’Referencearkitektur for selvbetjening V0.6’ med fordel kan fokusere skarpere på selve selvbetjeningsaspektet, også kaldet ’kernen’. Det bør klart fremgå hvad der er specifikt for selvbetjening og hvilke krav dette stiller til funktioner og services i forretningslag og datalag . Det er vigtigt at dette gøres på en måde der afkobler de underliggende systemer og services, således at det giver fleksibilitet for forskellige indkøbsstrategier, f.eks. ved brug af standardsystemer. 

    Forslag til opdaterede OIO-standarder

    Emne indbragt af:

    Projekt vedr. opdatering af OIO-standarder. Finansieret af Digitaliseringsstyrelsen, tovholder: KL/Kontoret for Arbejdsgange og it-arkitektur

    Deltagere:

    Lars Vraa, KOMBIT
    Morten With, KOMBIT
    Ghita Thiesen, KL
    Peter Thrane, KL

    Arkitekturboardets funktion:

    • Rådgivende

    Beslutning/Udtalelse:

    Tildeling af midler fra rammearkitekturpuljen 2018

    Emne indbragt af:

    SAGERA projekt 3 v. Dan Bjørneboe, Arbejdsgange og it-arkitektur, KL

    Deltagere:

    • Lars Vraa, KL
    • Morten With, KL
    • Ghita Thiesen, KL
    • Peter Thrane, KL

    Arkitekturboardets funktion:

    Rådgivende for KL's direktion

    Beslutning/Udtalelse:

    5 projekter modtager i alt 500.000 kr.

    Godkendelse af byggeblokkene Tilstand, Indsats, Aktivitet, Objekt og Sammenhængsmodel

    Emne indbragt af:

    SAGERA projekt 1 v. Rune Reimann Petersen (ansvarlig arkitekt) og Vibeke Normann (projektleder), begge fra KL

    Deltagere:

    • Lars Vraa, KOMBIT
    • Peter Thrane, KL
    • Peter Falkenberg, KL
    • Peter Sebastian Hansen, Hjørring Kommune

    Arkitekturboardets funktion:

    Godkendende

    Beslutning/Udtalelse:

    Byggeblokkene Tilstand, Indsats, Aktivitet og Objekt samt tilhørende sammenhængsmodel godkendes af Arkitekturboard med følgende kommentarer:

    • Formidlingen af de forretningsmæssige aspekter ved byggeblokkene skal udbygges med anvendelsesorienteret tekst og med eksempler. Det skal overvejes at samle cases og eksempler i et sammenhængsdokument pr. fagområde i takt med, at byggeblokkene tages i anvendelse.
    • Byggeblokken Objekt skal revurderes i fht om det er en byggeblok eller et modelleringsartefakt. Dette afklares i forbindelse med arbejdet med alignment mellem den fælleskommunale rammearkitektur og FDA (Fællesoffentlig Digital Arkitektur) i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og KOMBIT, bla. i form af en ontologi for byggeblokke.
    • Chefarkitekt Lars Vraa, KOMBIT, tager ved godkendelsen forbehold for, at han ikke har set de 2 kommunale høringssvar fra henholdsvis Hjørring Kommune og Københavns Kommune inden mødet i Arkitekturboard.
      Se byggeblokkene her:

    Tilstand
    Indsats
    Aktivitet
    Objekt
    Sammenhængsmodel for Tilstand, Indsats og Aktivitet

    Godkendelse af opdaterede byggeblokke for Sag, Dokument, Organisation og Klassifikation

    Emne indbragt af:

    SAGERA projekt 1 v. Torben Mathisen (ansvarlig arkitekt) og Vibeke Normann (projektleder), begge fra KL

    Deltagere:

    • Lars Vraa, KOMBIT
    • Peter Thrane, KL
    • Peter Falkenberg, KL
    • Julie K. Bendtsen, KL
    • Niels Nordberg, Ballerup Kommune
    • Ivan Kure, Frederikssund Kommune

    Arkitekturboardets funktion:

    Godkendende

    Beslutning/Udtalelse: 

    De opdatererede byggeblokke Sag, Dokument, Klassifikation og Organisation godkendes af Arkitekturboardet med følgende kommentarer:

    • I alle byggeblokbeskrivelser bør der indgå et anvendelsesorienteret afsnit der beskriver afvigelser fra, og rettelser og kommentarer til de godkendte standarder. Dette vil hjælpe læseren ved at tydeliggøre hvor byggeblokken og den kommunale anvendelse adskiller sig fra definitionerne i standarderne. Dette er særligt relevant for Organisation og Klassifikation, hvor et arbejde er i gang med at lave danske profileringer på internationale standarder, hvortil der vil være en betydelig overgangsperiode. Det er vigtigt, at læsere (og brugere) af byggeblokbeskrivelser gøres bekendt med dette forhold og får anbefalinger til anvendelse i mellemperioden.
    • Yderligere eksempler på simple klassifikationer bør angives under ’Klassifikation’
    • De på mødet påpegede formalistiske rettelser indarbejdes snarest, og en rettet version fremsendes til board-deltagerne til orientering.

    Se byggeblokkene her:

    Sag
    Dokument
    Organisation
    Klassifikation

    Ansøgninger til Rammearkitekturpuljen 2019

    Emne indbragt af:

    Dan Bjørneboe, KL

    Deltagere:

    • Peter Thrane, KL
    • Ghita Thiesen, KL
    • Morten With, KOMBIT
    • Lars Vraa, KOMBIT

    Arkitekturboardets funktion:

    Rådgivende

    Beslutning/Udtalelse:

    Datamodel for Fælleskommunalt Geodatasamarbejde (FKG).
    (Nyt navn: Geografiske Fagdata i GeoDanmark)

    Emne indbragt af:

    Lennart Christoffersen, Teknik og Miljø, KL

    Deltagere:

    • Lars Vraa, KOMBIT
    • Mikael Nyvang, KOMBIT
    • Peter Thrane, KL
    • Peter Falkenberg, KL
    • Migle Salkuviene, Hjørring Kommune
    • Reno Aagaard Lindberg, Silkeborg Kommune

    Arkitekturboardets funktion:

    Godkendende

    Beslutning/Udtalelse:

    Datamodellen godkendes med følgende bemærkninger:

    • Governance for FKG-modellen bør snarest muligt fastlægges og synliggøres for at sikre en retvisende og opdateret datamodel.
    • Der pågår pt et arbejde med udarbejdelse af et sæt fællesoffentlige modelregler, heri indgår den tidligere metode fra KOMBIT.
    • De nye fællesoffentlige modelregler bør anvendes ved en eventuel kommende revision af FKG-datamodellen.
    • FKG-datamodellen omhandler forskellige forretningsområder/domæner. Publicering af FKG-modellen på info.rammearkitektur.dk bør derfor afspejle rammearkitekturens domæneoversigt, således at FKG-datamodellens forskellige del-datamodeller kan lokaliseres under det rette forretningsmæssige domæne. De enkelte del-datamodeller bør i den sammenhæng ledsages af en kort forretningsmæssig introducerende tekst.
    • Ved fremtidige revisioner af FKG-datamodellen bør muligheden for at udstille modellen digitalt via KOMBITs klassifikationskomponent undersøges.

    Grunddatabyggeblokke (6 stk).

    Kernen er FO og vi har lagt objektmodel og kommunal vinkel på. KOMBIT har lavet særlige versioner af informationsmodeller på 3-4 stk (CPR, CVR og Adresse)

    Emne indbragt af:

    SAGERA projekt 1 v. Peter Falkenberg

    Deltagere:

    • Mikael Nyvang, KOMBIT
    • Peter Falkenberg, KL
    • Peter Thrane, KL
    • Rasmus Jochumsen, Odense Kommune

    Arkitekturboardets funktion:

    Godkendende

    Beslutning/Udtalelse: 

    Byggeblokkene Adresse, Virksomhed, Person, Fast ejendom, Bygværk og Geografisk inddeling godkendes af Arkitekturboard med følgende kommentarer:

    • Formidlingen af de forretningsmæssige aspekter ved byggeblokkene kan med fordel udbygges med yderligere anvendelsesorienteret tekst, eksempler, samt supplerende kommunal viden (Evt. historisk). Eksempelvis kan FKG være et supplement til byggeblokken Geografisk inddeling.
    • Byggeblokken Fast ejendom kan opsplittes i fire separate byggeblokke – Bygværk (eksisterer allerede som byggeblok), Ejendomsvurdering, Matrikel og Ejerfortegnelse. Fast ejendom vil dermed ikke være en Byggeblok, men en samling af de fire førnævnte byggeblokke. Opsplitningen af byggeblokken Fast ejendom til fire separate byggeblokke, følger hermed bedre delmodellerne i grunddata, samt konceptet for byggeblokke i den fælleskommunale rammearkitektur.
    • Eventuel opfølgning: Byggeblokken Fast ejendom opsplittes i fire separate byggeblokke – Bygværk (eksisterer allerede som byggeblok), Ejendomsvurdering, Matrikel og Ejerfortegnelse. De 4 byggeblokke sendes til skriftlig kommentering hos de enkelte deltagere i Arkitekturboard forinden afrapportering til It-Arkitekturrådet.

    Styringsmodellen for INFO inkl. Statusangivelse for indhold i Rammearkitekturen, Kriterier for hvad der er Rammearkitektur og Domænestrukturen

    Emne indbragt af:

    • SAGERA Projekt 1 og 2 v. Julie K. Bendtsen: Styringsmodel og statusangivelse,
    • SAGERA Projekt 1 v. Vibeke Normann og Torben Mathisen: Kriterier for rammearkitektur og domænestruktur

    Deltagere:

    • Peter Thrane, KL
    • Torben Mathiesen, KL
    • Lars Vraa, KOMBIT
    • Mads Kipsang, KK/SOF

    Arkitekturboardets funktion: 

    Godkendende

    Beslutning/Udtalelse: 

    Den kommunale Domænestruktur blev godkendt i sin helhed på overordnet plan til niveau 2, med kommentar om at der er behov for yderligere inddeling på fx social og sundhedsdomænet, da Niveau 2 for indeværende ikke er fyldestgørende og dermed retvisende for domænets bredde og komplekse struktur. Boardet anbefalede, at domænestrukturen udbygges yderligere eks. et niveau 3, dels i form af konkrete kortlægninger af fx kommunale systemer, blanketter o.lign., men også at strukturen tilpasses og udbygges for de enkelte domæner i samarbejde med repræsentanter fra kommunerne.

    Kriterier for rammearkitektur blev godkendt med enkelte tilføjelser, herunder at elementet skal bidrage til at skabe sammenhæng, genbrug og anvendelighed for kommunerne. Kriteriet: ”er en ’grundplan’ (domæneoversigt) over den kommunale forretning, som kan understøtte KL’s interessevaretagelse” ændres til kriteriet: ”bidrager til at løse et kommunalt forretningsbehov (direkte eller indirekte)”.

    Styringsmodellen for indhold på INFO godkendes overordnet, men med forbehold for at de elementer af styringsmodellen, der direkte vedrører den fulde governance af rammearkitekturen, flyttes til det rette dokument (Governanceproces for den fælleskommunale rammearkitektur - inkl bilag), så styringsmodellen kun omhandler udmøntningen og visningen af indhold på INFO. Det drejer sig fx om afsnittet om Overholdelse og anbefaling.
    Model for angivelse af status på INFO blev ligeledes godkendt, med kommentarer om at der bør skabes bedre sammenhæng mellem ordbruget ift. lab / kandidater til rammearkitektur mv. da det fra brugersiden er uklart. "

    Tildeling af midler fra rammearkitekturpuljen 2020

    Emne indbragt af:

    SAGERA projekt 3 v. Dan Bjørneboe

    Deltagere: 

    • Lars Vraa, KOMBIT
    • Ghita Thiesen, KL
    • Peter Thrane, KL
    • Dan Bjørneboe, KL

    Arkitekturboardets funktion:

    Rådgivende

    Beslutning/Udtalelse: 

    Deltagerne besluttede at indstille, at KLs direktion tildeler ansøgningerne fra Roskilde, Lyngby-Taarbæk og Faxe Kommuner midler fra Rammearkitekturpuljen 2020.

    Roskilde Kommune med 200.000 kroner (som ansøgt)
    Lyngby-Taarbæk med 200.000 kroner (som ansøgt) og
    Faxe Kommune med 85.000 kroner (som ansøgt).
    Projekterne skal tilbydes et opstartsmøde med deltagelse fra KL og/eller KOMBIT med henblik på en tydeliggørelse af, hvilke elementer og komponenter fra Rammearkitekturen, der bliver brug i projekterne. Samtidig kan projektet tydeliggøre, hvordan resultaterne forventes stillet til rådighed for offentligheden.

    Byggeblokkene Bevilling, Ydelse, Effektuering, Myndighed, Lokation og Aktør 

    Emne indbragt af:

    SAGERA projekt 1 v. Peter Thrane

    Deltagere:

    • Peter Thrane, KL
    • Julie K. Bendtsen, KL
    • Lars Vraa, KOMBIT
    • Mette Jespersen, KOMBIT
    • Charlotte Sander Humphries, Aalborg Kommune,
    • Jakob Ellegaard, Aalborg Kommune
    • Kristina Farsinsen, Aalborg Kommune

    Arkitekturboardets funktion: 

    Godkendende

    Beslutning/Udtalelse: 

    Byggeblokkene Ydelse, Bevilling og Effektuering godkendes med følgende bemærkninger:

    Der skal tilføjes flere konkrete eksempler fra forretningen omkring de tre byggeblokke, da det i dialogen med forvaltningen er en hjælp for kommunerne at have konkrete eksempler at støtte sig til.

    Sammenhængen mellem Byggeblokkene Ydelse, Bevilling og Effektuering og byggeblokken Indsats skal beskrives. Det kan evt. være i form af et skriv/ historie om sammenhængen, hvor der eksplicit beskrives og gives eksempler for både fysiske, økonomiske og ressourcemæssige ydelser og deres sammenhæng/relation til Indsatser.

    Beskrivelserne der knytter sig til figuren over hvordan Effektuering håndterer økonomi skal uddybes og hvis økonomien ikke færdighåndteres i byggeblokken Effektuering, så skal det udpeges hvor økonomien viderebehandles (hvor de ’grå kasser’ håndteres).


    Byggeblokkene Myndighed, Lokation og Aktør godkendes med følgende bemærkninger:

    • Forskellen mellem en myndighed og en organisation skal beskrives, fx ved at beskrive de forskellige myndighedstyper.
    • Det bør fremgå i beskrivelsen af byggeblokken Myndighed, hvor man kan få konkrete adgange til myndighedskoder mv., fx fra en service som STS Organisation i KOMBIT. I disse tilfælde skal der henvises til STS Organisation. (KOMBIT har udsnit af myndigheder, primært kommuner). 

    Proces og skabelon for anmeldelse og optagelse af fælleskommunale klassifikationer, klassifikationen Fælles Faglige Begreber og klassifikationen KL Emnesystematik.         
    Tre kommunale anvisninger til fællesoffentlige referencearkitekturer for selvbetjening, for deling af data og dokumenter og for brugerstyring

    Emne indbragt af:

    SAGERA projekt 1 v. Jakob Eiby, Rune Reimann Petersen, og Peter Falkenberg (KL)

    Deltagere:

    • Rune Reimann Petersen, KL
    • Jakob Eiby, KL
    • Niels Ole Frederiksen, KOMBIT
    • Mette Jespersen, KOMBIT
    • Jens Jørn Nielsen, KOMBIT
    • Michael Breuning, Odense Kommune 

    Arkitekturboardets funktion: 

    Godkendende

    Beslutning/Udtalelse:

    • Proces og skabelon for optagelse af fælleskommunale klassifikationer godkendes af Arkitekturboard med følgende kommentarer:
    • Det fælleskommunale klassifikationskatalog skal hænge sammen med det fælleskommunale klassifikationssystem.
    • Der skal ligeledes være sammenhæng til den fællesoffentlige digitale arkitekturs udstilling af klassifikationer.
    • Det skal tydeliggøres, hvem der fagligt vedligeholder klassifikationerne i kataloget, og hvem der har det faglige ansvar for klassifikationen (faglig forankring er helt central, hvis klassifikationerne skal være brugbare).
    • Det skal tydeliggøres, hvem der finansierer vedligeholdelsen af de forskellige klassifikationer i kataloget.
    • Der skal i forbindelse med implementeringen af proces og underliggende it-løsninger arbejdes videre med værktøjer og strukturer til den faglige understøttelse og forankring af arbejdet med udarbejdelse og vedligeholdelse af klassifikationer under hensyntagen til eksisterende organer.
    • I skabelonen for anmeldelse af klassifikationer skal det specificeres, at alle kan anmelde en klassifikation (husk at række hånden ud til leverandørerne, de er også en central aktør).
    • I skabelonen skal det tydeliggøres, hvor ofte indkomne klassifikationsforslag tages op til vurdering i arkitektgruppen (KL og KOMBIT).
    • Det skal være muligt for anmeldere/ansvarlige at revidere beskrivelsen og oplysningerne om en klassifikation i kataloget ved evt. opdateringer/ændringer ved klassifikationen.

    Klassifikationen ’Fælles Faglige Begreber’ godkendes af Arkitekturboard uden yderligere kommentarer.

    Klassifikationen ’KL Emnesystematik’ godkendes af Arkitekturboard uden yderligere kommentarer.

    Arkitekturbeskrivelserne for de tre fællesoffentlige referencearkitekturer godkendes af Arkitekturboard med følgende kommentarer:

    • Fremadrettet skal fokus være at holde arkitekturbeskrivelserne korte og præcise, da opgaven med at vedligeholde mange lange arkitekturbeskrivelser kan blive ressourcekrævende ved opdateringer/ændringer.

    Eventuel opfølgning

    • De ovenstående kommentarer til klassifikationskataloget og skabelonen for anmeldelse indarbejdes ved den efterfølgende udvikling af den konkrete katalogløsning og den digitale anmeldelsesløsning.
      Kommunikation
    • Boardet anbefalede en øget kommunikationsindsats ift. at udbrede kendskabet til det Fælleskommunale klassifikationskatalog og processen for at få optaget klassifikationer i Rammearkitekturen.

    Referencearkitektur for Observation og måling 

    Emne indbragt af:

    Deltagere:

    • Peter Thrane, KL
    • Rune Reimann Petersen, KL
    • Mikael Nyvang, KOMBIT
    • Morten Laier, Aalborg Kommune
    • Nils Høgsted, Danmarks Miljøportal
    • Tue Kofoed Enevoldsen, Miljøstyrelsen

    Arkitekturboardets funktion: 

    Godkendende

    Beslutning/Udtalelse: 

    Referencearkitektur for Observation og Måling godkendes af Arkitekturboard med følgende kommentarer:

    Referencearkitekturen er et omfattende og langt værk, som det er krævende at sætte sig ind i. Boardet anbefaler derfor, at der udarbejdes nogle meget korte introduktionsguides (pixibøger), som adresserer forskellige målgrupper, og som på forskellige niveauer giver indblik i referencearkitekturen. F.eks. en som er henvendt til ledelsen og en som er henvendt til it-arkitekter mfl.

    Boardet er enige i at det er en god ide med udviklingen af en anvendelsesvejledning, som projekter kan tage i brug ved anvendelse af referencearkitekturen.
    Boardet anbefaler, at der findes et kommunalt projekt, hvor der kan igangsættes et samarbejde om at anvende referencearkitekturen. Dette kan fungere som en positiv businesscase, som kan bruges til at formidle gevinster ved at anvende referencearkitekturen, og fungerer som en guide for fremtidige projekter. Klimaområdet blev nævnt som et attraktivt område.

    Boardet anbefaler ligeledes, at referencearkitekturen skal mappes op imod et eller flere kommunale fagsystemer for at se forskellene (Gap) i det ”sprog” som anvendes i systemerne og det sprog som anvendes i referencearkitekturen.
    Referencearkitekturen skal vedligeholdes ift. internationale standarder og nationale standarder inde for miljøområdet, samt ændringer inden for lovgivningen.

    I afsnit ’1.9 Governance’ i referencearkitekturen tilrettes afsnittet omkring referencearkitekturens fremadrettede ejerskab og governance til følgende: ”Det er aftalt med Danmarks Miljøportal, at referencearkitekturen vedligeholdes som en del af den fælleskommunale rammearkitektur af Center for Digitalisering og Teknologi i KL på vegne af det fællesoffentlige samarbejde mellem kommuner, stat og regioner i regi af Danmarks Miljøportal. Danmarks Miljøportal ejer og er overordnet ansvarlig for referencearkitekturen og kan derfor træffe beslutning om, at referencearkitekturen på et senere tidspunkt skal vedligeholdes i andet regi.

    Eventuel opfølgning

    • De ovenstående kommentarer til referencearkitekturens governanceafsnit indarbejdes, hvorefter referencearkitekturen udgives og offentliggøres i en version 1.0 på den fælleskommunale rammearkitekturs hjemmeside.
      Anvendelsesvejledning og pixibøger udarbejdes løbende og vil blive gjort tilgængelige samme sted som referencearkitekturen på rammearkitekturens hjemmeside. 

    Fælleskommunal Informationsmodel for Sundheds- og socialområdet (FKI)

    Emne indbragt af:

    Peter Thrane og Peter Falkenberg, KL 

    Deltagere:

    • Peter Thrane,  KL
    • Peter Falkenberg, KL
    • Pernille Christensen, KL (kun vedr. FKI)
    • Rikke Holmberg, KL (kun vedr. FSIII)
    • Mette Jespersen, KOMBIT
    • Martin Bo Jensen, KOMBIT
    • Klaus Rasmussen, KOMBIT
    • Morten Winther, Københavns Kommune
    • Kristina Vittrup, Københavns Kommune
    • Carsten Nydam-Rønved, Odense kommune
    • Niels Rygaard, Aalborg Kommune (kun vedr. FKI)
    • Niels Vingborg, Sorø Kommune (kun vedr. FKI)
    • Runer Reimann Petersen, sekretariatet for Arkitekturboardet, KL

    Arkitekturboardets funktion: 

    Godkendende

    Beslutning/Udtalelse: 

    Arkitekturelementerne ’Fælleskommunal Informationsmodel (FKI)’ og ’Arkitekturbeskrivelse vedr. Fælleskommunal Informationsmodel (FKI)’ godkendes til optagelse i den fælleskommunale rammearkitektur med en række bemærkninger. Bemærkningerne vedrører ikke den arkitekturfaglige kvalitet af modellen og den tilhørende arkitekturbeskrivelse, men drejer sig om overvejelser vedrørende målgruppe og anvendelse af modellen samt sammenhængen med den allerede implementerede infrastruktur og eksisterende rammearkitektur. Eksempelvis den uklare sammenhæng til rammearkitekturens kernebegreber.

    Arkitekterne (KL) og projektlederen (KL) for FKI har taget stilling til de kommentarer og problemstillinger som kom til udtryk fra medlemmerne af Arkitekturboard på mødet d. 11.10.21 de drøftede problemstillinger giver anledning til en række anbefalinger, som skal adressere disse problemstillinger. Dokumentet nedenfor indeholder en kort opsummering af Arkitekturboards kommentarer, samt de anbefalinger som skal løse de aktuelle problemstillinger.

    Udtalelse vedr. Fælles Sprog III (FSIII)

    Arkitekturboard godkendte klassifikationen til optagelse i den fælleskommunale rammearkitektur uden yderligere kommentarer.

    Eventuel opfølgning

    • De metadata der er angivet om FSIII på rammearkitektur.kl.dk skal løbende holdes opdateret af arkitekterne i KL I samarbejde med FSIII forvaltningsenheden i KOMBIT.

    Kommunikation

    • Materialet om FSIII lægges på rammearkitektur.kl.dk/ Klassifikationer

     

    Udtalelse fra arkitekturboardmøde d. 11.10.21 (version pr. 11.11.21).pdf

    Minimumsstandard for MeMo-opmærkning og arketyper 

    Emner: 

    •  Minimumsstandard for MeMo-opmærkning v 1.0., og herunder seks arketyper for forsendelser af breve
    •  Arkitekturbeskrivelse af Minimumsstandard og arketyper v 1.0

    Deltagere: 

    • Torben Mathisen, KL
    • Rune Reimann Petersen, KL
    • Jan Kjellerup, KOMBIT
    • Carsten Nydam-Rønved, Odense Kommune
    • Kaare Christensen, Norddjurs Kommune
    • Henrik Færch Gamborg-Kvist, Vejle Kommune

    Emne indbragt af: 

    Torben Mathisen, KL

    Udtalelse: 

    Minimumsstandard for MeMo, Arketyper og Arkitekturbeskrivelse af Minimumsstandard og arketyper godkendes af Arkitekturboard med følgende kommentarer:

    • Boardets medlemmer havde generelt meget positive tilbagemeldinger om Minimumsstandard og arketyper fra kommunerne, og alle boardets medlemmer var enige om, at Minimumsstandard og arketyper optages i den fælleskommunale rammearkitektur, da det vil gavne kommunerne at kunne anvende denne fælles standard ift. opmærkning af Digital Post.

    Gode råd til det videre arbejde med Minimumstandard, og gode råd ift. at sikre anvendelse og god implementering i kommunerne: 

    • Produktet kan suppleres med en anvendelsesguide som hjælper kommuner og leverandører med at anvende og implementere Minimumstandard og arketyper. Særligt mindre kommuner kan have behov for hjælp til den opgave.
    • Gode cases bør indhentes efterhånden som kommunerne begynder at tage minimumstandard og arketyper i brug, og anvendes som case fortællinger til den gode implementering.
    • Produktet kan yderligere suppleres med scenariefortællinger, som angiver hvordan produktet kan anvendes indenfor forskellige områder/systemer – Eks. i et EOJ-system.

     

    Udtalelse fra Arkitekturboards 16. møde vedr. Minimumsstandarder for MeMo.pdf

    Emne:          

      Begrebsliste og informationsmodel vedr. ladefacilitet

    Deltagere:

    •                        Heidi Egeberg Johansen, Jammerbugt Kommune

    •                        Ole H Brask, Roskilde Kommune

    •                        Mikael Nyvang, KOMBIT

    •                        Rune Reimann Petersen og Jakob Eiby, KL

    •                        Sofie Led, KL

    Emne indbragt af:

     Klima & Erhverv, KL, v. Sofie Led

    Udtalelse:

    Arkitekturboardet bifaldt arbejdet med modellen (begrebsliste og informationsmodel) og dens understøttelse af kommunernes nuværende behov. Boardet påpegede, at det er vigtigt med genbrug fra autoritative registre, særligt når det kommer til virksomhedsdata og adressedata. Herudover påpegede boardet vigtigheden af, at modellen vedligeholdes og opdateres løbende i forhold til fremtidige kommunale behov samt ved ændringer i lovgivning eller ændringer i den internationale standard, som modellen er udviklet på baggrund af. 

    Godkendes/godkendes ikke med følgende bemærkninger:

    Begrebsliste og informationsmodel godkendes til optagelse i rammearkitekturen.

     

    Emne:          

    Dansk anvendelsesprofil for opmærkning af datasæt og datakataloger (DCAT-AP-DK)

    Fælles sprog for datakvalitet - Vejledning til deklaration af datasæt med kernedimensioner

    Fællesoffenlig referencearkitektur for tværgåendedigitalt overblik for borgere og virksomheder

    Deltagere:

    KOMBIT:
    Srdjan Piletic,

    Rune Frits Kjerulff, 

    Frank Ivens de Carvalho,

    Olivier Bélanger, 

    Mette Jespersen

    Kommuner:
    Mads Printzlau Frederiksberg Kommune,

    Morten Winther, Københavns Kommune

    Frans la Cour, OS2 og Københavns Kommune

    KL:
    Zahra Al-Asfoor

    Jakob Eiby

    Rune Reimann Petersen                

    Emne indbragt af:

     Zahra Al-Asfoor, Jakob Eiby og Rune Reimann Petersen

    Udtalelse:

    Arkitekturbeskrivelse vedr. datasæt og datakataloger (DCAT) 

    Udtalelse:
    Flere i af deltagerne udtrykte at de allerede aktivt anvender standarden i deres organisation, samt at de har kendskab til andre kommuner som anvender standarden. Herudover blev kommunernes ledelsesinformationssystem (FLIS) nævnt som en kandidat der med fordel kunne anvende standarden til at opmærke datasæt. Boardet påpegede, at det er en fordel, at der er udarbejdet en dansk anvendelsesprofil af den internationale standard, da dette højst sandsynligt vil bidrage til øget anvendelse og udbredelse af standarden. 

    Godkendes med følgende bemærkninger:
    Boardet gjort opmærksom på, at det burde være version 2.0 af standarden som optages i 
    rammearkitekturen, da standarden løbende vil udvikles i takt med, at den tages i brug, og der vil udgives decimaltalsversioner af standarden løbende. Boardet påpegede, at det kun er en meget lille andel af den nuværende beskrivelse af standarden samt arkitekturbeskrivelsen, som henvender sig til en af de nævnte målgrupper: strategiske beslutningstagere. Den primære målgruppe er it-arkitekter, udviklere og leverandører. 
    Boardet nævnte også at det kunne være godt med konkrete eksempler på, hvordan standarden er anvendt i forskellige projekter og lign, som yderligere tillæg til arkitekturbeskrivelsen.

    Arkitekturbeskrivelse for datasæts kvalitet 

    Udtalelse:
    KOMBIT anvender allerede vejledningen i deres organisation. Flere af boardets 
    medlemmer havde ikke kendskab til vejledningen inden denne optagelsesproces.
    Boardets medlemmer udtrykte anerkendelse for arbejdet med vejledningen og erklærede, at den er brugbar, fornuftig og anbefalelsesværdig.
    Boardet gav udtryk for bekymring vedrørende mindre kommuners evne til at 
    implementere vejledningen, da det kan kræve kompetencer, som mindre kommuner 
    muligvis ikke besidder. (Generel kommentar ift. arkitekturprodukter)

    Godkendes uden yderligere bemærkninger

     Fællesoffentlig referencearkitektur for digitale overblik for borgere og virksomheder


    Udtalelse:
    Boardet udtrykte manglende forståelse for timingen for optagelsen af referencearkitekturen, da den er fra 2020, og der er sket meget på området for digitale overblik siden 2020, med blandt andet Mit overblik og virksomhedsoverblikket. Dog er produktet relevant, da arbejdet med de to overblik bygger på og er i overensstemmelse med referencearkitekturen.

    Godkendes med følgende bemærkninger:
    Boardet gav udtryk for, at referencearkitekturen både omhandler digitale overblik på et konceptuelt og logisk niveau. Dette bør nævnes i arkitekturbeskrivelsen. Det bør nævnes i arkitekturbeskrivelsen, at scope for referencearkitekturen er snævert, og at referencearkitekturen primært er udviklet for at understøtte projekterne Mit overblik og virksomhedsoverblikket. Boardet havde svært ved at se behovet for udvikling af yderligere digitale overblik på baggrund af referencearkitekturen.

     

    Eventuel opfølgning

    Boardet diskuterede værdien og behovet for de arkitekturbeskrivelser, der udarbejdes som tillæg til de produkter, der optages i rammearkitekturen. 
    De kommunale repræsentanter i boardet udtrykte ønske om at få flere eksempler på 
    produktanvendelse som en integreret del af arkitekturbeskrivelserne. Dette ville gøre det muligt for dem at se, hvordan andre har anvendt produkterne og finde inspiration til, hvordan de selv kan bruge dem. Dette anses for afgørende for at sikre, at de nævnte produkter får den bedst mulige udbredelse og anvendelse i de 98 kommuner. Der blev også bemærket, at kommunernes evner og kompetencer til 
    at finde og implementere arkitekturprodukter var meget varierende. Derfor kræves der en proaktiv indsats fra KL for at fremme disse produkter i kommunerne ved at tydeliggøre produktets eksistens og anvendelsesmuligheder.
    Derudover påpegede boardet, at de savnede yderligere information om konteksten for optagelsen af produkterne i rammearkitekturen. De ønskede at forstå, hvorfor et produkt er blevet indstillet til optagelse i rammearkitekturen, om det erstatter et eksisterende produkt, og lignende spørgsmål. Boardet foreslog også, at skabelonen for arkitekturbeskrivelser bør revideres med inddragelse af 
    kommunale interessenter, så den inkluderer de punkter, der skaber mest værdi for kommunerne.

     

     

    Styring af den fælleskommunale rammearkitektur

    Den fælleskommunale arkitekturstyring og rammearkitekturen er forankret i Kommunernes It-Arkitekturråd. Arkitekturboardet er ansvarlig for at træffe beslutninger vedr. nye eller ændrede arkitekturprodukter i rammearkitekturen fx. principper, byggeblokke mv., samt mindre ændringer af rammearkitekturens struktur, fx.. på INFO for rammearkitekturen

    Governanceproces for den fælleskommunale rammearkitektur

    Om statusangivelser

    Kommunernes It-Arkitekturråd

    Kontakt

    Programleder

    Vibeke Normann

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3883

    E-mail: vno@kl.dk