AR 7.2: Byggeblokke genbruges på tværs af it-løsninger (FK)
Arkitekturregel
Beskrivelsen af en byggeblok definerer og specificerer entydigt en forretningsservice i form af informationer, processer og regler. Byggeblokken er således ikke et stykke programmel, men en række specifikationer, der tilsammen danner model for den it, der skal udvikles for at understøtte den ønskede funktionalitet.
Det betyder at:
- Projekter genbruger allerede eksisterende logisk funktionalitet, fx specifikationer, mønstre m.m.
- Projekter sikrer, at udvikling af it, der understøtter funktionaliteten i en byggeblok skal leve op til disse ydre rammer.
- Projekter sikrer, at der afsættes tid og ressourcer til foranalyse eller deciderede for-projekter, der identificerer allerede eksisterende byggeblokke der indgår i forretningsområdet og identificerer potentialet for, at det nyudviklede kan indgå som byggeblokke for andre.
- Projekter skal ifm. udbud sikre sig, at funktionalitet kan genbruges
- Projekter dokumenterer byggeblokke ensartet og iht. vedtagne standarder (se AR 1.3), udstiller byggeblokkene offentligt og sørger for, at de gennemgår en kvalitetssikringsproces.
Arkitekturreglen i praksis
Hvis kommunerne skal have gavn af hinandens arbejde på arkitekturområdet, er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i det fælles gods, og at deling af eget arbejde prioriteres.
Det er vigtigt, at der afsættes tid og ressourcer tidligt i et projektforløb på at undersøge, hvad der allerede eksisterer af byggeblokke på området, og til at vurdere, om byggeblokke der udvikles som en del af projektet, kan blive en del af rammearkitekturen.
Se også tekst vedr. arkitekturregel 2.1 ’Anvend og udbyg den fællesoffentlige rammearkitektur’.
Byggeblokke i den fælleskommunale rammearkitektur er defineret ud fra et forretningsobjekt og beskriver den kommunale forretning efter en aftalt struktur.
Byggeblokke i regi af FDA (Fællesoffentlig Digital Arkitektur) tager udgangspunkt i TOGAF’s definition af en byggeblok, men anvender som EIRA (European Interoperability Reference Architecture) en bred fortolkning, således at byggeblokke kan være inden for alle perspektiver på arkitekturen – et lovkatalog er fx også en byggeblok.
Byggeblokke under FDA har således en bredere anvendelse, hvor de kommunale byggeblokke kan anskues som en specifik type arkitekturbyggeblok ift. TOGAF’s mere overordnede definition af byggeblokke.
Se også arkitekturregel 2.1 ’Anvend og udbyg den fællesoffentlige arkitektur’
Vejledning/Metode
En byggeblok kan anvendes som et analyseværktøj og skabelon til at beskrive, opdele og forstå forretningsområder inden for den kommunale forretning, og vil først have en forretningsmæssig betydning, når den bliver brugt til at beskrive et specifikt udsnit af kommunens forretning.
En byggeblok kan anvendes som ‘arbejdstegning’ til en genbrugelig del som kan implementeres i et it-system.
Byggeblokke kan bl.a. hjælpe til at svare på disse spørgsmål i forbindelse med anskaffelse eller udvikling af it-løsninger:
- Hvilke begreber/informationer skal vi have styr på og hvilke kan genbruges?
- Hvilke spørgsmål skal vi stille til forretningen, når vi anskaffer en løsning?
- Hvilke funktionelle krav skal løsningen kunne imødekomme? Er der standarder inden for området?
Eksempler
- Sag, Dokument, Klassifikation og Organisation
- Aktivitet, Tilstand, Indsats
- Grunddatabyggeblokke fx Person, Virksomhed, Adresse
Læs også/Links
- SKIs Rammeaftaler herunder 02.18 vedr. ’It-løsninger og – projekter’ og 02.19 vedr. ’Saas - Cloud’)
- Om fælleskommunale byggeblokke på INFO
- Overblik over fælleskommunale byggeblokke på INFO
- Oversigt over fællesoffentlig arkitekturmodel og byggeblokke
- Byggeblokkene i et anvendelsesoverblik | Fællesoffentlig Digital Arkitektur (digst.dk)
- EIRA (European Interoperability Reference Architecture)