Gå til hovedindhold

Fagligt spor: Kan du genkende din hverdag?

Arbejder du med sagsbehandling, SAPA eller kommunale fagsystemer i praksis? Vi har brug for din hjælp til at vurdere, om byggeblokkene afspejler de arbejdsopgaver, begreber og sammenhænge, du møder i hverdagen. Dine erfaringer er med til at sikre, at materialet er fagligt relevant og genkendeligt for dem, der skal anvende det.

Indhold

    OBS HØRINGSMATERIALE ER FØRST TILGÆNGELIGT D. 16 NOVEMBER

    Din erfaring fra praksis er vigtig

    Det vigtigste spørgsmål er: Kan du genkende din hverdag? Vi vil gerne vide, om beskrivelserne giver mening, om de faglige begreber anvendes korrekt, og om de centrale sammenhænge er beskrevet tydeligt. Vi hører også meget gerne, hvis der er noget, du savner eller mener bør beskrives anderledes.

    Er dit fagområde ikke repræsenteret med en praksisfortælling, må du meget gerne gøre os opmærksomme på det i dit høringssvar. Herudover må du gerne kigge i sammenhængsmodellen [indsæt link] og vurdere, hvorvidt du kan genkende din fagområdes begreber og sammenhænge. 

    Hvad høres i denne runde

    Første høringsrunde handler om sager, dokumenter og beslutninger, det vil sige henvendelse, sag, journal, parter, afgørelser og dokumentation. Praksisfortællingerne beskriver af hensyn til sammenhængen hele forløbet, også de ydelser og den hjælp, kommunen leverer, men den del sendes i høring i anden runde (18. januar til 5. februar 2027). Vi beder derfor om, at dine kommentarer i denne runde koncentrerer sig om vejen fra henvendelse til afgørelse og om dokumentationen undervejs.

    Sådan læser du materialet

    1. Find praksisfortællingen for dit fagområde herunder. Den er skrevet i fagområdets eget sprog og tager 10–15 minutter at læse.

    2. Svar på spørgsmålene bagest i fortællingen. Det vigtigste er: Kan du genkende din hverdag? Hvor afviger jeres praksis, og hvad mangler?

    3. Hvis du vil se, hvordan begreberne hænger sammen på tværs af fagområder, kan du kigge på [Sammenhængsmodellen på én side]. Den viser de centrale begreber i hverdagssprog.

    Mangler dit fagområde en praksisfortælling, så skriv det i dit høringssvar og gerne med et par linjer om, hvad der kendetegner området. Herudover må du gerne kigge i sammenhængsmodellen og vurdere, hvorvidt du kan genkende din fagområdes begreber og sammenhænge. Det tager vi med i det videre arbejde.

    Vælg dit fagområde

    Praksisfortællingerne beskriver de centrale arbejdsgange, roller, beslutninger og informationsudvekslinger, som kendetegner hverdagen på fagområdet. De tager udgangspunkt i kommunale arbejdsprocesser og gør det lettere at forstå, hvordan faglige opgaver, it-systemer, data og regler spiller sammen i praksis. Formålet er at skabe et fælles billede af området og sikre, at byggeblokkene understøtter de behov og den virkelighed, som medarbejdere og borgere møder i hverdagen.

    Praksisfortællingerne beskriver centrale borgerforløb og arbejdsgange på sundheds- og omsorgsområdet, fra den første henvendelse til visitation, indsats, opfølgning og dokumentation. Den tilhørende begrebsliste samler de centrale faglige begreber og bidrager til en fælles forståelse af området.

    Vi vil gerne høre, om du kan genkende din hverdag i beskrivelserne. Er de væsentlige aktiviteter, aktører, oplysninger og sammenhænge med? Og mangler der begreber eller perspektiver, som er vigtige for at beskrive området korrekt? Din faglige erfaring er afgørende for at kvalificere materialet.

    Praksisfortællingerne beskriver centrale sagsforløb på det specialiserede voksenområde, fra den første henvendelse til udredning, afgørelser, indsatser og opfølgning. Den tilhørende begrebsliste samler de centrale faglige begreber og understøtter en fælles forståelse af området.

    Vi vil gerne høre, om du kan genkende din hverdag i beskrivelserne. Er arbejdsgange, aktører, begreber og sammenhænge beskrevet på en måde, der afspejler praksis? Og er der faglige begreber eller perspektiver, som mangler? Din erfaring er vigtig for at kvalificere materialet og vurdere, hvordan den tværgående sammenhængsmodel passer til det specialiserede voksenområde

    Praksisfortællingerne beskriver centrale sagsforløb på området for udsatte børn og unge, fra den første underretning eller ansøgning til faglig vurdering, eventuelle tilbud, indsatser og afgørelser. Den tilhørende begrebsliste samler de vigtigste faglige begreber og bidrager til en fælles forståelse af området. 

    Vi vil gerne høre, om du kan genkende din hverdag i beskrivelserne. Er de væsentlige aktiviteter, aktører, oplysninger og sammenhænge beskrevet korrekt? Og mangler der begreber eller perspektiver, som er vigtige for at forstå arbejdet med udsatte børn og unge? Din faglige erfaring er afgørende for at kvalificere materialet

    Praksisfortællingerne beskriver centrale borgerforløb på jobcenterområdet, hvor borgere støttes på vejen mod job, uddannelse eller afklaring. Fortællingerne belyser samspillet mellem borgere, sagsbehandlere, virksomheder, a-kasser og øvrige aktører samt de aktiviteter, aftaler, tilbud og afgørelser, der indgår i et beskæftigelsesforløb.

    Den tilhørende begrebsliste samler de centrale faglige begreber og understøtter en fælles forståelse af området. Vi vil gerne høre, om du kan genkende din hverdag i beskrivelserne. Er de væsentlige aktører, aktiviteter, oplysninger og sammenhænge med? Og mangler der begreber eller perspektiver, som er vigtige for at beskrive praksis på jobcenterområdet korrekt? Din faglige erfaring er vigtig for at kvalificere materialet

    Praksisfortællingerne beskriver centrale arbejdsgange på Klima-, Teknik- og Miljøområdet med udgangspunkt i byggesagsbehandling og BBR. Fortællingerne viser, hvordan sager opstår og behandles omkring ejendomme, bygninger og andre fysiske forhold, samt hvordan borgere, virksomheder, rådgivere og myndigheder indgår i sagsforløbene.

    Den tilhørende begrebsliste samler de centrale faglige begreber og understøtter en fælles forståelse af området. Vi vil gerne høre, om du kan genkende praksis i beskrivelserne. Er de væsentlige aktører, oplysninger, afgørelser og sammenhænge med? Og mangler der begreber eller perspektiver, som er vigtige for at beskrive området korrekt? Din faglige erfaring er vigtig for at kvalificere materialet.

    Praksisfortællingerne beskriver centrale forløb i de lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, fra den første henvendelse og screening til behandling, opfølgning og afslutning. Den tilhørende begrebsliste samler de centrale faglige begreber og understøtter en fælles forståelse af området.

    Vi vil gerne høre, om du kan genkende praksis i beskrivelserne. Er arbejdsgange, aktører, begreber og sammenhænge beskrevet på en måde, der afspejler hverdagen i de lettilgængelige behandlingstilbud? Og er der faglige begreber eller perspektiver, der mangler? Din erfaring er vigtig for at kvalificere materialet og vurdere, hvordan den tværgående sammenhængsmodel passer til området

    Praksisfortællingerne beskriver centrale forløb på sygedagpengeområdet, fra indberetning af sygdom og oprettelse af sygefraværs- og refusionssager til afgørelse, udbetaling og afslutning af sagen. Fortællingerne belyser samspillet mellem borgere, arbejdsgivere, kommunen og de digitale løsninger, der understøtter sagsbehandlingen.

    Den tilhørende begrebsliste samler de centrale faglige begreber og understøtter en fælles forståelse af området. Vi vil gerne høre, om du kan genkende praksis i beskrivelserne. Er de væsentlige aktører, oplysninger, afgørelser og arbejdsgange med? Og mangler der begreber eller sammenhænge, som er vigtige for at beskrive sygedagpengeområdet korrekt? Din faglige erfaring er vigtig for at kvalificere materialet.

    Sådan afgiver du høringssvar

    Brug [svarskemaet for det faglige spor]. Det følger spørgsmålene i fortællingerne, så du kan svare fortælling for fortælling, og har plads til frie kommentarer. Send det til [MAIL - min?] senest 4. december 2026 med emnet “Høringssvar – fagligt spor – [organisation]”. Du kan svare for én fortælling eller flere, og dit fagkontor behøver ikke koordinere med it-afdelingen; de to spor behandles hver for sig og samles i ét høringsnotat.

    Alle høringssvar samles i et høringsnotat, der offentliggøres på denne side. Har du spørgsmål undervejs, kan du kontakte Zahra Al-Asfoor [zaha@kl.dk] & Bjørg Tausen [bta@kombit.dk]. 

    Svarskema til høring om faglige spor