Høring: Nye standarder for sammenhæng i sagsbehandlingen
Byggeblokkene er de fælles standarder for, hvordan kommunernes it-systemer beskriver sager, beslutninger og ydelser. Nu er de i høring, og vi vil gerne høre fra både fagmedarbejdere og it-medarbejdere.
OBS HØRINGSMATERIALE ER FØRST TILGÆNGELIGT D. 16 NOVEMBER
OBS HØRINGSMATERIALE ER FØRST TILGÆNGELIGT D. 16 NOVEMBER
Baggrund for høringen
Standarderne bruges, når kommunens systemer sender data til Fælleskommunalt Sags- og Dokumentindeks og Fælleskommunalt Ydelsesindeks. Det er indekserne, der gør det muligt at se en borgers forløb samlet, fx i SAPA.
Kommuner og leverandører har fortalt os, at de nuværende standarder kan være svære at bruge, og at de ikke passer til hverdagen på alle fagområder.
De nye standarder bygger på mange års erfaringer og på interviews med kommuner. Nu skal de afprøves bredt, før de bliver endelige.
Vælg din indgang til høringen
Vi vil gerne høre perspektiver fra både faglige medarbejdere og it-medarbejdere. Vælg det spor, der passer bedst til din rolle og hverdag. Du er også meget velkommen til at kommentere materialet i begge spor, hvis du har input på tværs af områderne. Hvis du savner en domænefortælling, der beskriver dit fagområde eller arbejdsområde, hører vi meget gerne om det i dit høringssvar. Skriv gerne, hvilket område du mener mangler, så vi kan tage det med i det videre arbejde.