Gå til hovedindhold
RA.Status: Optaget i Rammearkitekturen
RA.Område: Tværgående
RA.Type: Arkitekturmål, -principper og regler

AR 2.4: Byg forandringsparat med udgangspunkt i brugeren

Offentlig digitalisering skal være værdiskabende og skabe rum for innovation og effektivisering. Derfor skal udviklingen af løsninger tilrettelægges, så der er optimale muligheder for at skabe nye løsninger på konkrete behov og for at tilpasse og udskifte løsninger, når de forretningsmæssige og brugernes behov eller de teknologiske muligheder skifter.

Ældre end 12 mdr.

Indhold

    Arkitekturregel

    Offentlig digitalisering skal være værdiskabende og skabe rum for innovation og effektivisering. Derfor skal udviklingen af løsninger tilrettelægges, så der er optimale muligheder for at skabe nye løsninger på konkrete behov og for at tilpasse og udskifte løsninger, når de forretningsmæssige og brugernes behov eller de teknologiske muligheder skifter.

    Det betyder at:

    • Brugerne inddrages fra starten og løbende i forbindelse med udvikling og test af nye løsninger.
    • Løsninger udvikles, hvor det er relevant og muligt iterativt efter agile metoder, således at der løbende kan læres, prioriteres og justeres, hvor der er behov for det.
    • Nye løsninger opdeles, hvor det er relevant og muligt, i mindre moduler med snitflader baseret på åbne standarder, således at det enkelte modul nemt kan udskiftes.

    Arkitekturreglen i praksis

    Når man stiller krav til sit nyindkøb eller nyudvikling, er det vigtigt at pointere, at løsningen bør bygges modulopbygget, således at ikke hele løsningen berøres af en evt. lovændring eller ændrede ønsker til løsningen. Arkitekturregel 2.6 omhandler en metode til at bygge forandringsrobuste it-systemer.

    Robustheden skabes bl.a. ved at adskille de foranderlige elementer fra de uforanderlige elementer i it-løsninger. Klassifikationer er karakteriseret ved at kunne tilpasses til aktuelle informationsbehov og er derfor velegnede til at understøtte brugerbehov der ofte skifter. 

    Vejledning/Metode

    Det fælleskommunale servicedesignværktøj: Værktøj til at skabe bedre løsninger, med bedre brugeroplevelser – til gavn for både borgere og kommuner. Det er vigtigt, at man inddrager brugerne, når man tænker nyt. Med Servicedesign handler det om at identificere de rigtige problemer og løsninger, og ikke bare det vi tror, er rigtigt.De fællesoffentlige inklusionskriterier: Principperne skal fremme ansvarlig og inkluderende digitalisering. Principperne er vejledende og skal være en hjælp til offentlige myndigheder i deres arbejde med inkluderende digitalisering.  Fællesoffentlige krav til gode burgeroplevelser: Krav og anbefalinger, som skal medvirke til at sikre gode brugergrænseflader i digitale løsninger til kommunikation mellem myndigheder og borgere samt myndigheder og virksomheder

    Eksempler

    Eksempler på forandringsparat arkitektur: 

    KLE og Fællessprog III er eksempler på elementer (I dette tilfælde klassifikationer), som vedligeholdes og udstilles adskilt fra de it-løsninger som er anvendere af klassifikationerne. Det fælleskommunale klassifikationssystem, er en komponent i KOMBIT's infrastruktur, hvor kommunernes kan oprette, vedligeholde og udstille fælleskommunale klassifikationer, som kommunerne kan tilgå og anvende i deres it-løsninger.  

    Læs også/Links

    Læs mere om webtilgængelighed på KL/KOMBITS videncenterLæs mere om digital inklusion på KL/KOMBITS videncenterCBD (Component Based Development)Beskrivelse af arkitekturreglen fra Digitaliseringsstyrelsen

    Kontakt

    Programleder

    Vibeke Normann

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3883

    E-mail: vno@kl.dk