Gå til hovedindhold

Fællesoffentlige referencearkitekturer

Læs mere om de fællesoffentlige referencearkitekturer, som er optaget som en del af den fælleskommunale rammearkitektur. Herunder korte vejledninger til hvordan du skal forholde dig til referencearkitekturerne og anvende dem i fælleskommunalt regi.

Ældre end 12 mdr.

Indhold

    Fællesoffentlige referencearkitekturer

    Der udvikles løbende fællesoffentlige referencearkitekturer i regi af den Fælles Digitale Arkitektur (FDA), som varetages af Digitaliseringsstyrelsen. Referencearkitekturerne sætter fælles retning, sprog, rammer og sammenhæng for udvikling, understøttelse og implementering af IT og digitalisering på en række væsentlige områder, som eksempelvis brugerstyring og selvbetjening.

    Referencearkitekturerne er optaget i den fælleskommunale rammearkitektur

    Den fælleskommunale rammearkitektur støtter op omkring digitaliseringsstyrelsens arbejde med fællesoffentlige referencearkitekturer, og har optaget flere af referencearkitekturerne i den fælleskommunale rammearkitektur. Som et led i optagelsen, er der udformet en kort beskrivelse og vejledning til hvert enkelt af de fællesoffentlige referencearkitekturer, som har fokus på kommunal vejledning og anvendelse af referencearkitekturerne. 

    Anbefaling og anvendelse

    De fællesoffentlige referencearkitekturer er udarbejdet under det fællesoffentlige digitaliseringsprogram, hvilket betyder at deres formelle gyldighed, kun gælder og er et krav for fællesoffentlige projekter. Det anbefales dog at fælleskommunale- og kommunale projekter, løsninger mfl. bør orientere og forholde sig til referencearkitekturne, hvis det vurderes som relevant og indenfor scope af det gældende projekt mfl. Referencearkitekturne bør derfor anvendes hvor det findes relevant, og eventuelle fravalg ift. at følge og anvende referencearkitekturne bør begrundes og dokumenteres.

    Fællesoffentlige referencearkitekturer som er optaget i den fælleskommunale rammearkitektur

    Fællesoffentlig referencearkitektur for deling af data og dokumenter

    Referencearkitektur for deling af data og dokumenter sætter pejlemærker for videregivelse af data. Den definerer de centrale begreber, roller og funktioner for to overordnede forretningsmønstre for videregivelse af data og for hvert af disse tre grundlæggende mønstre for implementering af tekniske løsninger. Referencearkitekturen er udviklet i et fællesoffentligt samarbejde mellem flere myndigheder og interessenter, og vedligeholdes som en del af den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA)

    Fællesoffentlig referencearkitektur for brugerstyring

    Referencearkitektur for brugerstyring sætter pejlemærker for sammenhængende, effektiv og sikker brugerstyring på tværs af domæner, nationalt og transnationalt. Den viser hvordan, man indretter løsninger, så systemer understøttet af én sikkerhedsløsning kan kommunikere med systemer og tjenester understøttet af en anden sikkerhedsløsning. Referencearkitekturen er udviklet i et fællesoffentligt samarbejde mellem flere myndigheder og interessenter.

    Fællesoffentlig referencearkitektur for Selvbetjening

    Referencearkitektur for digital selvbetjening sætter pejlemærker for udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger generelt i den offentlige sektor. Referencearkitekturen skal understøtte udviklingen af bedre selvbetjeningsløsninger og af brugerrejser, der omfatter flere løsninger, og som eventuelt går på tværs af myndigheds- og ressortgrænser. Referencearkitekturen er udviklet i et fællesoffentligt samarbejde mellem flere myndigheder og interessenter.

    Fællesoffentlig referencearkitektur for tværgående digitalt overblik for borgere og virksomheder

    Referencearkitekturens overordnede formål er at bidrage til at skabe værdifulde, pålidelige og ensartede data om dansk natur, miljø og Klima. Data om dette udgør et værdifuldt grundlag, som kan anvendes til at understøtte fremtidige målsætninger og udfordringer på tværs af natur- miljø- og klimaområdet. Referencearkitekturens formål er at data bliver en ressource som kan anvendes bredt på tværs af fagligheder, ved at gøre det nemmere at dataudveksle og sammenstille data.

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Rune Reimann Petersen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3171

    E-mail: rurp@kl.dk