Gå til hovedindhold
RA.Område: Arbejdsmarked og Erhverv
RA.Type: Byggeblok
RA.Status: Optaget i Rammearkitekturen

Ydelse

Formålet med byggeblokken Ydelse er at beskrive, hvad der skal til for at håndtere ydelser, der kan bevilges og dermed fundamentet for at bygge et ydelseskatalog (samling af ydelser).

  • Læs op

Indhold

    Formål

    Formålet med byggeblokken Ydelse er at beskrive, hvad der skal til for at håndtere ydelser, der kan bevilges og dermed fundamentet for at bygge et ydelseskatalog (samling af ydelser).

    Byggeblokken har til formål at beskrive og dokumentere de helt centrale karakteristika ved enhver ydelse. Byggeblokken kan hjælpe til en fælles forståelse og sprog omkring ydelsesområdet. Herudover kan det generelle formål for alle fælleskommunale byggeblokke læses på siden Byggeblok.

    Beskrivelse

    Ydelser kan eksempelvis være et beløb, genstande, tid, tilladelser, tjenester og støtte som enten kan gives eller modtages, Ofte vil det være det som en myndighed kan bevilge til en part, f.eks. borgere eller virksomheder.  Byggeblokken Ydelse kan altså bruges til at beskrive det, der kan bevilges, og ikke selve bevillingen.

    Byggeblokken Ydelse er en skabelon som kan bruges til at beskrive alle typer af ydelser.

    Et ydelseskatalog er en samling af flere ydelser, og et ydelseskatalog kan bruges til at give et samlet overblik over alt det, der kan bevilges indenfor specifikke områder. Eksempelvis hvilke ydelser der kan bevilges til en udsat borger.

    Ydelser kan opdeles i 4 forskellige typer:

    Økonomiske ydelser (Penge)
    Fysiske ydelser (konkrete "ting". f.eks. kørestol)
    Ressourceydelser (Tid. F.eks. græsklipning eller rengøring)
    Tilladelser (eksempelvis parkeringstilladelse eller alkoholbevilling)
    Fælles for dem alle, (bortset fra tilladelse) er, at de bevilges efter en regel (bevillingsregel), konteres efter en regel (konteringsregel) og har ophæng i lovgrundlaget for ydelsen.

    Særligt for økonomiske ydelser er, at de har en beregningsregel, som udregner hvor stort et beløb en borger eller virksomhed får, når den enkelte ydelse er bevilget.

    Ejer af byggeblok Ydelse

    Center for Digitalisering og Teknologi, KL

    Overholdelse/compliance

    Byggeblokkene Ydelse, Bevilling og Effektuering anvendes allerede i KOMBITs og UDK's fagsystemer og danner derfor en de facto standard for kommunikation og håndtering af ydelser, bevillinger og effektueringer på markedet.

     

    Liste med begreber som er relevante i forhold til byggeblokken (ikke udtømmende)

    • Ydelse: Beskriver det, der kan bevilges til borgere og virksomheder. Der er 4 typer af ydelser:
      • Økonomiske ydelser
      • Fysiske ydelser (endnu ikke færdig)
      • Ressoureceydelser (endnu ikke færdig)
      • Tilladelser (endnu ikke færdig)
    • Bevillingsregel: Beskriver den regel, som afgør om modtageren er berettiget til ydelsen eller ej. Reglen kan ved afvikling umiddelbart kun give svaret "Ja" eller "Nej".
      Den konkrete regel udfoldes i den kontekst modellen anvendes i.
    • Konteringsregel: Beskriver den regel, ydelsen konteres efter. Ofte vil det blot være et bestemt kontonummer til den enkelte ydelse, men mere komplicerede regler kan forekomme. Eksempelvis kan en ydelse konteres på et kontonummer, hvis modtageren er under 18 år og et andet over 18 år. Eller på forskellige konti afhængigt af, hvor længe de har været bevilget.
      Den konkrete regel udfoldes i den kontekst modellen anvendes i.
    • Beregningsregel: Beskriver den regel, en økonomisk ydelse beregnes efter. Ofte indgår både data om borgeren eller virksomheden og forskellige satser i de parametre, som beregningsreglen angiver.
      Den konkrete regel udfoldes i den kontekst modellen anvendes i.

    BEMÆRK! Især for regler er det vigtigt at de håndteres med historik (bitemporalitet), således at man altid kan finde tilbage til tidligere regler, som eksempelvis skal benyttes ved omberegninger

    Læsevejledning til modeller for Ydelse: Formålet med objektmodellen for byggeblokken Ydelse er at vise hvilke andre byggeblokke Ydelse har en relation til. Formålet med informationsmodellen for byggeblokken Ydelse er at vise hvilke oplysninger som er relevante i forhold til at beskrive en Ydelse. Objekter med farven grå er en del af byggeblokken Ydelse, og objekter med farven blå repræsenterer andre byggeblokke som hver især har deres egen objekt- og informationsmodel

    Objektmodel

    Klik på billedet herunder for at se en dynamisk præsentation af Ydelse objektmodel

    Informationsmodel

    Klik på billedet herunder for at se en dynamisk præsentation af Ydelse informationsmodel

    Byggeblokkens services er på logisk niveau og rettet mod de forretningsbehov, som byggeblokken skal understøtte. Der henvises til den generelle beskrivelse omkring en byggebloks services for en uddybende beskrivelse af, hvilke services en byggeblok udfører på siden Byggeblok under 'Rammearkitekturen kort fortalt'. De generelle services omfatter opret, ajourfør, fjern/slet/nedlæg, søg, list mv.

    Udover de generelle services vil der være services rettet mod de forretningsbehov, som byggeblokken Ydelse skal understøtte, det skal være muligt at:

    • Vedligeholde ydelser i ydelseskataloget
    • Beskrive og ændre regler for bevilling, kontering og beregning.
    • Oprette og vedligeholde relationer til Lovgrundlag og emneklassifikationer
    • Fremfinde ydelse og regler inden for en given kontekst

    Målgruppe

    Forretnings og It-arkitekter i kommuner, KL og KOMBIT; Fagkontorer i KL

    Anvendelse og Anbefaling

    Generel anvisning for anvendelse af en byggeblok se siden Byggeblok under 'Rammearkitekturen kort fortalt'.

    Strategisk ophæng

    Byggeblokken Ydelse anvendes allerede i projekter i KOMBIT og UDK og danner derved en de facto standard for ydelser

    Roadmap/Plan/Implementeringer af Ydelse

    Der er løbene et arbejde i gang i KL og KOMBIT med at redegøre for den konkrete sammenhæng mellem indsats- og ydelsesbegrebet,, og dette arbejde kan på sigt medføre ændringer i beskrivelserne af både Indsats byggeblokken og Ydelse byggeblokken.

    Implementeringer af byggeblok Ydelse

    • KOMBIT
      • KY – kommunernes Ydelsessystem
      • KSD – Kommunernes Sygedagpengesystem
      • Social Pension
      • Støttesystemet Ydelsesindex (og dermed SAPA)
    • UDK
      • Pensionssystem
      • Barselsdagpengesystem

    Byggeblokken Ydelse har relationer til andre fælleskommunale byggeblokke, som er centrale i forhold til at beskrive en ydelse og dens sammenhænge. Beskrivelser af disse "eksterne" byggeblokke er ikke en del af beskrivelsen af byggeblokken Ydelse.

    Liste af andre byggeblokke med links til beskrivelserne, som denne byggeblok har en relation til, baseret på blå forretningsobjekter:

    • Lovgrundlag – Hvilken lovparagraf beskriver at en borger/virksomhed har ret til denne ydelse
    • Klassifikation – Hvilket opgaveområde anvender denne ydelse
    • Regel – Hvilken regel/regler sætter rammerne for ydelsen

    Se også