AR 1.4: Sørg for review af projektets arkitektur
Arkitekturregel
Projekters arkitekturleverancer kvalitetssikres efter den fællesoffentlige ramme for arkitektur-review, der beskriver proces, roller, ansvar og formater for review, afrapportering samt beslutninger.
Det betyder at:
- Det afklares tidligt om og hvornår et projekt skal gennem arkitektur-review. For at undgå tilbageløb bør review ske allerede i idé- og analysefasen. Efter behov kan der også ske review i senere faser.
- Projekter udarbejder aftalt dokumentation til grund for review. Her tages der udgangspunkt i den fælles dokumentationsramme.
- Projektets styregruppe behandler review-rapporten og tager stilling til reviewets anbefalinger.
Arkitekturreglen i praksis
Projekter skal gennemføre review for at sikre, at arkitekturen overholder fælleskommunale og kommunale arkitekturrammer, og for at sikre sammenhængen til den eksisterende arkitektur.
Den fælleskommunale arkitekturrapport anvendes til review af arkitektur, særligt med henblik på at reviewe anvendelsen af den fælleskommunale rammearkitektur. Review i kommunerne skal tilpasses projektets scope og rammer, og anvendes til at gennemføre review af arkitektur ift. kommunens egne arkitekturrammer.
Projektet bruger reviewrapporten til at kommunikere og styre relevante ændringer til arkitekturen. Arkitekturrapporten og reviewrapporten indgår som en del af projektets dokumentation.
Vejledning/Metode
- Arkitekturtjeklister til fællesoffentligt review - Tjeklister for hhv. Arkitekt og projektleder ift. fællesoffentlig dokumentationsramme
Eksempler
- Eksempler på udfyldte Arkitekturrapporter
- Information om fællesoffentlige Arkitekturreviews,
- Link til reviewrapporter for gennemførte fællesoffentlige reviews
- Vejledning til gennemførelse af fællesoffentlige arkitekturreviews
- Tjeklister fra Aalborg kommunes arbejde med arkitekturstyring- og screening