Den logiske og den fysiske arkitektur

Det er helt essentielt, at skelne mellem den logiske Rammearkitektur med logiske byggeblokke, og en fysisk realisering af byggeblokkene. Det logiske niveau er et specifikationsniveau, og logiske byggeblokke eksisterer kun på papir – de logiske byggeblokke skaber det nødvendige overblik for at udvikle sammenhængende it på det fysiske niveau. Den logiske byggeblok indkapsler og holder styr på ansvarsfordelingen – hvem der har ansvaret for at definere regler, informationer og processer for dette afgrænsede område.

Den logiske byggeblok danner udgangspunkt for byggetegningen af elementerne i et fysisk it-system eller fysiske komponenter. Der findes kun én logisk byggeblok for hvert centralt forretningsobjekt og de centrale forretningsobjekter er gensidigt udelukkende, så det enkelte forretningsobjekt optræder kun én gang i hele den kommunale forretning. Det er således en og samme beskrivelse, alle forholder sig til. Den samme logiske byggeblok kan udmærket eksistere i flere fysiske udgaver. Den kan være en del af et it-system, eller en fysisk byggeblok kan være et selvstændigt it-system. Der kan være fysiske komponenter som bruges lokalt i kommunen, og komponenter der indgår i centrale servicebureau-løsninger.

Rammearkitekturen deles op i et logisk niveau, som beskriver og definerer - og et fysisk niveau, som viser relationen mellem logikken og de fysiske applikationer og systemer. Rammearkitekturen er derfor en måde:

Logisk at

• Tænke og forstå sin forretning.
• Strukturere sin forretning mht. informationsansvar, regler og processer.
• Opsætte spilleregler og principper for dem, der vil levere til det kommunale marked.
• Analysere forretningsbehov metodisk.
• Kommunikere med omverdenen i et ensartet, forståeligt sprog.
• Kunne fokusere på en mindre del af forretningen, uden at miste helheden.
• Definere begreber, regler og processer.
• Specificere det, der skal bygges, således at alle leverandører anvender samme grundlæggende model.
• Fastholde definitioner, regler, processer og beslutninger.

Fysisk at

• Strukturere den it, som skal understøtte forretningen.
• Sikre at de udviklede it-systemer kan kommunikere på tværs af leverandører.
• Sikre en styret migrering fra gammelt til nyt.
   

Hvordan bruges/implementeres rammearkitekturen?

Der er to grundlæggende elementer i kommunens arbejde med at anvende rammearkitektur:

Styring af kommunens arkitektur
Arbejde med byggeblokke og referencearkitekturer
Arkitekturstyring er basalt set den løbende planlægning og vedligehold af kommunens it-landskab. De principper der styres efter er fastlagt i kommunens strategiske forretningsmæssige mål. Styring foregår både på langt sigt ved at se på kommunens samlede it-understøttelse, og på kort sigt ved kvalitetssikring af it-projekter.

For at understøtte arbejdet med byggeblokkene, er der - og vil der fortsat blive - udarbejdet en række procesmønstre der viser hvorledes byggeblokke kan samles for at udføre en bestemt opgave.

Det kommunale overblik kan være komplekst, da planlægningen afhænger af en række indbyrdes afhængige faktorer såsom: udbudsregler, kontraktforhold, teknologier, licenskrav, ressourcer og budget. Der findes forskellige metoder til at anskue forholdet mellem forretning og it, den mest udbredte er at anskue 'enterprisen' dvs. den samlede billede fra kommunens vision og strategi over forretningsprocesser til det fysiske system.

I arbejdet med arkitekturstyring kan kommunen desuden støtte sig til de fælleskommunale arkitekturmål, - principper og -regler og til den tilhørende vejledning til kommunal implementering. Se evt: