Vanda

Vanda

Modellen kan ses som en fortsættelse af arbejdet med de første fælles grundbegreber defineret i sektorstandardiseringsudvalget for miljødata fra 2006, men med en række elementer fra nyere initiativer indarbejdet. Særligt arbejdet på europæisk plan med udvikling af dataspecifikationer i regi af INSPIRE-direktivet, men også med arbejde i regi af øvrige nationale og sektorspecifikke initiativer og projekter. Den konkrete anledning er det fællesoffentlige projekt VanDa, som har til formål at udvikle et nyt fællesoffentligt fagsystem til opbevaring og kvalitetssikring af miljødata på overfladevandsområdet. Projektet gennemføres i regi af Danmarks Miljøportal og er en udløber af initiativ 8.3 ”Kvalitet og deklaration af miljødata” under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.

Vision

Begrebs- og informationsmodellen er udarbejdet i et samarbejde mellem projektets parter, og håbet er at nærværende som minimum kan tjene til inspiration for kommende datainitiativer på området. Det er visionen at begrebs- og informationsmodellerne kan genanvendes i andre domæner områder end overfladevandsområdet.

Strategi

Metodemæssigt har arbejdet taget udgangspunkt i eksisterende strategier, metodeanbefalinger, samt reference- og rammearkitekturer. Det drejer sig bl.a. om KL’s rammearkitektur, OIO-arbejdsmodellen, den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, referencearkitekturen ”stedet som nøgle”, og modelreglerne opsat i forbindelse med grunddataprogrammet.

Principper

Nedenstående Tidligere Fælleskommunale Arkitekturprincipper* fra KL’s rammearkitektur har været i fokus i forbindelse med begrebs- og informationsmodelleringen, og/eller vil blive brugt i det videre arbejde:

(*: Projektet er etableret med udgangspunkt i de Tidligere Fælleskommunale Arkitekturprincipper fra 2013. I 2017 blev de nye Fælleskommunale Arkitekturprincipper og -regler godkendt og erstatter de tidligere arkitekturprincipper)

De anvendte principper og deres udmøntning er i overensstemmelse med DMP’s strategi 2013-2017 hvor der bl.a. er defineret følgende indsatser under indsatsområdet ”Datagrundlag”:

• Sikre ensartede miljødata i de fællesoffentlige databaser gennem implementering af begrebsmodel, styring og opfølgning på data i konkrete projekter.
• Indgå i myndighedernes initiativer med at ensarte grundbegreber på miljøområdet, fx i arbejdet med referencearkitektur for miljødata.

Optage og udstille eksterne data i eksisterende fagsystemer fra kilder uden for partnerskabet, herunder både professionelt udførte undersøgelser med deklarerede data (VVM, miljøkonsekvensvurderinger, etc.) og andre typer af miljødata fx indsamlet af borgere.

Modellering

Begrebs- og informationsmodeller udgør det forretningsmæssige grundlag for udviklingen af logiske og fysiske datamodeller for it-systemet og i sidste ende for opbygningen af systemets database og snitflader (Udbetaling Danmark, KL og KOMBIT 2015).

I forbindelse med udviklingen af et nyt it-system er det vigtigt at starte modelleringsforløbet med at udvikle en begrebsmodel for det fagområde it-systemet skal understøtte. Skabes der ikke enighed om indholdet af et begreb, brugen af fagudtryk samt hvorledes begreberne er indbyrdes relateret, kan uklarheder eller misforståelser i forhold til datamodellen og betyde problemer og tilbageløb i efterfølgende implementering samt ringe interoperabilitet.

Begrebsafklaring er tæt forbundet med datamodelleringen, men hvor en begrebsmodel er en model til beskrivelse af viden om begreber, er en datamodel en formel model til beskrivelsen af data i et it-system. Formålet med en begrebsmodel er at skabe afklaring og enighed om indholdet af et begreb og brugen af fagudtryk og indeholder semantiske oplysninger om begreber og begrebsmodellen er således en forudsætning for udarbejdelsen af en hensigtsmæssig datamodel.

Næste trin i modelleringsforløbet er udarbejdelse af en informationsmodel i form af en datamodel der afspejler typer af entiteter og deres indbyrdes relationer, og som udgør en konceptuel repræsentation af data. I udviklingen fra begrebsmodel til informationsmodel transformeres begreberne til henholdsvis klasser, attributter eller værdier, men der kan også indgå begreber i begrebsmodellen som kun medtages for forståelsens skyld, og som er vigtige i forhold til at sættes en ramme for modelleringen.

Begrebs- og informationsmodeller

Klik her for at se alle Begrebs- og Informationsmodeller

Den overordnede model er generisk, forstået på den måde at den ikke specielt sigter mod overfladevandområdet, men kan anvendes bredt, eksempelvis inden for miljøområdet. Udgangspunktet er INSPIRE dataspecifikationerne for "Observation and Measurements" samt ”Environmental Monitoring Facilities” Som udgangspunkt sikrer modellen at kunne beskrive egenskaber ved forskellige ”objekter” såsom vandløb, søer, luft, jord osv. Den samlede tilstand for et ”objekt” er summen af de resultater (observationer, målinger etc.), som er opsamlet på et givet tidspunkt. ”Objekterne” vi opsamler viden om er geografisk placeret et sted og defineres i modellen herunder som Monitoreringsfaciliteter. For at opsamle resultaterne gennemføres en række aktiviteter, som hver især har til formål at skaffe et delresultatet af det samlede billede. Aktiviteterne kan samles i pakker.

Observationssted

Observationssteder er ”faciliteter, der kan observeres” og definerer de områder og steder vi gerne vil observere eller indsamle prøver.

Observationsstederne kan grupperes til et netværk, eksempelvis i forbindelse med et større overvågnings- eller måleprogram. Et observationssted (eksempelvis et observationsområde) kan være vært for andre observationssteder.

Udstyr

Feltudstyr der placeret på et observationssteder (herunder måleudstyr og prøvetagningsudstyr), er observationsfaciliteter som muliggør indsamling af observationsresultater via de aktiviteter, der gennemføres.

Feltudstyret kan knyttes til Emnekataloget, således at deres evne til at måle bestemte egenskaber er registreret og kendt. Under planlægningen af aktiviteterne, hvor man ønsker at observere bestemte egenskaber, kan man samtidig se, hvilket udstyr der skal/kan anvendes.

Emnekatalog

Emnekataloget er helt centralt for aktiviteterne, da de indeholder informationer om, hvilke egenskaber der kan observeres ved de forskellige objekttyper. Kataloget består dels af en emnestruktur, så det er til at finde rundt i kataloget og dels af en række observerbare egenskaber, der kan observeres/måles.

Til hver observerbare egenskab knyttes:

• En metode (eksempelvis en teknisk anvisning)
• En resultatenhed(eksempelvis ”antal/liter”)
• Eventuel en resultatconstraint (angivelse af en begrænsning i udfaldsrum)

Ved hjælp af dette katalog sikres, at alle formater angives ens og der anvendes samme metode i forbindelse med observationer af de samme egenskaber. Det sikrer, på længere sigt, at vi kan sammenligne resultater af de samme egenskaber på tværs af mange observations-/målesteder.

Emnekataloget er styrende for de applikationer, der udvikles. Indholdet i eksempelvis drop-down-lister, ledetekster o.lign. er styret af kataloget, således at der ikke skal omprogrammeres, når der kommer nye emner, nye tekniske anvisninger eller nye domæner til.

Aktivitetspakke

En aktivitetspakke defineres som en samling af aktiviteter med fælles formål. Aktivitetspakker kan sammensættes efter behov og dækker derfor de forskellige typer aktivitetssamlinger der arbejdes med. ”Tilsyn”, ”Undersøgelse” osv. er eksempler på aktivitetspakker.

Da pakkerne består af aktiviteter, vil de ”arve” de informationer, der er opsamlet i forbindelse med disse. Derudover kan der angives enkelte informationer som f.eks. Ansvarlig aktør, Kvalitetsmærke (mastermærke) etc. til aktivitetspakken.

Aktivitet

For alle aktiviteter gælder det at de foregår på et bestemt tidspunkt et sted. Aktiviteter kan redegøres for i et dokument og indgå i en sag. Derudover har alle hensigtsstyrede aktiviteter det til fælles at de udføres af en aktør med et bestemt formål. I forbindelse med udførelsen kan der også anvendes udstyr.

Overordnet set er der to typer af hensigtsstyrede aktiviteter:

• Prøverelaterede aktiviteter: Prøverelaterede aktiviteter omfatter aktiviteter der er relateret til en prøve, herunder prøveudtagning eller prøvebehandling. Stedet hvor prøveudtagningsaktiviteten foregår, er prøveudtagningsstedet.
• Observationer. En observation er en aktivitet som har til formål at bestemme værdien ved en egenskab hos et objekt med et bestemt metode på et bestemt tidspunkt. Stedet hvor in situ observationer foregår er målestedet. Forskellen mellem observationsstedet og målestedet er således at observationsstedet fortæller hvor (punkt, område) vi gerne vil måle/observere/udtage prøver, mens målestedet angiver det sted, vi faktisk måler, observerer eller udtager prøver.

Observationer kan også foregå ved en analyse af en udtaget (eller efterbehandlet) prøve.

Observationsaktiviteten er den, der reelt udføres for at skaffe et resultat på en observerbar egenskab. Dvs. at 1 aktivitet genererer 1 resultat.

Prøve

En prøve defineres som en lille mængde som er udtaget af en større helhed og som gøres til genstand for en ex situ observation. En prøve er med andre ord en fysisk ”del” af udtagningssstedet, som vi udtager og, som oftest, tager med og analyserer på et senere tidspunkt.

Prøver får en identifikation (et entydigt nummer, stregkode el. lign) og tilknyttes udtagningssstedet, således at vi altid kan spore prøven tilbage til det observationssted, som prøven repræsenterer.

Til forskellige formål, kan prøver håndteres på forskellig vis inden analysen. Det kan være at prøven opdeles i delprøver, eksempelvis ved filtrering eller at flere prøver sammenblandes til en blandingsprøve.