Gå til hovedindhold
RA.Status: Optaget i Rammearkitekturen

Minimumsstandard for MeMo-opmærkning og Arketyper

De danske kommuner står overfor en større omlægning i forbindelse med lanceringen af Næste generation Digital Post (NgDP), og det nye postformat MeMo (forkortelse af Meddelelsesmodellen). Udover at rumme en række nye muligheder i den nuværende posthåndtering for borgere, virksomheder og myndigheder, betyder omlægningen, at kommunerne skal tage stilling til ambitionsniveau og prioritering af indsatsområder inden november 2023, hvor alle myndigheder skal kunne sende post i MeMo-formatet.

  • Læs op

Indhold

    Optagelse af Minimumsstandard for MeMo og Arketyper i rammearkitekturen

    KL, KOMBIT, NetCompany og en lang række kommuner har i et fælles projekt gennemført en analyse (Nov. 2021) af flere hundrede forsendelser af breve mellem kommunerne og mere end 250 andre identificerede aktører. Projektet har identificeret over 150 unikke brevtitler med højt MeMo-potentiale. På baggrund af analysen af forsendelser og med udgangspunkt i MeMo-formatet (Meddelelsesmodellen), har projektet udarbejdet et forslag til en minimumsstandard for MeMo-opmærkning, som giver et bud på, hvordan al post bør opmærkes, uafhængigt af system, fagområde, sagsbehandler eller type af forsendelse. Derudover har projektet identificeret seks arketyper for breve der beskriver en række specifikke forretningsbehov, der er fælles for en række underliggende konkrete brevtyper på tværs af fagområder.

    Arketyper og minimumsstandard beskriver en række forretningsbehov med en tilhørende MeMo-opmærkning, der går igen for en lang række breve på tværs af fagområder, og etablerer derved et nyt ”sprog” for den tværoffentlige dialog om standarder for opmærkning af Digital Post, både myndighederne imellem og med leverandører af kommunale fagsystemer. Arketyperne og minimumsstandarden for opmærkning sigter mod at bibringe kommunerne det størst mulige udbytte af det nye MeMo-format, samtidig med, at de understøtter en bedre service i kommunikationen mod borgere og virksomheder.

    Minimumsstandard og arketyper supplerer rammearkitekturens eksisterende indhold vedrørende standardisering af information og udbredelse af fælles sprog. Den udvider og diversificerer rammearkitekturens produktportefølje og skaber konkrete værktøjer for kommunerne.

    Optagelse i den fælleskommunale rammearkitektur betyder, at kommuner og leverandører kan anvende minimumsstandarden for MeMo ved opmærkning af digital post.

    Sammenhæng mellem MeMo-formatet og Minimumsstandard for MeMo

    Selve MeMo-formatet (Meddelelsesmodellen) er en dansk profilering af en international standard fra W3C. MeMo-formatet er en del af den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA), som står for vedligeholdelse og videreudvikling af MeMo-formatet.

    MeMo-formatet optages på nuværende tidspunkt ikke som en del af den fælleskommunale rammearkitektur, da det vurderes at minimumsstandarden for MeMo og de seks arketyper dækker kommunernes nuværende behov. Derudover kan MeMo-formatet inden for den nærmeste fremtid står over for en kvalitetssikringsproces, som kan medføre opdateringer i formatet.

    Der er en stærk binding mellem minimumstandarden for MeMo, de seks arketyper og det fællesoffentlige MeMo-format. Minimumsstandard og arketyper udvælger og anvender en lille andel af opmærkningsfelterne fra MeMo-formatet.

    Læs mere om det fællesoffentlige Memo-Format på Den Fællesoffentlige Digitale Arkitekturs (FDA) hjemmeside 

    Beskrivelse og specifikation for Minimumsstandard og Arketyper

    Kontakt

    Chefkonsulent og it-arkitekt

    Torben Mathisen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3485

    E-mail: toma@kl.dk

    Se også