Kontakt
Marie Aggerstrøm Hansen
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3546
E-mail: maah@kl.dk
Digitalisering og øget brug af ny teknologi og data har stor betydning for børn og unges dannelse og uddannelse i dagtilbud og på skoler. Kommunikationen mellem skole eller institution og hjemmet er udover fysisk kontakt også digital. Læringsplatforme samler de undervisningsaktiviteter barnet er en del af ét sted. Og borgere kan skrive deres børn op i dagtilbud gennem selvbetjeningsløsninger.
På skoleområdet har AULA siden 2020 været kommunikationskanalen mellem skolen og hjemmet. AULA er samtidig indgangen til andre af skolens digitale redskaber, så som læringsplatforme og bibliotekssystemer. I løbet af 2021 er AULA også kommunikationskanal mellem medarbejdere i dagtilbud i alle kommuner. Platformen bliver brugt meget forskelligt. I dagtilbud bliver den fx brugt til at registrere, at barnet er afleveret/hentet, skrive beskeder, orientere om og dele billeder af aktiviteter og mv.
Alle skoler anvender en digital læringsplatform (et digitalt redskab, der samler de undervisningsaktiviteter som den enkelte elev er en del af). I læringsplatformene er undervisningsforløb, uge- og årsplaner, afleveringer, elevplaner, testresultater etc. samlet. Derudover anvender skoler enkelte eller mange digitale læremidler til at understøtte undervisningen i de enkelte fag. Skolerne har desuden samarbejdsplatforme så som Microsoft Teams, Google suite eller lign. som understøtter fjernundervisning elevernes gruppearbejde, afleveringer og faglige sparring.
I administrationen arbejder man digitalt og it-fagsystemer understøtter forvaltningernes sagsbehandling, kommunikation, samarbejde og forretningsmæssige processer. Siden indførelsen af obligatorisk selvbetjening har it-løsninger understøttet fx, at forældre digitalt booker dagtilbudsplads til deres børn. Dataunderstøttet analyse og sagsbehandling bliver i stigende omfang udbredt.
I coronatiden er der sket en yderligere udbredelse af digitale arbejdsformer og af virtuelle mødeformer til fx møder, undervisning, kompetenceudvikling mv. På skoleområdet er der et markant fokus på digital dannelse og teknologiforståelse både hos børn og hos medarbejdere. Det er en ny faglighed i skolen, hvor forpligtigelsen er at danne og uddanne børn og unge til at være nysgerrige og kritiske. Hvad skal de for eksempel være opmærksomme på i forhold til data og for at kunne navigere hensigtsmæssigt på nettet? Det handler også om, at børn og unge tillærer sig de kompetencer, der er behov for på fremtidens arbejdsmarked.
På Dagtilbuds- og skoleområdet arbejder kommunerne for at danne og uddanne børn og unge. Det skal sker via et sammenhængende og helhedsorienteret børne- og ungeområde med høj kvalitet i dagtilbud og folkeskoler.
Her kan digitale løsninger måske hjælpe på opgaveløsningen og udfordringerne.
På dagtilbuds- og skoleområdet opleves der generelt at der er en god mulighed for at afprøve nye digitale og teknologiske muligheder. Der er også generelt stor ledelsesmæssig fokus på digitalisering og ny teknologi.
Når teknologier skal anskaffes er der også retningslinjer til det. Der opleves også at være gode tekniske forudsætninger for at arbejde med ny teknologi og digitale løsninger.
Der hvor området er udfordret er på fokus på gevinstrealisering i digitale projekter.
Der er også en udfordring i at det pædagogiske personale i lav grad har adgang til en nuanceret udvalg af digitale læremidler. Også vidensdeling og spredning af erfaringer er en udfordring på området.
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3546
E-mail: maah@kl.dk