Gå til hovedindhold
Digitalisering og teknologi
Kursus

Kommunernes arkitekturstyringsuddannelse

I takt med den teknologiske udvikling og øgede fokus på digitalisering, stiger investeringerne og kompleksiteten i kommunernes it-landskab. Der er derfor behov for en bevidst og aktiv styring af it-investeringer, der understøtter forretningens behov.

Ældre end 12 mdr.

Indhold

    Åbent for tilmelding - Kommunernes arkitekturstyringsuddannelse 2024

    Om kurset

    På kurset får deltagerne lejlighed til at arbejde med arkitekturstyring i form af arkitekturmæssige problemstillinger, som vil tage udgangspunkt i forskellige it-anskaffelser i en kommune. Der er særlig fokus på at udnytte den fælleskommunale og den lokale infrastruktur for at mindske den tekniske gæld både ifm. de enkelte anskaffelser og den løbende optimering af den samlede systemportefølje.

    Kursets primære formål er at sætte deltagerne i stand til at tage fat på opgaven med at skabe overblik og sætte retning for digitaliseringen i egen kommune gennem systematisk og transparent arkitekturstyring.

    Kurset er et praksisorienteret og pragmatisk færdighedskursus og præsenterer processer og teknikker, der giver et bedre grundlag for deltagerne til at gå i dialog om den digitale arkitektur både internt i organisationen og eksternt med it-leverandørerne for at kunne understøtte bedre, helhedsorienterede beslutninger.

     

    Målgruppe

    Kurset retter sig mod digitaliseringsansvarlige, digitaliseringskonsulenter i IT, digitaliseringsenheden og fagforvaltningerne samt forretnings/it-arkitekter, projektledere og andre digitale håndværkere, der arbejder eller skal arbejde med arkitekturstyring i kommunal sammenhæng.

     

    Tid og sted

    Den 1. – 3. oktober + 21. oktober 2024 i KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København.

    Kurset varer fire dage, alle dage fra 09.00 - 16.00.

     

    Pris

    15.900 kr. + moms. Prisen er ekskl. eventuelle omkostninger til overnatning.

    Tilmelding er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret.

    Åbent for tilmelding - Kommunernes arkitekturstyringsuddannelse 2024

    Kontakt

    Vicekontorchef

    Jan Struwe Poulsen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk