Q&A om rammearkitekturen

Den fælleskommunale rammearkitektur er vision, mål og principper for, hvordan kommunerne vil bidrage til et sammenhængende digitalt Danmark. Med rammearkitekturen kan kommunerne digitalisere deres kerneopgaver ved at tænke kommunens organisering og arbejdsgange sammen med digitalisering. Når en kommune eksempelvis skal indkøbe et nyt it-system, er den fælleskommunale rammearkitektur en retningslinje for, hvordan data kan bruges i flere systemer på en nem og sikker måde.

Rammearkitekturen kaldes “fælleskommunal”, fordi den aftales og udvikles i fællesskab blandt alle landets kommuner. Rammearkitekturen favner både den fælles vision og den lokale forskellighed fra kommune til kommune. Samtidig samstemmes den fælleskommunale rammearkitektur med regionernes og statens it-arkitekturer, så der skabes et sammenhængende digitalt Danmark.

Ordet “rammearkitektur” er sammensat af “ramme” og “arkitektur”. Inden for digitalisering og it er det almindeligt at tale om it-arkitektur. Når it-systemer, data og arbejdsgange og meget mere skal sættes sammen på en hensigtsmæssig måde, tager man ofte fat på opgaven ved at tegne elementer og sammenhænge op på en måde, der kan minde om arkitekternes plantegninger. Den fælleskommunale rammearkitektur har ikke noget med fysiske bygninger og anlæg at gøre; rammearkitekturen handler udelukkende om it og digitalisering. Ordet “ramme” er vigtigt, fordi det understreger, at den fælleskommunale rammearkitektur netop er en ramme for, hvordan hver enkelt kommune skal digitalisere sig fremover.

Med den fælleskommunale rammearkitektur vil borgere og virksomheder opleve, at kommunernes it-systemer fungerer sammen. Data vil være af høj kvalitet, og de vil kunne deles sikkert og let i alle de sammenhænge, som er relevante. Kommunernes medarbejdere vil opleve, at it-systemerne er indrettet til at understøtte deres arbejdsgange bedst muligt, så der bliver mindre dobbeltarbejde, og risikoen for fejl formindskes.

Det kræver indsatser både lokalt og i fællesskab, hvis kommunerne skal have gavn af alle de gevinster som rammearkitekturen giver mulighed for. Herunder fokus på at stille fælles krav til it-leverandørerne, så systemerne overholder de aftalte standarder og kan tilgås åbent og frit. SKI standardkontrakter er med til at understøtte dette.

Den fælleskommunale rammearkitektur er ikke nogen trylleformular. At gøre kommunerne endnu mere digitale fremover vil stadig kræve en stor indsats af alle involverede parter. I den fysiske verden kræver det eksempelvis megen planlægning og ofte års arbejde at bygge store bygninger eller fysisk infrastruktur som jernbaner og veje. Det samme gælder, når it-arkitektur skal føres ud i livet.

Det er langt fra alle, der behøver at vide noget om den fælleskommunale rammearkitektur, ligesom det er de færreste bilister, der behøver at vide noget om en bilmotors forskellige dele, selvom man kører i bil hver dag. Rammearkitekturen er til gengæld vigtig, hvis man direkte har med kommunernes digitalisering at gøre, for eksempel som it-medarbejder, digitaliseringschef, fagchef med ansvar for digitalisering eller som kommunal beslutningstager i øvrigt. Rammearkitekturen er også vigtig, hvis man er konsulenthus eller itleverandør til kommunerne.

Den fælleskommunale rammearkitektur, eller bare "rammearkitekturen", består af de fælleskommunalt aftalte arkitekturmål, -principper, forretningsbyggeblokke, referencearkitekturer, klassifikationer m.fl. Rammearkitekturen befinder sig på et logisk og konceptuelt niveau. Den fælleskommunale infrastruktur realiserer i mere eller mindre grad rammearkitekturen og består af KOMBITs og UDK's infrastrukturelle løsninger, der understøtter kommunale fælles eller enkeltstående fagsystemer, for eksempel støttesystemer og serviceplatform.