Fælles grundlag for data om beredskabsfaciliteter optaget i rammearkitekturen

Et skærpet trusselsbillede stiller nye krav til brugen af beredskabsdata

Danmark står over for et markant skærpet trusselsbillede, hvor cyberangreb, klimahændelser, forsyningssvigt og geopolitisk usikkerhed stiller nye krav til samfundets beredskab. Udfordringen er ikke kun operationel, men også datamæssig. I dag registreres og forvaltes beredskabsdata forskelligt på tværs af kommuner, myndigheder og it-systemer, selv om beredskab er et tværgående anliggende med mange gensidigt afhængige aktører.

Samtidig øges både kompleksiteten og omfanget af, hvad der forstås som beredskabsdata. Det omfatter ikke kun fysiske faciliteter, men også data om kritiske digitale og virtuelle ressourcer såsom it-systemer og kommunikationsplatforme. Uden en fælles forståelse af de begreber og strukturer, der udgør beredskabsdata, bliver samarbejdet mere komplekst, risikoen for fejl øges, og mulighederne for overblik, deling og genbrug af data forringes, netop når behovet er størst.

Fælles begreber og datamodeller som en del af løsningen

Med bidrag fra kommunerne og Danske Beredskaber har KL udviklet en fælles begrebs- og datamodel for beredskabsfaciliteter, herunder særligt beskyttelsesrum. Begrebslisten og datamodellen fungerer som en fælles ordbog og datastandard for et afgrænset udsnit af beredskabsområdet.

Begrebsliste og datamodel kan anvendes som strukturerende grundlag for registrering af data i it-løsninger og som et fælles udvekslingssprog mellem it-systemer. Samtidig kan begrebslisten også anvendes mere praktisk som fælles sprog i beredskabsplaner, tjeklister og anden beredskabsdokumentation.

Beredskabsdata i den fælleskommunale rammearkitektur

Begrebslisten og datamodellen er optaget som en fælleskommunal datastandard i den fælleskommunale rammearkitektur. 

Rammearkitekturen skal sikre, at kommunerne kan udvikle og anskaffe digitale løsninger baseret på åbne og løsningsuafhængige standarder. Uden fælles og åbne standarder på beredskabsområdet risikerer beredskabsdata at blive låst i lokale løsninger og datasiloer. Det øger kompleksiteten, vanskeliggør samarbejde og datadeling netop på et område, hvor behovene udvikler sig hurtigt, og hvor data skal kunne anvendes på tværs. 

Et fælles ansvar og næste skridt

Fælles begreber og fælles datamodeller skaber ikke beredskab i sig selv. Men de er en nødvendig forudsætning for, at beredskabsdata kan deles, genbruges og videreudvikles. Næste skridt er, at kommuner, statslige aktører og systemleverandører tager standarderne i brug og bidrager til deres videre udvikling. Kun sådan kan beredskabsdata blive en fællesoffentlig ressource, der styrker samarbejdet og understøtter et mere robust og modstandsdygtigt samfund.

Datamodellen implementeres indtil videre i den fællesoffentlige database GeoFA under GeoDanmark i starten af 2026. Kommunerne kan dermed begynde en ensartet og systematisk registrering af tilstandene på betondækningsgrave (specifik type af beredskabsfacilitet) rundt om i landet.