Gå til hovedindhold
RA.Status: Optaget i Rammearkitekturen
RA.Område: Tværgående
RA.Type: Arkitekturmål, -principper og regler

AR 6.2: Anvend fælles regler for dokumentation af data

For at fremme genbrug af data beskrives data og begreber efter fælles anvisninger. Det er nødvendigt for at sikre, at data forstås korrekt og passer sammen, når de anvendes på tværs af myndighedernes forskellige processer og it-løsninger.

Ældre end 12 mdr.
  • Læs op

Indhold

    Arkitekturregel

    For at fremme genbrug af data beskrives data og begreber efter fælles anvisninger. Det er nødvendigt for at sikre, at data forstås korrekt og passer sammen, når de anvendes på tværs af myndighedernes forskellige processer og it-løsninger.

    Det betyder at:

    • Projekter beskriver deres data og begreber så fyldestgørende, at de kan forstås og genbruges i andre sammenhænge.
    • Projekter anvender data og begreber, som er aftalt for det pågældende forretningsområde*.
    • Fælleskommunale regler for modellering anvendes*.

    *) Kommunal tilføjelse til de fællesoffentlige arkitekturprincipper og regler fra Hvidbogen om Fællesoffentlig Digital Arkitektur 2017, Digitaliseringsstyrelsen

    Arkitekturreglen i praksis

    For at sikre, at alle forstår de begrebs- og informationsmodeller, der udarbejdes, anvendes samme modelleringssprog i projekter til at dokumentere data. Det er vedtaget i KL og KOMBIT at anvende UML Class Diagram til dette arbejde. Fællesoffentligt er det ligeledes beslutte at anvende UML som modelleringssprog. 

    KL/KOMBITS metodehåndbog for begrebs- og informationsmodeller er udviklet i et samarbejde mellem KL, KOMBIT og ATP, og beskriver UML-sproget og den måde, vi fælleskommunalt har vedtaget at anvende UML-sproget til at modellere begrebs- og informationsmodeller.

    De fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering er udviklet efterfølgende som et fællesoffentligt samarbejde, hvor Digitaliseringsstyrelsen, KL og en række andre parter har deltaget i udviklingen, og flere anvender i dag reglerne til at dokumentere og beskrive data. 

    Vejledning/Metode

    Skabelon i tabelformat til at angive og beskrive begreber jf. de fællesoffentlige regler for begrebsmodellering.

    KL/KOMBIT's metodehåndbog for begrebs- og informationsmodeller.

    Fællesoffentlig Digital arkitektur (FDA): De fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering.

    Fællesoffentlig Digital Arkitektur (FDA): Arkitektur- og modelreviews - Fællesoffentligt kan man få reviwet modeller ift. overholdelse af de fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering. Læs mere om reviewprocessen her: Vejledning til fællesoffentlige Modelreviews.

    Eksempler

    det fællesoffentlige katalog over begrebs- og datamodeller og på den fælleskommunale rammearkitekturs hjemmeside udstilles begrebs- og informationsmodeller efterhånden som de udarbejdes.

    Eksempel på fællesoffentlig modelreviewrapport for Begrebs- og informationsmodel for samtykke

    Læs også/Links 

    Om UML Class diagrams på WikipediaBeskrivelse af arkitekturreglen fra Digitaliseringsstyrelsen

    Kontakt

    Programleder

    Vibeke Normann

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3883

    E-mail: vno@kl.dk