Kommuner vil udvikle KommuneGPT

I takt med at generativ AI giver nye muligheder, vokser forventningerne til, at digitalisering skal løse alt fra arbejdskraftudfordringerne til klimakrisen. Der bliver stillet stadig større krav om effektivitet, tilgængelighed og sikkerhed. Og der er både store potentialer og udfordringer. Det aktualiserer behovet for løsninger, der kan bruges på tværs af kommunegrænser. 

Fælles fundament for implementering

Målet med KommuneGPT er at skabe et ensartet fundament for implementering af generative AI-løsninger på tværs af kommunerne.

”Ved at basere platformen på omfattende offentlige tilgængelige fælleskommunale datakilder som fx Borger.dk, Retsinformationen, SIRI, STAR og flere andre, kan vi sikre en bred og relevant vidensbase. Denne base vil kunne gøre det muligt for AI-systemet at håndtere forespørgsler om lovgivning, administrative retningslinjer og kommunale beslutninger. Det vil både øge effektiviteten og kvaliteten af den kommunale opgaveløsning,” forklarer chefkonsulent Søren Nørgaard Madsen fra KL.

På nuværende tidspunkt deltager Næstved, Odense, Aarhus, Vejle og Sønderborg i udviklingen. Alle kommuner kan være med, så længe de er enige i de overordnede principper om en åben tilgang, hvor det, der kan deles, bliver delt.

Vilje, viden og værdiskabelse

Digitaliseringskonsulent Partheepan Vijayamohan fra Næstved Kommune, er idémand og en af drivkræfterne bag KommuneGPT. Sammen med sine kollegaer i Næstved har han allerede udviklet på grundmodellen for KommuneGPT i form af  NæstvedGPT (NK-GPT). 

 ”Det er absolut ikke trivielt at lave mere lokalt funderede sprogmodelsløsninger baseret på egen data. De skal vedligeholdes, opdateres og udbygges, så de bliver ved med at være anvendelige. Der findes gode løsninger, vi kan købe og implementere. Kommunerne har dog brug for fælles sikker løsning med adgang til relevante kommunale data, der er fælles for alle. Det kommunale Danmark skal derfor samarbejde om det, hvis vi skal komme videre og skabe værdi i kommunerne. Men vi har engagementet, viljen og evnerne til det, så lad os komme i gang”.

IT og digitaliseringschef Lars Borg fra Næstved Kommune supplerer:

"Udfordringen er, at generativ AI oftest bliver tænkt som et redskab, hvor man kan få skrevet et debatindlæg om atomenergi inspireret af måden Dolly Parton skriver sange på. Generativ AI er bare så meget mere, og det skal være relevant i en situation, hvor det anvendes i den givne opgaveløsning. Vi skal altså kunne lave generative AI-løsninger, der er relevante og hurtige, i den spidse ende af borgerbetjeningen, fx når omsorgsmedarbejderen har brug for viden om sårpleje eller når gartneren fx skal vide, hvordan et bestemt træ skal beskæres."  

Lokal tilpasning og open source teknologi

Et vigtigt aspekt af KommuneGPT er muligheden for at integrere lokale datalag. Det kan fx være specifikke kommunale beslutninger eller retningslinjer, hvilket vil kunne gøre systemet yderst relevant ift. den enkelte kommunes behov. Denne tilpasning sikrer, at alle de relevante medarbejdere har adgang til både generel og specifik information, hvilket kan understøtte en mere målrettet og effektiv AI-løsning.

”Det er vigtigt, at vi forstår at generativ AI skal fintunes til helt specifikke opgaver indenfor en lang række fagområder. Det er ikke til meget gavn, at du kan få lavet et resumé af finansloven skrevet som en Eminem tekst, hvis du står helt ude ved en borger i hjemmeplejen og har brug for meget specifik vejledning,” understreger Partheepan Vijayamohan.

Udviklingen af KommuneGPT kan baseres på en Open-Source sprogmodel som eksempelvis Llama2, Mistral eller Munin, som tillader finjustering og tilpasning til specifikke behov. Denne tilgang gør det muligt løbende at udvikle og forbedre platformen i takt med at nye data og behov opstår, uden at være afhængig af lukkede, proprietære systemer.