Digitalisering på kultur og fritid

Samfundets fællesskaber og kulturmødesteder er i forandring. Det gælder biblioteker, kulturhuse, institutioner, folkeoplysning, fritidsmuligheder og kulturformidling. Teknologier og digitale fritidsaktiviteter er en del af den forandring. Det er en udvikling, man har set i en længere periode, men som er blevet understreget under nedlukninger af kultur- og fritidslivets aktiviteter pga. covid-19.

Digital inklusion er en af udfordringerne som særligt bibliotekerne løfter. Mange biblioteker løfter også borgerserviceopgaver og guider derfor i digital selvbetjening hos borgerne. Derfor fylder informationssikkerhed og awareness, om hvordan man sikkkert hjælper borgere digitalt, meget på området. Digitaliseringen af vores samfund risikerer at hægte nogle samfundsgrupper af. Uden digitale kompetencer er man afskåret fra viden, information og fællesskaber, der findes på digitale platforme. Man kan heller ikke have den nødvendige kontakt til offentlige myndigheder. Folkebibliotekerne kan være borgernes indgang og adgang til den digitale verden. Det gælder f.eks. informationssøgning og brug af digitale ressourcer, som e-bøger, lydbøger og lignende, men også i forhold til digital dannelse. Folkebiblioteket kan udbyde IT-kurser, som kan være åbne for alle eller målrettet bestemte befolkningsgrupper, ligesom biblioteket kan introducere børn og unge til digital kildekritik, brug af e-boks og digital kommunikation med det offentlige.

Brugerne får hele tiden nye muligheder for at bidrage, dele og deltage i den digitale kultur. I takt med samfundets generelle digitalisering er der stigende forventninger til kulturinstitutioner om at tilbyde oplevelser og indsigt i kulturarven i digital form. Det handler bl.a. om brugerinddragelse og udforskning af digitale universer. Det er i dag en forventning fra borgerne, at kunne betjene sig selv digitalt. Periodekortet til svømmehallen klares digitalt og badmintonbanen kan bookes på vejen hjem fra arbejde. Og det gælder også foreningerne. Digitaliseringen giver muligheder for både at lette foreningernes administrative arbejde - fra digitale tilskudsløsninger til booking og afbooking af lokaler. Det giver også mulighed for at løfte tilbuddet til foreninger og brugere af kommunale faciliteter fx gennem integrationen af bookingsystemer, adgangskontrol, energistyring og sågar overfladerengøring. Derudover åbner aktivitetsmonitorering op for bedre faktabaseret dialog om udnyttelse af faciliteter, og herunder strategier for fremtidig modernisering eller anlæggelse af faciliteter.