Gå til hovedindhold

Fælleskommunalt arkitektur-screeningsværktøj

Forud for udbud og anskaffelser af it-løsninger kan der være arkitekturproblemstillinger der bør belyses. Dette værktøj hjælper din kommune med at arbejde struktureret og effektivt med at finde, diskutere og træffe beslutninger omkring ‘vigtige dele' og ‘vigtige sammenhænge’ i kommunens digitale landskab.

  • Læs op

Indhold

    Værktøjer til arkitekturscreening og arkitekturvurdering

    Denne værktøjskasse kan anvendes til at gennemføre arkitekturscreening og arkitekturvurdering i forbindelse med anskaffelse eller udbud af en it-løsning. Værktøjskassen består af fire faser, som kan gennemføres efter behov. Forskellige anskaffelsessituationer kan medføre forskellige behov til dybden af screeningen, og vurderingen. I nogle situationer kan det derfor være nok at gennemføre 'Fase 1. Forvurdering', og i andre situationer kan der være behov for at gennemføre flere eller alle faser.

    Fase 1. Forvurdering 

    Formålet med en forvurdering er, tidligt at få en struktureret og effektiv afklaring i kommunen af om der bør/skal gennemføres en arkitekturscreening og vurdering i forbindelse med en evt. anskaffelse eller udbud af en it-løsning. Her kan du finde skemaet til et udføre en arkitekturforvurdering: Skema til forvurdering 

    Herunder Rolle- og Ansvarsmodel til gennemførelse af forvurdering, arkitekturscreening, arkitekturvurdering og teknisk gæld.

    Fase 2. 3. og 4. Arkitekturscreening, -vurdering og teknisk gæld 

    Formålet med arkitekturscreeningen er at analysere, vurdere og dokumentere arkitekturudfordringer, mulige løsninger og omfanget af teknisk gæld ved anskaffelsen. Værktøjet understøtter fase 2. Arkitekturscreening 3. Arkitekturvurdering og 4. Teknisk gæld som kan gennemføres efter behov. Forskellige anskaffelsessituationer kan medføre forskellige behov til dybden af screeningen, og vurderingen. I nogle situationer kan det derfor være nok at gennemføre fase 2, og i andre situationer kan der være behov for at gennemføre fase 2, 3 og 4.  Her kan du finde værktøjet til at udføre screening, vurdering og teknisk gæld: Værktøj til arkitekturscreening, -vurdering og teknisk gæld