Arkitekturrapport - Fælleskommunale løsninger

Dette projekt er tidligere blevet behandlet i høringsnetværket og arkitekturrapporten er derfor en opdateret fortsættelse af den tidligere rapport. Pba. af den daværende digitaliseringsstrategi gennemførte KOMBIT et udbud, der resulterede i Byg og Miljø og har været i drift siden 2014. KOMBIT besluttede at genudbyde Byg og Miljø mhp. følgende:

• at fremtidssikremiljøudvidelsen udbudsjuridisk
• at opnå et mere optimalt aftalegrundlag
• at Byg og Miljø fælger KOMBITs standard driftaftale
• at Byg og Miljø i større grad følger den Fælleskommunale Rammearkitektur og Grunddataprogrammet

Rapporten indeholder resultatet af en ny arkitekturanalyse, en forretningsbegrebsmodel og en beskrivelse af anvendelse og produktion af forretningsservices.

Byg & Miljø

Dette projekt er tidligere blevet behandlet i høringsnetværket og arkitekturrapporten er derfor en opdateret fortsættelse af den tidligere rapport - Arkitekturrapport. Projektets formål er at bidrage til bedre, hurtigere og mere ensartet regulering af fast ejendom i kommunerne. I projektet gøres dette ved at sikre, at borgere og virksomheder understøttes i deres ansøgningsproces på en måde, så deres ansøgning hurtigere og bedre efterfølgende kan sagsbehandles i kommunen. Projektet fokuserer på at øge kvaliteten af ansøgningsprocessen via en brugervenlig brugergrænseflade, mere specifikt en webapplikation, til betjening af borgere og virksomheder. Rapporten indeholder resultatet af en ny arkitekturanalyse, en forretningsbegrebsmodel, en begrebsliste, der beskriver anvendte begreber og en beskrivelse af både produktion og anvendelse af forretningsservices.

Tidligere 'Min Digitale Byggesag (MDB)'

Projektets formål er at bidrage til bedre, hurtigere og mere ensartet regulering af fast ejendom i kommunerne. I projektet gøres dette ved at sikre, at borgere og virksomheder understøttes i deres ansøgningsproces på en måde, så deres ansøgning hurtigere og bedre efterfølgende kan sagsbehandles i kommunen. Projektet fokuserer på at øge kvaliteten af ansøgningsprocessen via en brugervenlig brugergrænseflade, mere specifikt en webapplikation, til betjening af borgere og virksomheder. Rapporten indeholder et kontekstdiagram, en identificering af projektets hovedprocesser, resultatet af en arkitekturanalyse og en beskrivelse af anvendte forretningstjenester. Derudover bør det bemærkes, at hverken drift, infrastruktur og fremtidssikring indgår i arkitekturanalysen.

KL har i samarbejde med en række kommuner udarbejdet FSIII til at håndtere kommunernes behov for øget it-understøttelse. I udviklingen af Fælles Sprog III har der været særligt fokus på både at optimere kvaliteten af dokumentation og samtidig optimere arbejdsgangene, så de administrative opgaver kan løses med mindre tidsforbrug. FSIII er en metode og standard til strukturering og dokumentation af væsentlige social- og sundhedsfaglige data. Desuden omfatter det en systematik, der skal sikre opfølgning, så kommunerne kan synliggøre effekten af den kommunale indsats og dermed opnå bedre grundlag for at prioritere og styre ældre- og sundhedsområdet.

Dette projekt er tidligere blevet behandlet i høringsnetværket og arkitekturrapporten er derfor en opdateret fortsættelse af den tidligere rapport. Projektet har til formål at etablere et moderne, fælleskommunalt it-system til understøttelse af sagsbehandlingen på kontanthjælpsområdet og tilgrænsende områder. Realiseringen af it-understøttelse af denne forretning indebærer it-løsningens integration med en række andre forretningsservices i andre relaterede domæner. Borgeren har flere muligheder for henvendelse til det offentlige, og der er i KY fokus på at facilitere en oplevelse af én indgang. Dette sikres ved at KY har den fornødne tekniske såvel som forretningsmæssige integration til eksisterende it-løsninger i KY's omverden. Rapporten indeholder et resultat af en ny arkitekturanalysen, en beskrivelse af anvendelsen og produktionen af forretningsservices.

Økonomisk friplads

Forretningsanalyse og forslag til realisering af forretningsmæssige mål

Projektet har til formål at kortlægge og udvikle en digital selvbetjeningsløsning for borgere, der ønsker at ansøge om økonomisk friplads og administrere opskrivning af barn, accept og udmeldelse vedr. dagtilbud. Desuden indgår projektet som en del af leverancen fra Effektiv Digital Selvbetjening i forbindelse med As-Is og To-Be analyserne af de selvbetjeningsområder, der indgår i bølgeplanens 2. bølge. Rapporten indeholder et kontekstdiagram, en beskrivelse af forretningsprocesser og -services, resultatet af en arkitekturanalyse og en beskrivelse af anvendelsen af forretningsservices.

Formålet med Grunddataprogrammet er overordnet, at data forbedres og gøres frit tilgængelige i autoritative registre. DAR indgår som et af flere projekter i Delaftale 2 i Grunddataprogrammet. Adresseprogrammet har defineret i form af en målarkitektur for adresseområdet og en løsningsarkitektur for DAR. Implementering af målarkitekturen vil være grundlaget for effektivt og konsekvent genbrug af grunddata om adresser, stednavne og administrative inddelinger med henblik på, at disse grunddata:

• Danner et fælles grundlag for ene effektiv, sammenhængende digital forvaltning
• Bidrager til konkurrencedygtighed, vækst og innovation hos virksomhederne
• Anvendes som entydig reference for politi-, ulykkes- og kriseberedskab

Rapporten indeholder resultatet af en gennemført arkitekturanalyse, en redegørelse for hvordan projektet forholder sig til de fælleskommunale arkitekturprincipper, en forretningsbegrebsmodel og en beskrivelse af anvendelse og produktion af forretningsservices.

Formålet med Grunddataprogrammet er overordnet, at data forbedres og gøres frit tilgængelige i autoritative registre. BBR indgår som et af flere projekter i Delaftale 1 i Grunddataprogrammet. Ejendomsområdet er karakteriseret ved, at grunddata ikke er samlet i et register, men fordelt på flere forskellige. Forvaltningen af dette område er unødigt kompliceret, fordi der er behov for at sammensætte og anvende oplysninger fra forskellige registre. Når grunddata om ejendomme er af høj kvalitet og frit tilgængelige, skal myndighederne ikke bruge ressourcer på selv at registrere og kontrollere data, og de skal i færre tilfælde afvente oplysninger fra andre parter. Planen er derfor at etablere en infrastruktur, som sikrer, at oplysninger om ejendomme og bygninger samt disses ejerforhold registreres i de autoritative registre på en ensartet og sikker måde. Rapporten indeholder resultatet af en gennemført arkitekturanalyse, en redegørelse for hvordan projektet forholder sig til de fælleskommunale arkitekturprincipper, en forretningsbegrebsmodel og en beskrivelse af anvendelse og produktion af forretningsservices.

Formålet med projektet er at skabe et ensartet grundlag for hvordan vi, som kommuner, kan øge vores modenhed og evne til fremadrettet at skabe overblik, dokumentere, gevinstrealisere og analysere på den samlede It-portefølje med henblik på at opnå en mere strategisk, forretningsmæssig op arkitekturmæssig dagsorden for vores it-mæssige valg. Projektet har som målsætning, at løsningen bliver brugt af en bredere kreds af kommuner, da en ensartet dokumentation på sigt vil give gode muligheder for at udveksle informationer. Rapporten indeholder resultatet af arkitekturanalysen, en forretningsbegrebsmodel og en beskrivelse af anvendelse og produktion af forretningsservices.

Målet med projektet er gennem en forbedret it-understøttelse og etablering af fælles metoder på området at skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. DHUV-projektets forretning er behandling af og opfølgning på sager hos kommunale forvaltninger op det sociale område, specifikt for handicappede udsatte voksne. Rapporten indeholder resultatet af arkitekturanalysen og en beskrivelse af en forretningsbegrebsmodel.

Sygedagpengeprojektet har til formål at etablere en moderne, fælleskommunal it-understøttelse af sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet. It-løsningens forretning er behandling af refusions- og sygedagpengesager hos kommunale forvaltninger, herunder automatisk behandling af sager. It-løsningen skal nærmere betegnet understøtte de dele af forvaltningen, som administrerer sygedagpengeydelser og bevillinger. Rapporten indeholder et resultat af arkitekturanalysen og en forretningsbegrebsmodel.

Projektet Ydelsesrefusion skal samle informationer om de offentlige forsørgelsesydelser, automatisk hjemtage kommunens refusioner fra staten og afregne kommunens medfinansiering. For at løsningen kan virke skal alle de væsentlige ydelsessystemer mv. i Danmark indberette ydelsesoplysninger med perioder mv. til Ydelsesrefusion. Som led i forberedelsen af projektets samlede beslutningsgrundlag (PID) er udarbejdet oversigter over henholdsvis forretningsarkitektur / forretningsservices og løsningsarkitektur / fysiske services, som skal danne baggrund for PID'en. Rapporten indeholder resultatet af en gennemført arkitekturanalyse, en redegørelse for hvordan projektet forholder sig til de fælleskommunale arkitekturprincipper, en forretningsbegrebsmodel og en beskrivelse af anvendelse og produktion af forretningsservices.

Formålet med projektet er derfor at få etableret en ny fælleskommunal løsning, som understøtter kommunernes arbejde med Ejendomsskat og Ejendomsbidrag, og derved muliggøre, at kommunerne kan udfase anvendelsen af ejendomsskatte- og ejendomsbidragsfunktionaliteten i KMD's EjendomsStamRegister (ESR). Den nye løsning skal kunne fungere uafhængigt af ESR og skal i stedet basere sig på autoritative, fællesoffentlige grunddata og på SKAT's vurderingsdata. Dog inkluderer løsningen ikke funktionalitet vedr. Ejendomsskattelån. Derimod vil løsningen opstille snitflader til ejendomssystemer, der vil muliggøre at kommunerne også kan anvende andre leverandører til at understøtte ejendomsskattelånsområdet end KMD. Rapporten indeholder resultatet af en gennemført arkitekturanalyse, en redegørelse for hvordan projektet forholder sig til de fælleskommunale arkitekturprincipper, en forretningsbegrebsmodel og en beskrivelse af anvendelse og produktion af forretningsservices.

Samarbejdsplatformen er en del af det fællesoffentlige Brugerportalsinitiativ, som skal etablere tidssvarende digitale platforme, der kan understøtte en ny folkeskole og målene i folkeskolereformen. Samarbejdsplatformen er den del, der skal give børn, elever, pædagogisk personale og forældre adgang til informationer fra skolen og dagtilbud. Rapporten indeholder resultatet af en gennemført arkitekturanalyse, en redegørelse for hvordan projektet forholder sig til de fælleskommunale arkitekturprincipper, en forretningsbegrebsmodel og en beskrivelse af anvendelse og produktion af forretningsservices.

Projektet Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS) er en benchmark- og ledelsesinformationsløsning. FLIS blev i 2014 udviklet i version 1.0 og leveret med 7 dataområder. Efterfølgende blev FLIS berammet til en udvidelse med yderligere 4 dataområder og i 2015 blev nye målsætninger og indsatsområder fastsat for FLIS af KL og KOMBIT. Rapporten indeholder resultatet af en gennemført arkitekturanalyse, en redegørelse for hvordan projektet forholder sig til de fælleskommunale arkitekturprincipper, en forretningsbegrebsmodel og en beskrivelse af anvendelse og produktion af forretningsservices.

Projekt Valg er en del af transitionsaftalen for monopolsystemer (TSA), der blev indgået mellem KMD og KOMBIT. Det omfatter et udbud af KMD Valg (udskrivning), samt indgår indtænkning af KMD Valg (opgørelse). Følgende valgarter er med i projektets scope:

1. KV - KommunalbestyrelsesvalgRV - Regionsrådsvalg
2. FV - FolketingsvalgEV - Europa-Parlamentsvalg
3. AV - Folkeafstemning (Afstemningsvalg)

KOMBITs opgave at varetage specifikation og udbud af løsning samt valg af leverandør. Rapporten indeholder resultatet af en gennemført arkitekturanalyse, en redegørelse for hvordan projektet forholder sig til de fælleskommunale arkitekturprincipper, projektes målarkitekturen, en forretningsbegrebsmodel og en beskrivelse af anvendelsen af forretningsservices, fysiske services, standarder, it-infrastruktur, sikkerhed, samt et overblik over DataContext og Persondata.

Projektet ARENA (Tilladelses- og bevillingsplatform) er igangsat på opfordring fra
en række kommunaldirektører, som over for KL har rejst behovet for et system,
der kan forenkle og systematisere den måde ansøgninger om tilladelser til
afholdelse af offentlige arrangementer afgives og sagsbehandlingen af samme.
Det drejer sig både om private ansøger eller understøttelse af erhverv i forhold til
at trække nye events og arrangementer til kommunerne. Samt understøttelse af
myndighedsbehandlingen i forhold til ansøgningerne.

Projektet er opstået som følge af, at regionernes og kommunernes samarbejde om etablering af en ny fælles sygesikringsløsning. 

Formålet med projektet er  at understøtte kommunernes administration og forvaltning af lægevalg og gule sygesikringskort. Dette skal ske på en effektiv og gerne automatiseret måde, der sikrer at borgerne hurtigt og effektivt kan foretage valg på basis af relevante data og få et sygesikringskort, når der er behov for det, og borgerne kan gennemføre selvbetjeningshandlinger via Borger.dk. Håndtering af særlige sundhedskort (det røde kort) og EU-kort (det blå kort) er ikke en del af den kommunale sygesikringsopgave og indgår ikke i projektet.

Den eksisterende version af NemRefusion blev udviklet i 2010. Der har været en række problemer med den eksisterende løsning i form af mange supportkald, dyr videreudvikling, høje driftsomkostninger og forældet teknologi. En analyse har vist at det ikke er rentabelt at reparere og videreføre den eksisterende løsning, men det økonomisk, funktionelt og sikkerhedsmæssigt bedre kan betale sig at lave løsningen forfra, selvom den kun
har eksisteret i 10 år.
Derfor er det blevet besluttet at genudbyde NemRefusion som et udviklingsprojekt. Udbuddet er dog blevet forsinket, blandt andet på grund af prioritering og ressourcemangel, hvilket betyder at den eksisterende kontrakt udløber, inden den nye løsning er parat, og KOMBIT vil være tvunget til at forlænge den eksisterende kontrakt på ufavorable betingelser. Den realistiske forventning er af den nye løsning vil være i drift inden udgangen af 2022, men ambitionen er at løsningen kan komme i drift før. Fordi løsningen genudvikles allerede efter 10 år, er der budgetmæssige begrænsninger på udviklingsbudgettet. Budgettet er lagt så den nye løsninger billigere end den eksisterende.

Dette projekt er tidligere blevet behandlet i høringsnetværket og arkitekturrapporten er derfor en opdateret fortsættelse af den tidligere rapport. SAPA-løsningen er en kommunal overbliksløsning, der hjælper den kommunale medarbejder med at skabe sig et samlet overblik over borgerens eller virksomhedens engagementer med kommunen, uden at den kommunale medarbejder behøver at bevæge sig ind og ud af de forskellige it-løsninger, der indeholder de relevante informationer. SAPA tager højde for det fragmenterede kommunale it-landskab og skaber indgange og genveje til netop de informationer, som medarbejderne har brug for i deres daglige arbejde. Udover simpel sammenstilling af informationer indeholder SAPA-løsningen en række funktioner, der muliggør en registrering af simpel sagsinformation. Rapporten indeholder en beskrivelse af systemets forudsætninger, et resultat af arkitekturanalysen, en forretningsbegrebsmodel, en begrebsliste, der beskriver anvendte begreber, en beskrivelse af anvendelse og produktion af forretningsservices, en vision og en implementeringsplan. 

Opdateret arkitekturrapport: Optionen vedr. Borgerblikket, men rapportens øvrige afsnit er ikke opdateret
PDF

Arkitekturrapport i forbindelse med udbud/faseovergang af SAPA 
PDF

Arkitekturrapport i forbindelse med kravspecificering af SAPA

Projektet har til formål at sikre effektiv og helhedsorienteret sagsbehandling, da kommunerne har behov for en it-løsning, der understøtter brugerens konkrete søgning af en borger eller virksomhed i kommunens it-system, sammenstilling af eksisterende data og udstilling af et helhedsorienteret og tværgående overblik over nødvendige informationer. SAPA-projektet har sit strategiske ophæng i den fælleskommunale udbudsplan for monopolområderne og har derfor en solid strategisk forankring i såvel kommunerne som KL og KOMBIT's forretningsstrategier. Rapporten indeholder resultatet af arkitekturanalysen, en forretningsbegrebsmodel og en beskrivelse af anvendelsen af forretningsservices.

I august 2019 gav projektet for Synlige Kommunale Sundheds- og ældredata en
status på projektets gateway-løsning overfor KLs arkitekturråd. Her blev
arkitekturrådet informeret om, at der blevet udført en pilot, som har haft til formål
at udarbejde og afprøve en tværsektoriel infrastruktur (gateway) for deling af
sundheds- og ældredata.
Piloten har vist, at det rent teknisk er muligt at bygge en løsning, som kan
strukturere og validere data ved hjælp af en international standard for udveksling
af data på sundhedsområdet (HL7 FHIR). Vha. denne standard er det muligt at
opnå en løsning bestående af én fælles snitflade til gateway-løsningen frem for
mange enkeltstående snitflader mellem forskellige systemer og aktører.

Projektet FBS 2.0 har til formål at genudbyde Fælles Bibliotekssystem (FBS), der i dag anvendes af alle landets 98 kommuner, samt det Danske Bibliotek i Sydslesvig.

FBS er bygget til primært at have fokus på back-office-funktionerne materialeanskaffelse, materialetransaktion og materialets støtteprocesser, samt indeholder blandt andet oplysninger om lånere, lån, reservationer og økonomiske mellemværender mellem låner og bibliotek. FBS omfatter også Skole OPAC, der er rettet mod lærer og elever i folkeskolerne.

Visionen for FBS 2.0 er, at:

•  FBS skal udvikle sig med bibliotekerne, så det kontinuerligt lever op til nye behov
•  FBS skal understøtte samarbejde og synergier på tværs af offentlige og private virksomheder.
•  FBS skal let kunne integreres med kommunernes øvrige systemlandskab, så der gives plads til innovative, lokale løsninger.
• Løsningen skal uden væsentlige gener for kommunerne kunne sendes i et genudbud, der indeholder fair og lige vilkår for alle mulige bydere.