Kontakt
Jakob Eiby
IT-Arkitektur & Standarder
Telefon: +45 3370 3890
Email: jaei@kl.dk
Fælles klassifikationer skaber grundlag for sammenhængende digitale løsninger, hvor data deles og genbruges på tværs af kommunerne
Den fælleskommunale rammearkitektur skal fremover understøtte udbredelse af lokale og fælles klassifikationer ved at udstille et overblik over klassifikationer, som kommunerne bruger og deler med hinanden. Det besluttede kommunerne, KL og KOMBIT på møde i Arkitekturboard d. 21. oktober 2020.
Klassifikationer er datastandarder, der skaber sammenhæng og øger genbrug i kommunerne. Genbrug af klassifikationer sparer dobbeltarbejde og skaber grundlag for sammenhængende digitale løsninger og tværgående kortlægning og analyse, samt øget datakvalitet.
Klassifikationer kan indstilles til optagelse i den fælleskommunale rammearkitektur. Kandidater vurderes af KL og KOMBITs it-arkitekter og fagansvarlige medarbejdere ud fra deres modenhed, udbredelse og potentiale.
Den fælleskommunale rammearkitektur gør det lettere for kommunerne og deres leverandører at anvende fælles klassifikationer i digitale løsninger. Kommunerne kan ved anskaffelse af it-systemer henvise til autoritative klassifikationer og snitflader og lettere håndhæve, at leverandøren overholder kravene i indkøbsaftalen.
Kommuner og deres leverandører kan som noget nyt anmelde metadata om de klassifikationer, de anvender i deres digitale løsninger, via brugergrænsefladen i det fælleskommunale klassifikationssystem. Det er disse metadata, der udstilles i KL og KOMBITs overblik over klassifikationer.
Den samme brugergrænseflade kan fortsat også bruges til at oprette og vedligeholde klassifikationer, foretage mapning mellem klassifikationer og definere sortimenter.
Udnyttelse af den fælleskommunale infrastruktur sparer ressourcer og understøtter vedligeholdelse, deling og genbrug af klassifikationer på tværs af kommunerne.
IT-Arkitektur & Standarder
Telefon: +45 3370 3890
Email: jaei@kl.dk