Kommunernes skaleringssamarbejde

Kommuner kan deltage i skaleringssamarbejdet som skaleringsledere eller som deltagerkommuner:

• Skaleringslederrollen varetages af kommuner, der går foran og støtter de øvrige kommuner i arbejdet med at udbrede løsningen. Det sker gennem konkret sparring og vidensdeling om, hvordan den velfærdsteknologiske eller digitale løsning implementeres i praksis.
• Deltagerkommuner får hjælp og støtte til at udbrede og skabe værdi med den digitale løsning. De deltagende kommuners rolle er at deltage i fælles aktiviteter, bidrage til erfaringsudveksling og videndeling og drive den lokale implementering, herunder forandringsledelse og gevinstrealisering. 
  Både skaleringsledere og deltagerkommuner modtager økonomisk støtte til arbejdet. 

• Konkret hjælp og økonomisk støtte til reel forandring, som løfter velfærden gennem udbredelse af velfærdsteknologi og digitale løsninger
• En stærkere evne til at udbrede og forankre velfærdsteknologi og digitale løsninger med succes.
• Et fagligt fællesskab med andre kommuner om opgaven
• Kommuner, der arbejder med udbredelse af skærmbesøg eller digital træning, får desuden konkret støtte til at opfylde målene i aftalen om ”mere behandling i eget hjem”. Her har regeringen, KL og Danske Regioner afsat 500 mio. kr. til at fremme digitale sundhedsløsninger i perioden 2023-2028. Aftalen indebærer, at alle kommuner skal tilbyde skærmbesøg i sygeplejen og digitale genoptræningsforløb efter § 140 i sundhedsloven frem mod 2028.

Skaleringssamarbejdet bliver igangsat i etaper:

• Samarbejde om udbredelse af skærmbesøg og digital træning kører fra september 2025 til marts 2027. Det forventes, at kommunerne fortsætter samarbejdet til september 2028.
• Samarbejde om datadrevet ruteplanlægning kører fra oktober 2025 til april 2027. Senere i 2025 lanceres yderligere et skaleringsinitiativ for kommuner, der ønsker at arbejde med datadrevet vagtplanlægning på ældreområdet.Det forventes, at kommunerne fortsætter samarbejdet til oktober 2028.  

Virtuelle samtaler mellem borgere og medarbejdere, hvor kontakten foregår via video på en tablet, smartphone eller anden enhed i stedet for et fysisk besøg. Løsningen bliver fx brugt til opgaver som medicinindtagelse eller måltidsforberedelse, hvor fysisk tilstedeværelse ikke er nødvendig.

Gevinsterne ved løsningen er større fleksibilitet og selvbestemmelse for borgerne, øget kontinuitet og mere effektiv anvendelse af medarbejdernes tid.

De typiske udfordringer handler om organisatorisk opbakning og forankring, klar ansvarsfordeling, teknisk drift, og valg af de rette medarbejdere til opgaven.

App-baserede træningsprogrammer, der kan tilpasses den enkelte borger efter en screening og gennemføres med støtte fra træningsvideoer. Løsningen giver medarbejdere mulighed for at følge borgerens udvikling via en digital platform.

Gevinsterne ved løsningen er øget motivation og træning for borgerne, så de bevarer eller forbedrer deres fysiske funktionsniveau og reducerer behovet for pleje.

Typiske udfordringer handler om at finde den rette organisering, sikre en god målgruppescreening og klæde både medarbejdere og borgere på til at anvende løsningen – med et stabilt drifts-setup som forudsætning.

Anvender algoritmer og kunstig intelligens til at planlægge og optimere ruter i hjemme- og sygeplejen. Løsningen analyserer en lang række faktorer, såsom geografiske afstande og trafikforhold, regler og hensyn, som fx besøgskontinuitet, faste teams, tidskrav for besøg og kompetencebehov. På baggrund af disse data udarbejder systemet automatisk forslag til den mest effektive og optimale rute for hjemme- og sygeplejens medarbejdere, som kan anvendes uden behov for manuel tilpasning.

Gevinsterne ved løsningen kan være at sikre en bedre planlægning, så ressourcerne bruges mest effektivt. Løsningen kan også give bedre ledelsesinformation, så det er muligt for kommunerne at realisere lokale målsætninger om eksempelvis øget besøgskontinuitet.

Typiske udfordringer kan fx være kommunens datakvalitet og organisatoriske forudsætninger. 

Handler om at planlægge arbejdstiden, så det sikres, at der er det nødvendige personale med de rette kompetencer til at løse opgaverne. Datadrevet vagtplanlægning anvender algoritmer og kunstig intelligens til at automatisere og optimere planlægningen af vagter fx i hjemme- og sygeplejen eller på plejehjem. Løsningen kan tage højde for faktorer som den enkelte medarbejders tilgængelighed, kompetencer, overenskomst og lovgivning, og er på den måde med til at sikre en effektiv fordeling af arbejdstimerne.

Gevinsterne ved løsningen kan være at sikre en mere effektiv og optimal fordeling af arbejdstimerne. Løsningen kan også være med til at sikre, at vagtplanerne overholder de gældende arbejdstider og overenskomster.

En typisk udfordring ved at tage datadrevet vagtplanlægning i brug kan knytte sig til implementeringsprocessen. Løsningen kræver forståelse for den digitale platform og de lokale arbejdsgange. Det kan også tage tid at få systemet tilpasset, så det matcher kommunens specifikke behov og ressourcer.