Kontakt
Søren Frederik Bregenov-Beyer
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3909
E-mail: sfb@kl.dk
Det kommunale digitaliseringsprogram 2021-2025 realiserer KL’s strategiske visioner og bidrager med konkrete løsninger til, hvordan vi fortsat kan få gavn af den teknologiske udvikling og digitaliseringen af samfundet.
I de kommende år står vi overfor væsentlige udfordringer med klima, den demografiske udvikling, og på længere sigt også mangel på arbejdskraft. Vi bliver flere ældre borgere, flere børn og der er allerede visse steder mangel på hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og mange andre medarbejdere i kernevelfærden. Men der findes ikke snuptagsløsninger på de store og vanskelige udfordringer, som vi står over for.
Kommunernes digitaliseringsprogram skal konkret gøre os bedre i stand til at løse de udfordringer, som vi står overfor samtidig med, at vi også udvikler velfærden. Programmet skal understøtte, at kommunerne kan lykkedes med digital transformation, samt at alle kommuner kan få gavn af de digitale muligheder. Derfor har programmet bl.a. fokus på at styrke kommunerne i forhold til at indkøbe og anskaffe it-løsninger samtidig med, at der laves konkrete tiltag om datastandardisering, som muliggør, at den enkelte kommune lettere kan til- og anvende nye teknologier.
Kommunernes digitaliseringsprogram består af seks delprogrammer, der tilsammen sætter konkrete initiativer bag kommunernes vision på det digitale område. Læs mere om de enkelte delprogrammer her:
Med projektkataloget kan du få overblik over projekterne i de seks programmer såvel som at dykke ned i hvert enkelt projekt - hvad er projektets formål, hvilke produkter og leverancer leverer projektet, og ikke mindst hvornår og hvilken betydning det får for kommunerne.
Projektkataloget for 3. kvartal 2021 er tilgængeligt her.
Det kommunale digitaliseringsprogram 2021-2025 består af seks delprogrammer, der tilsammen sætter konkrete initiativer bag kommunernes vision på det digitale område. Med strategien ”På forkant med fremtiden velfærd” har kommunerne og KL annonceret en vision om et gearskifte i forhold til digitalisering, data og ny teknologi.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gør det muligt for den offentlige sektor at foretage fælles investeringer på områder, som er særligt komplekse, og hvor der samtidig er afhængigheder på tværs af myndigheder og it-systemer. Det betyder, at myndighederne forpligter sig til udvikling og implementering af it, som kan bruges på tværs af den offentlige sektor – fx Digital Post eller MitID. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi står ikke alene om at sikre, at Danmark står bedst muligt rustet til at gribe ud efter digitaliseringens muligheder. Parallelt med den fællesoffentlige indsats er der således sektorvise digitaliseringsprojekter og -strategier, fx den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020
Oversigt: Sådan går det med Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi - maj 2020
KL's strategi "På forkant med fremtidens velfærd" er en strategi for KL's arbejde med digitalisering, ny teknologi og data. Den sætter retningen for KL' s arbejde på området. Og den er samtidig et oplæg til de kommende drøftelser om de næste fælleskommunale strategier. Strategien siger blandt andet at KL skal arbejde for at rykke tættere på KOMBIT, at hjælpe til at finde ud af hvilke løsninger kommunerne skal satse på, at styrke fokus på data og datadeling og en række andre fokuspunkter.
På forkant med fremtidens velfærd - strategi for digitalisering, data og ny teknologi
"Digitaliseringspagt – En ny retning for det fællesoffentlige samarbejde" er en aftale mellem den tidligere regering, KL og Danske Regioner. Initiativerne i digitaliseringspagten bygger videre på erfaringerne og arbejdet i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, men sætter skub på nye initiativer som ’Mit overblik’ på Borger.dk, en investeringsfond til at skabe erfaringer med ny teknologi, 11 sammenhængende digitale brugerrejser på nettet, etablering af fælles dansk sprogressource, samt digitalisering af processen for udstedelse af kørekort (både for borgere og for administration) – og digitalisering af selve kørekortet og sundhedskortet.
Læs om om digitaliseringspagten på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
27 indsatser i en ny strategi for digital sundhed, som Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, KL og Finansministeriet lancerede i januar 2018. Indsatserne går blandt andet på at skabe mere tillid og sikkerhed, at borgeren er en aktiv partner, forebyggelse og styrkelse af digital infrastruktur. Strategien er en fælles ramme for koordination, hvor parterne er enige om løbende at prioritere indsatserne i strategiperioden 2018-2022.
Ny digital strategi skal sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3909
E-mail: sfb@kl.dk