Kontakt
Marie Aggerstrøm Hansen
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3546
E-mail: maah@kl.dk
Med KL's digitale modenheds-værktøj kan du give din organisation et digitalt modenheds-tjek og teste jeres evne til digital omstilling og implementering af ny teknologi.
Digital transformation er en kompleks opgave. Selv den mest simple teknologi og digitale løsning kan være svær at implementere
Alle digitale projekter skal forankres i organisationen for at opnå de ønskede effekter. Det gælder uanset, om man søger økonomiske gevinster, udvikling af kerneopgaven eller øget værdi i mødet med borgeren
KL’s modenhedsvurdering sætter spot på de organisatoriske forudsætninger for at lykkes med digital transformation.
Værktøjet er et online spørgeskema, hvor man vurderer sin organisation ud fra fire overordnede kategorier – strategi, styring, forankring, teknik.
Resultatet giver et samlet overblik over besvarelserne, og mulighed for at dykke ned i hver af de ovennævnte kategorier.
Værktøjet er et dialogredskab, som er målrettet chefer, ledere eller udviklingskonsulenter.
Det fungerer bedst, hvis man svarer på spørgsmålene ud fra sit eget fagområde og afgrænser det til det. Man behøver således ikke at have overblik over hele kommunens tilgang til digitalisering.
Spørgeskemaet kan med fordel udfyldes flere sammen, så man allerede i svar-fasen får en dialog om spørgsmålene og sammen tager stilling til svarene.
Det er muligt at lave gruppebesvarelser fx en ledergruppe en forvaltning. Som en gruppe får I et samlet resultat for gruppen ud over et individuelt resultat. I kan også lave flere grupper og sammenligne resultaterne på tværs af grupper.
Vil I lave gruppebesvarelser skal KL oprette grupperne for jer, og så vil I modtage unikke links til gruppebesvarelser.
Modenhedsvurderingen giver et hurtigt overblik over, hvor der kan sættes ind, så egen forvaltning eller enhed samlet set kan forankre digitaliseringen og ny teknologi.
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3546
E-mail: maah@kl.dk