I august 2024 blev AI-forordningen vedtaget af EU og dermed en del af dansk lovgivning. Forordningen regulerer anvendelsen af kunstig intelligens gennem krav, der trinvist finder anvendelse fra 2025 og frem til 2027. Kommunerne skal følge forordningen, og KL vil løbende informere om den.
AI-forordningen (AI Act) opstiller regler for udviklingen og anvendelsen af kunstig in-telligens. Formålet er at skabe klare rammer for ansvarlig og sikker brug af teknologien og beskytte borgernes privatliv og rettigheder. Forordningen gælder i Danmark og alle europæiske EU-medlemslande. Dens krav bliver trinvist gældende frem til 2027.
AI-forordningen har en risikobaseret tilgang til, hvordan man ansvarligt og sikkert kan bruge kunstig intelligens. Jo større risici en AI-løsning har for samfundet, jo større er forordningens krav til, hvordan man udvikler, implementerer og bruger kunstig intelligens.
Kommuner overalt i landet bruger kunstig intelligens. Blandt andet til at hjælpe med administrative opgaver eller til intelligent klimastyring og ruteplanlægning. Kommunerne skal derfor følge forordningen for at sikre ansvarlig og lovlig brug.
AI-forordningen får betydning for udvikling, implementering og anvendelse af kunstig intelligens i kommunerne. Forordningen erstatter ikke andre former for regulering.
Forordningen opdeler AI-systemer i fire forskellige risikokategorier: Minimal, begrænset, høj og uacceptabel risiko. Kommunerne skal vurdere, hvilke risikokategorier deres AI-systemer hører under samt deres rolle som henholdsvis udbyder eller idriftsætter, og sikre overholdelse af de tilhørende krav.
Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for at koordinere implementeringen af AI-forordningens regler. Sammen med andre myndigheder skal de føre tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Digitaliseringsstyrelsen har derfor igangsat forskellige indsatser for at informere og vejlede om AI-forordningen:
Følg med og læs mere om AI-forordningen på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
Europa-Kommissionen etablerede i maj 2024 et europæisk AI-kontor, det såkaldte AI-Office, der er ansvarlig for håndhævelsen af AI-forordningen sammen med medlemsstaterne:
Læs mere om det europæiske AI-kontor på Kommissionens hjemmeside
AI-forordningen bliver en del af dansk lovgivning.
Læs Digitaliseringsstyrelsens vejledning om AI-færdigheder
EU har udgivet en vejledning om AI-forordningens artikel 5 om forbudte former for AI-praksis, som har fundet anvendelse siden 2. februar 2025. Forbudt AI-praksis omfatter fx skadelig manipulation og bedrag, biometrisk kategorisering og social bedømmelse af mennesker.
Læs EU's vejledning om forbudt AI-praksis på Kommissionens hjemmeside
Læs mere om EU's vejledning på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
Regler om EU- og nationale organer, krav til AI-modeller til almen brug samt sanktioner gælder.
Krav til højrisiko AI-systemer i artikel 6, stk. 2 (bilag III) samt næsten hele forordningen, herunder størstedelen af kravene til højrisiko AI-systemer, gælder.
Krav til højrisiko AI-systemer i artikel 6, stk. 1 (bilag I) gælder. Det er systemer klassificeret som højrisiko, fordi de er omfattet af bestemte dele af EU-harmoniseringslovgivning (navnlig produktsikkerhedsreglerne).
AI har potentiale til at løfte den kommunale velfærd, men brugen rummer også udfordringer med bl.a. etik, jura, data og idriftsættelse.
På vores site om AI kan du finde viden og værktøjer til kommunernes arbejde med AI. Du kan blandt andet hente et inspirationskatalog om kompetenceforløb om brug af generativ AI i kommunerne.
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3443
E-mail: lasa@kl.dk
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3025
E-mail: lomj@kl.dk
