Gå til hovedindhold
/ Dagtilbud og skole
/ Kompetencer og digitalt mindset
/ Teknologier

Inspirationskatalog: Sådan bruger personale i grundskolen AI i forberedelsen

I et nyt inspirationskatalog kan du læse, hvordan lærere, pædagoger og vejledere i otte kommuner arbejder med at anvende AI-chatbots i forbindelse med deres arbejdsopgaver.

24. mar. 2025
AI-genereret illustration vha. DALL·E 2025

Indhold

    Lærere og pædagoger benytter AI på forskellige måder i deres undervisnings- og aktivitetsforberedelse. Nogle anvender AI-chatbots til at idéudvikle aktiviteter, mens andre bruger teknologien til at styrke deres fokus og højne kvaliteten af deres undervisning.

    ”Erfaringerne viser, at det pædagogiske personale stiller krav til de forskellige generative AI-chatbots og fodrer dem med data, links og filer. På den måde sikrer de, at teknologien understøtter undervisningens kontekst, skolens strategi og de kriterier, personalet forbinder med god undervisning,” siger Christoffer Lindved Dithmer, konsulent i  Center for Digitalisering og Teknologi, KL.

    Fokus på AI-færdigheder

    Siden  den 2. februar 2025 har organisationer ifølge AI-forordningen skullet sikre relevante AI-færdigheder hos medarbejdere, som anvender AI-løsninger. Det omfatter teknologiske, praktiske og etiske kompetencer for ansvarlig og transparent AI-brug i arbejdslivet. Organisationen fastsætter selv, hvad der anses som et passende niveau af AI-færdigheder hos medarbejderne.

    I kataloget er der eksempler på, hvad teknologiske, praktiske og etiske AI-færdigheder kan være for personalet i grundskolen. Hvis I ønsker inspiration til, hvordan I kan skabe AI-færdigheder i jeres organisation, kan I hente dette katalog:

    Forskellige tilgange til inspiration 

    De otte eksempler i det nye inspirationskatalog er udvalgt for at inspirere og vise forskellige tilgange til anvendelsen af AI blandt personalet i grundskolen. Kataloget præsenterer kun et mindre udsnit af de tilgange, der lige nu anvendes af praktikere i kommunerne.

    Otte eksempler på arbejdet med AI i undervisningsforberedelsen i  grundskolen

    1. Differentiering af undervisningen med chatbots, Hobrovejens Skole, Randers Kommune
    2. Chatbots som værktøj til tekstanalyse, Lyshøjskolen, Kolding Kommune
    3. Chatbots til feedback på planlægning, Mølleholmskolen, Høje-Taastrup Kommune
    4. Chatbots til planlægning af legende og undersøgende læring, Tåsingeskolen, Svendborg Kommune
    5. Design af chatbots med en faglig persona, Nakskov Byskole, Lolland Kommune
    6. Chatbots som brobygger mellem undervisningsformål og samarbejder med virksomheder, Frelloskolen, Varde Kommune
    7. AI Escape Rooms til evaluering af undervisningsforløb, Uglegårdsskolen, Solrød Kommune
    8. Chatbots som støtte i undervisningsplanlægningen, Storebæltsskolen, Slagelse Kommune

    Læs inspirationskataloget:

    Kontakt

    Konsulent

    Christoffer Lindved Dithmer

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3089

    E-mail: chld@kl.dk

    Konsulent

    Anna Høxbro Bak

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3213

    E-mail: anhb@kl.dk