Er folkeskolen blevet mere digital efter corona-nedlukningen?

Den danske folkeskole hører til en af verdens mest digitale. Stort set alle elever møder i dag digital undervisning, og teknologi og digitale redskaber bliver anvendt både i og uden for klasselokalet. Og under corona fik det digitale et markant nøk opad. Under nedlukningen var folkeskolen fuldkommen digital og virtuel. KL’s tilgang er ikke at vi skal digitalisere for digitaliseringens skyld – heller ikke i folkeskolen.

Men ambitionen må være, at skolerne skal blive bedre til det digitale. Så lærere, pædagoger, elever og forældre oplever, at det digitale giver mening og er med til at uddanne og danne eleverne i en verden, der bliver mere og mere digital. I KL oplever man, at der over de seneste år er sket et markant skifte i tilgangen til digital læring. I dag er digitale læringsmetoder baseret på en mere fagligt forankret tilgang. Mange kommuner oplever desuden, at den digitale læring på skolerne bliver forankret mere og mere systematisk. Det er med til at gøre det digitale til en mere konsistent del af elevernes hverdag og mindre afhængigt af den enkelte digitale ildsjæl på en skole. 

Nedlukning stresstestede digitale læringsplatforme i Aalborg kommune

I Aalborg kommune, hvor digitalisering i forvejen er en fast del af de fleste elevers skolegang, betød nedlukningen i foråret et markant pres på skolernes digitale læringsplatforme. Her oplevede flere læringsplatforme en eksplosiv vækst i besøg af elever og forældre. Da eleverne var tilbage i skole fysisk så man til gengæld en noget lavere aktivitet på læringsplatforme end før nedlukningen.

Rasmus Greve Henriksen som er leder af Pædagogisk og Digital Udvikling i Aalborg Kommune forklarer at faldet både kan skyldes, at meget undervisning foregår udendørs, hvor det er mindre oplagt at være digital. Men det kan også skyldes, at der er sket et kompetenceløft under nedlukningen, som gør brugen af læringsplatforme mere effektiv og tidsbesparende. Rasmus Greve Henriksen konkluderer at ”Data fra Aalborg Kommune peger i hvert fald på, at skolerne ikke nødvendigvis er blevet mere digital, men at alle omkring skolen er blevet bedre til at bruge det digitale og udnytte de digitale muligheder for feedback”.

På Frederiksberg kan elever deltage i undervisningen og det sociale via en robot

Nye teknologier er ikke noget koldt og fremmedgørende, men kan bruges til at inkludere og tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Det er tilgangen på Skolen ved Nordens Plads, der er en skole for elever med specielle behov i Frederiksberg Kommune, har nedlukningen, og den fortsatte smittefare, skabt vanskeligheder, specielt blandt særligt udsatte elever, der ikke har mulighed for at møde op fysisk på skolen. Dette har skolen imødegået med en telepresence-robot, der lader eleven være tilstede på skolen ved hjælp af en robot. Eleven er tilkoblet en skærm, men har også mulighed for at styre robotten rundt på skolen, og kan dermed både følge undervisningen hjemmefra og deltage og være en del af det sociale fællesskab med andre elever.

Pædagogisk IT-vejleder Morten Jacobsen siger: Det handler ikke kun om virtuel tilstedeværelse, men også om aktiv deltagelse, både fagligt og socialt. Netop derfor er robotten unik, fordi den giver eleven mulighed for selv at bevæge sig rundt. Robotten er blevet modtaget godt af eleverne på skolen, der behandler robotten som en tryg substitut for den gældende elev. Morten Jacobsen vurderer, at teknologien er velegnet til at inkludere elever, der af forskellige årsager ikke har mulighed for at deltage fysisk i undervisningen på skolen eller i det sociale fællesskab: ”På sigt vil vi kunne bruge telepresencerobotter hos elever, der lider af skolevægring, angst eller som bare ikke kan overskue at komme i skole”.