AR 6.2: Anvend fælles regler for dokumentation af data
Arkitekturregel
For at fremme genbrug af data beskrives data og begreber efter fælles anvisninger. Det er nødvendigt for at sikre, at data forstås korrekt og passer sammen, når de anvendes på tværs af myndighedernes forskellige processer og it-løsninger.
Det betyder at:
- Projekter beskriver deres data og begreber så fyldestgørende, at de kan forstås og genbruges i andre sammenhænge.
- Projekter anvender data og begreber, som er aftalt for det pågældende forretningsområde*.
- Fælleskommunale regler for modellering anvendes*.
*) Kommunal tilføjelse til de fællesoffentlige arkitekturprincipper og regler fra Hvidbogen om Fællesoffentlig Digital Arkitektur 2017, Digitaliseringsstyrelsen
Arkitekturreglen i praksis
For at sikre, at alle forstår de begrebs- og informationsmodeller, der udarbejdes, anvendes samme modelleringssprog i alle projekter. Det er vedtaget i KL, KOMBIT og ATP at anvende UML Class Diagram til dette arbejde. UML som notation har i dag stor anvendelse som modelleringssprog både fælleskommunalt og fællesoffentligt.
De 2 metodedokumenter under Vejledning/Metode, beskriver UML-sproget og den måde, vi fællesoffentligt/fælleskommunalt har vedtaget at anvende UML-sproget til at modellere begrebs- og informationsmodeller.
I det fællesoffentlige katalog over begrebs- og datamodeller og på den fælleskommunale rammearkitekturs hjemmeside udstilles begrebs- og informationsmodeller efterhånden som de udarbejdes.
Vejledning/Metode
- Fællesoffentlige modelregler for begrebs- og datamodellering