AR 6.1: Del og genbrug data
Arkitekturregel
Hvis egnede data skabes eller indsamles af én myndighed, skal de i videst mulig omfang genbruges af andre myndigheder, hvis det er lovmedholdeligt og praktisk muligt. Borgere og virksomheder skal ikke belastes unødigt med at aflevere de samme oplysninger til det offentlige flere gange.
Det betyder at:
- Som udgangspunkt for beslutninger om deling og genbrug vurderer projekter i analysefasen potentialer og begrænsninger. Vurderingen foretages fx ud fra, om der er tale om personhenførbare eller fortrolige data, om data har karakter af master data, eller om der er tale om transaktionsdata eller midlertidige data, om der er tale om små eller store mængder data, om data er simple eller komplekse osv.
- Projekter, der skal bruge nye data, undersøger om tilsvarende data allerede indsamles af andre myndigheder eller virksomheder. Hvis andre indsamler stort set tilsvarende data, undersøges det, om der kan laves en fælles indsamling og kvalitetssikring af data.
- Projekter sikrer, at relevante myndigheder stiller relevante data til rådighed for relevante parter.
- Hvor der er behov for det, udarbejdes en klar aftale om ansvar i forhold til indsamling, dokumentation, udstilling, opdatering og anvendelse af data.
- Projekter anvender fælles reference- og grunddata*.
- Data skal udstilles via åbne snitflader*.
*) Kommunal tilføjelse til de fællesoffentlige arkitekturprincipper og regler fra Hvidbogen om Fællesoffentlig Digital Arkitektur 2017, Digitaliseringsstyrelsen
Arkitekturreglen i praksis
Forudsætningen for genbrug er data er, at data kan forstås af de, der (gen)anvender data. For at sikre dette, udarbejdes begrebs- og informationsmodeller, som semantisk definerer data med henblik på at gøre dem forståelige for andre end de, der har skabt data. Fælles klassifikationer indeholder et aftalt sprog for et afgrænset område mellem flere aktører. Klassifikationer er derfor en central forudsætning for at forstå data og derved for at genbruge data.
I det fællesoffentlige katalog over begrebs- og datamodeller og på rammearkitektur.kl.dk udstilles fællesoffentlige- og fælleskommunale begrebs- og informationsmodeller efterhånden som de udarbejdes.
Se også arkitekturregel 6.2.
Ved indkøb eller nyudvikling, bør det vurderes, hvorvidt det nye systems data skal anvendes eksempelvis til statistikformål (Danmarks Statistik) eller til kontrolformål (Kontrolenheden i UDK). Selv om der ikke er et umiddelbart krav, bør der så vidt muligt tages højde for, at det kan komme senere.
Vejledning/Metode
- Fællesoffentlige modelregler
- Metodehåndbog fra KOMBIT: ’Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner’
- Det fællesoffentlige katalog over begrebs- og datamodeller
- Det fællesoffentlige datasætkatalog
- Referencearkitektur for deling af data og dokumenter
Eksempler
- SAPA og støttesystemerne stiller både data og services til rådighed via Serviceplatformen. Men andre løsninger kan også bruge samme data/services til at danne overblik.
- Digitaliseringskataloget fra Kommunernes Data og Infrastruktur (KOMBIT)
- Data til rådighed i Ejendomsdata til brug for ejendomsmæglere mv. (ois.dk)
- En række kommuner stiller data frit til rådighed på portalen:Opendata.dk
- Det fællesoffentlige datasætkatalog - Metadata om alle myndigheders datasæt.
- Datafordeleren er den fælles distributionsløsning, hvor grundlæggende oplysninger om Danmark og danskerne, de såkaldte grunddata, løbende bliver udstillet.
- Geodata-info.dk indeholder metadata om geodatasæt og -tjenester, så professionelle brugere og borgere med interesse for geodata kan fremsøge dem, i henhold til INSPIRE-direktivet.
- OS2-løsninger -
- Københavns Kommunes hackathons, hvor leverandører får adgang til offentlige data med henblik på at finde bedre måder at udnytte disse på. Fx på socialområdet.
- Byggeblokken Sag