Gå til hovedindhold
RA.Status: Optaget i Rammearkitekturen
RA.Område: Tværgående
RA.Type: Arkitekturmål, -principper og regler

AR 2.1: Anvend og udbyg den fællesoffentlige rammearkitektur

Digitaliseringsprojekter anvender den fællesoffentlige rammearkitektur og tilhørende referencearkitekturer, byggeblokke og specifikationer for at fremme sammenhæng, innovation og effektivitet.

  • Læs op

Indhold

    Digitaliseringsprojekter anvender den fællesoffentlige rammearkitektur og tilhørende referencearkitekturer, byggeblokke og specifikationer for at fremme sammenhæng, innovation og effektivitet.

    Det betyder at:

    • I udformningen af deres forretnings- og it-arkitektur tager projekter udgangspunkt i den fællesoffentlige rammearkitektur, herunder de relevante referencearkitekturer og byggeblokke samt de fællesoffentlige tekniske standarder og infrastrukturkomponenter som fx NemID/MitID og NemLog-in.
    • Projekter med ansvar for udvikling og realisering af dele af den fællesoffentlige rammearkitektur, fx en referencearkitektur, en standard eller en teknisk komponent, medvirker til at sikre at der er en plan og ansvar for fremtidig styring, drift og vedligeholdelse.
    • Kommunerne anvender og udbygger den fælleskommunale rammearkitektur, hvor den adresserer særlige kommunale forhold*.
    • Projektets businesscase skal belyse de langsigtede, tværgående gevinster, og derved ikke alene fokusere på projektets kortsigtede businesscase, således at silotænkning og suboptimering undgås*.

    *) Kommunal tilføjelse til de fællesoffentlige arkitekturprincipper og regler fra Hvidbogen om Fællesoffentlig Digital Arkitektur 2017, Digitaliseringsstyrelsen

    Arkitekturreglen i praksis

    Rammearkitekturen er et fælles aktiv som alle aktivt bør bidrage til. Rammearkitekturen giver en fælles anerkendt skabelon til at analysere den kommunale forretning på en ensartet måde, ligesom den opstiller rammerne for, hvordan den fysiske it skal designes, udvikles og implementeres. Kommunerne spiller på samme bane, og efter de samme regler for at skabe sammenhængende, fremtidssikret og effektiv it, udviklet på et flerleverandørmarked.

    Det enkelte projekt skal ikke alene gøre brug af rammearkitekturen for at understøtte fælles mål, men også vurdere, hvorvidt projektets egne leverancer (domænespecifikke såvel som generelle) bør indgå som en del af rammearkitekturen.

    Ved større projekter, fælleskommunale såvel som tvær- og enkeltkommunale, er det vigtigt, at projektets leverancer synliggøres for It-Arkitekturrådet. Dette sikrer, at der kan igangsættes nødvendige tiltag for at færdiggøre udvalgte leverancer til at indgå som en del af den fælleskommunale rammearkitektur.

    Vejledning/Metode

    1. Sæt dig ind i rammearkitekturtilgangen og - konceptet
    2. Anvend arkitekturprincipper og - regler aktivt i projektet
    3. Overvej, om der findes relevante referencearkitekturer projektet kan gøre brug af
    4. Overvej om de fælleskommunale byggeblokke kan anvendes som skabelon i projektet
    5. Udfyld skabelonen til fælleskommunale arkitekturrapport
    6. Anvend relevante tekniske standarder mv.
    7. Send udfyldte arkitekturrapporter til It-Arkitekturrådet.
    8. Send bidrag til rammearkitekturen til KL's Sekretariat for rammearkitektur på 

    Eksempler

    Læs også/Links

    Kontakt

    Programleder

    Vibeke Normann

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3883

    E-mail: vno@kl.dk