Gå til hovedindhold
RA.Status: Optaget i Rammearkitekturen
RA.Område: Tværgående
RA.Type: Arkitekturmål, -principper og regler

Arkitekturprincip 1: Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer

Udvikling af arkitektur er en styringsopgave med implikationer for både omkostninger og gevinster. Det er derfor centralt, at digitale projekter forholder sig til denne styringsopgave.

  • Læs op

Indhold

    Arkitekturregler

    AR 1.1: Styr arkitekturen på rette niveauer og sammenhængende

    Arkitektur fastlægges så lokalt og tæt på opgaven som muligt, dvs. i de enkelte myndigheder eller domæner. Hvor der er fælles mål og behov for det, udarbejdes arkitektur, som forbinder disse. Det indebærer samarbejde og aftaler på tværs af domæner og beslutningsniveauer.

    AR 1.2: Optimér arkitektur efter projektets og de fælles mål

    Projekters arkitekturleverancer optimeres ikke blot med henblik på projektets egne mål, men også under hensyn til de strategiske mål om sammenhæng og effektivitet med borgere og virksomheder i centrum. Projekter skal således bidrage til en udvikling af en stadig mere digitalt sammenhængende offentlig sektor, der deler data og har et stadigt mere sammenhængende it-landskab.

    AR 1.3: Anvend fælles ramme for beskrivelse af arkitekturen

    Projekter udarbejder arkitekturleverancer efter den fællesoffentlige dokumentationsramme, som udpeger krav til arkitekturbeskrivelser, som skal indgå i projektstyringen og i forbindelse med arkitektur-review. Det gør det nemmere at skabe overblik og analysere, udarbejde, reviewe, godkende og anvende dokumentation på tværs af aktører.

    AR 1.4: Sørg for review af projektets arkitektur

    Projekters arkitekturleverancer kvalitetssikres efter den fællesoffentlige ramme for arkitektur-review, der beskriver proces, roller, ansvar og formater for review, afrapportering samt beslutninger.

    AR 1.5: Hav tilstrækkelige kompetencer til arkitektur-arbejdet

    Evnen til at arbejde med arkitektur skal betragtes som en del af en organisations modenhed på linje og i sammenhæng med evnen til at styre projekter, leverandørrelationer og drift. Derfor skal digitaliseringsprojekter bemandes med ressourcer, der har tilstrækkelig kompetence og viden til at sikre at arkitekturprodukterne har den kvalitet, som projektet kræver.

    AR 1.6: Der er defineret entydigt ejerskab af byggeblokke (FK)

    For at kunne genbruge processer og data på tværs af kommunens forvaltninger er det vigtigt, at der er et ejerskab, der entydigt placerer ansvaret for vedligeholdelse af dokumentation og beskrivelser.

    Print

    KL har udarbejdet to A1 plakater med de Fælleskommunale Arkitekturmål og de Fælleskommunale Arkitekturprincipper og -regler.

    HENT PLAKATERNE HER

    Kontakt

    Programleder

    Vibeke Normann

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3883

    E-mail: vno@kl.dk