14. Møde i Arkitekturboard, d. 30. oktober 2020
Referencearkitektur for Observation og måling
Emne indbragt af:
Deltagere:
- Peter Thrane, KL
- Rune Reimann Petersen, KL
- Mikael Nyvang, KOMBIT
- Morten Laier, Aalborg Kommune
- Nils Høgsted, Danmarks Miljøportal
- Tue Kofoed Enevoldsen, Miljøstyrelsen
Arkitekturboardets funktion:
Godkendende
Beslutning/Udtalelse:
Referencearkitektur for Observation og Måling godkendes af Arkitekturboard med følgende kommentarer:
- Referencearkitekturen er et omfattende og langt værk, som det er krævende at sætte sig ind i. Boardet anbefaler derfor, at der udarbejdes nogle meget korte introduktionsguides (pixibøger), som adresserer forskellige målgrupper, og som på forskellige niveauer giver indblik i referencearkitekturen. F.eks. en som er henvendt til ledelsen og en som er henvendt til it-arkitekter mfl.
- Boardet er enige i at det er en god ide med udviklingen af en anvendelsesvejledning, som projekter kan tage i brug ved anvendelse af referencearkitekturen.
- Boardet anbefaler, at der findes et kommunalt projekt, hvor der kan igangsættes et samarbejde om at anvende referencearkitekturen. Dette kan fungere som en positiv businesscase, som kan bruges til at formidle gevinster ved at anvende referencearkitekturen, og fungerer som en guide for fremtidige projekter. Klimaområdet blev nævnt som et attraktivt område.
- Boardet anbefaler ligeledes, at referencearkitekturen skal mappes op imod et eller flere kommunale fagsystemer for at se forskellene (Gap) i det ”sprog” som anvendes i systemerne og det sprog som anvendes i referencearkitekturen.
- Referencearkitekturen skal vedligeholdes ift. internationale standarder og nationale standarder inde for miljøområdet, samt ændringer inden for lovgivningen.
- I afsnit ’1.9 Governance’ i referencearkitekturen tilrettes afsnittet omkring referencearkitekturens fremadrettede ejerskab og governance til følgende: ”Det er aftalt med Danmarks Miljøportal, at referencearkitekturen vedligeholdes som en del af den fælleskommunale rammearkitektur af Center for Digitalisering og Teknologi i KL på vegne af det fællesoffentlige samarbejde mellem kommuner, stat og regioner i regi af Danmarks Miljøportal. Danmarks Miljøportal ejer og er overordnet ansvarlig for referencearkitekturen og kan derfor træffe beslutning om, at referencearkitekturen på et senere tidspunkt skal vedligeholdes i andet regi.
Eventuel opfølgning
- De ovenstående kommentarer til referencearkitekturens governanceafsnit indarbejdes, hvorefter referencearkitekturen udgives og offentliggøres i en version 1.0 på den fælleskommunale rammearkitekturs hjemmeside.
Anvendelsesvejledning og pixibøger udarbejdes løbende og vil blive gjort tilgængelige samme sted som referencearkitekturen på rammearkitekturens hjemmeside.