Om den fælleskommunale rammearkitektur
Hvad er rammearkitekturen?
Rammearkitekturen er den fælleskommunale vej til sammenhængende, fremtidssikret og effektiv it-understøttelse – udviklet på et flerleverandørmarked. Dermed er rammearkitekturen et vigtigt og afgørende element i forhold til det igangværende monopolbrud og for kommunernes digitale forretningsudvikling i de kommende år. Målet er, at kommunerne selv bliver herrer over, hvornår de forskellige it-systemer skal udskiftes/anskaffes, og hvem kommunerne får til at gøre dette. Digitalisering skal være et aktivt redskab til at understøtte kommunernes forretningsudvikling, og dermed indfri politiske og strategiske mål. Rammearkitekturen skal her være med til at sikre, at kommunernes it-landskab bygges med en åbenhed, der gør, at kommunerne reelt bliver i stand til at kunne vælge den bedste og billigste leverandør.
Logisk
Rammearkitekturens logiske elementer, er mere eller mindre abstrakte beskrivelser der gælder for alle kommuner, og finder anvendelse på tværs af organisationen.
Rammearkitekturen kan deles op i tre overordnede områder:
- Hovedopgaver beskriver de opgaver og handlinger kommunen har ansvar for. Dette er borgernes umiddelbare relation til kommunen, herunder:
- Pasning af børn
- Udbringning af mad
- Vejledning og rådgivning af borgerne
- Forretningsprocesser beskriver den måde kommunen sikrer udførsel af opgaver, herunder
- Sagsbehandling
- Skemalægning
- Udbetaling
- Byggeblokke beskriver de logiske system-komponenter der muliggør effektiv og konsistent understøttelse af processer og kontakt til borgere, herunder
- Sag- og Dokument
- Klassifikation
- Organisation
- Person
Fysisk implementering
Rammearkitekturens logiske byggeblokke bliver - på forskellig vis - implementeret i fysiske løsninger.
Dette kan både være lokalt i den enkelte kommune, eller centralt som
- Fællesoffentlig løsning,
- Fælleskommunal løsning eller
- Støttesystem
Kommunerne opfordres her til at dele om erfaringer og konkrete implementeringer via kategorierne cases og systemer, samt til at dele de arkitekturprincipperder ligger til grund for de designvalg der laves i den enkelte kommune.
Hvordan bruges/implementeres rammearkitekturen?
Der er to grundlæggende elementer i kommunens arbejde med at anvende rammearkitektur:
- Styring af kommunens arkitektur
- Arbejde med byggeblokke og referencearkitekturer
Arkitekturstyring er basalt set den løbende planlægning og vedligehold af kommunens it-landskab. De principper der styres efter er fastlagt i kommunens strategiske forretningsmæssige mål. Styring foregår både på langt sigt ved at se på kommunens samlede it-understøttelse, og på kort sigt ved kvalitetssikring af it-projekter.
For at understøtte arbejdet med byggeblokkene, er der - og vil der fortsat blive - udarbejdet en række procesmønstre der viser hvorledes byggeblokke kan samles for at udføre en bestemt opgave.
Det kommunale overblik kan være komplekst, da planlægningen afhænger af en række indbyrdes afhængige faktorer såsom: udbudsregler, kontraktforhold, teknologier, licenskrav, ressourcer og budget. Der findes forskellige metoder til at anskue forholdet mellem forretning og it, den mest udbredte er at anskue 'enterprisen' dvs. den samlede billede fra kommunens vision og strategi over forretningsprocesser til det fysiske system.
I arbejdet med arkitekturstyring kan kommunen desuden støtte sig til de fælleskommunale arkitekturmål, - principper og -regler og til den tilhørende vejledning til kommunal implementering. Se evt: