Kommunerne bruger tid og kræfter på EU-udbud, men få udenlandske virksomheder byder sig til

Af Jon Kirketerp Jørgensen

De danske kommuner bruger tid og kræfter på at leve op til EU’s udbudsregler, men det store arbejde er ofte forgæves.

For det er ganske sjældent, at udenlandske virksomheder vinder eller i det hele taget byder på de opgaver, som kommunerne sender i EU-udbud. Det viser en Momentum-rundspørge blandt kommunernes indkøbschefer og udbudsdata fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Fra 2018 til 2021, som er de seneste data om EU-udbud, har udenlandske virksomheder kun vundet godt 2 procent af de kommunale udbud. I 2019 skrabede andelen bunden, hvor kun 1,3 procent af de kommunale EU-udbud blev vundet af en udenlandsk byder. I 2021 toppede andelen. Her var det 2,3 procent af de 1.141 kommunale udbud, der blev vundet af en udenlandsk virksomhed.

Samtidig viser Momentums rundspørge, at kommunerne meget sjældent oplever konkret interesse for deres udbud fra udlandet.

67 procent af de kommunale indkøbschefer svarer, at de aldrig har fået konkrete tilbud fra leverandører fra andre EU-lande, mens 26 procent svarer, at det sker sjældent. Ingen af respondenterne svarer, at de ofte eller nogle gange får konkrete tilbud fra virksomheder fra andre EU-lande.

I det midtjyske genkender Jesper Langkjær billedet af, at der bliver lagt mange kræfter i EU-udbudsarbejdet, uden at hovedambitionen om en effektiv konkurrence i et fælleseuropæisk indre marked står mål med besværet. Han er indkøbschef i Fællesindkøb Midt; et indkøbsfællesskab for Horsens, Hedensted, Odder og Samsø kommuner.

»Det er forsvindende få udenlandske virksomheder, der byder på og endnu færre, der vinder vores udbud. Det eneste tilfælde, jeg kan huske på stående fod, er et udbud af affaldsposer til husholdningsaffald, som en svensk virksomhed vandt,« siger Jesper Langkjær, der også er bestyrelsesformand for IKA – foreningen af offentlige indkøbere.

Snubletråde

De kommunale indkøbschefers svar i Momentum-rundspørgen peger da også klart i retning af, at EU-udbuddene oftest er et stort ståhej for ingenting. 72 procent af indkøbscheferne svarer, at de er helt enige eller enige i, at udbudsreglerne er for bureaukratiske og kræver mange ressourcer, mens 59 procent mener, at omkostningerne ved EU-udbud ofte overstiger gevinsten.

Det skyldes ifølge Jesper Langkjær ikke mindst, at langt hovedparten af de kommunale udbud med de nuværende tærskelværdier er omfattet af den fulde udbudspligt. Udbuddene skal derfor ske ifølge reglerne i EU’s udbudsdirektiv, der lægger stramme processuelle krav ned over udbuddene.

»Der bliver stillet mange krav til hele processen. Det starter allerede ved fastlæggelsen af, hvad tilbudsgiver eller ansøger skal leve op til for, at de overhovedet kan komme i betragtning til at byde på opgaven. Og her kan de første snubletråde utilsigtet opstå,« siger Jesper Langkjær.

Han peger blandt andet på, at kravene til virksomhedernes dokumentation for deres
egnethed til at byde på opgaven kan være en sådan snubletråd i denne meget indledende fase af processen.

»Som ordregiver beder vi virksomhederne om forskellige former for dokumentation for, at de er egnet til eller i stand til at levere varen eller ydelsen, som vi har sendt i udbud. Det kan de for eksempel gøre ved at vise referencer fra tidligere opgaver, hvor de har leveret tilsvarende varer eller ydelser. Hvis ansøger eller tilbudsgiver i forbindelse med beskrivelsen af sine referencer laver en utilsigtet fejl, der ikke som sådan har noget at gøre med deres egnethed til at løse opgaven, placeres vi som ordregiver i en situation, hvor vi for en juridisk sikkerheds skyld kan blive nødt til at udelukke ansøger eller tilbudsgiver fra udbudsprocessen. Det er for mig at se et af flere eksempler på, når det juridisk sikreste ikke afspejler den sunde fornuft,« siger Jesper Langkjær.

Han mener derfor, at der er brug for at slække på de regulatoriske bånd i
udbudsprocessen.

»Det er ikke et spørgsmål om at slippe det hele fri. Vi skal naturligvis stadig købe ind
efter saglige hensyn, så effektivt som muligt og tage hensyn til krav om for eksempel
bæredygtighed. Men der er som sagt nogle uhensigtsmæssige regulatoriske bånd i lovgivningen,« siger Jesper Langkjær.

KL: Bekymret for nye krav

Fra kommunerne er meldingen da også klar: Kommissionens igangsatte revidering af EU's udbudsdirektiv bør gøre det enklere at gennemføre udbud. Men man frygter, at det modsatte sker, fortæller Steen Christiansen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

»Der er utrolig mange forventninger og ønsker til, hvad det offentlige skal løfte gennem udbud. Så selvom ambitionen er at forenkle området, så kan det blive en anledning til at indføre en række nye krav – både til selve udbudsprocessen, men også til hvilke hensyn der skal forfølges i forbindelse med et udbud,« siger Steen Christiansen.

Hvis det sker, så vil det medføre mere komplicerede regler, som vil gøre det endnu mere tungt at håndtere administrativt, svække konkurrenceevnen, fordyre indkøbet og indskrænke det lokalpolitiske råderum, mener Steen Christiansen.

I stedet skal udbudsdirektivet fortsætte med at være en rammesætning af udbudsprocessen.

»Det bør også fremadrettet være udgangspunktet, at det er den enkelte ordregiver, der fastlægger krav til opgaveløsningen og træffer beslutning om tildelingskriterier. Så der bør ikke indføres nye krav til for eksempel kvoter for, hvor stor en andel af de kommunale udbud er grønne, innovative eller sociale,« siger Steen Christiansen.

Han peger samtidig på, at der bør skulle et langt højere beløb til, førend det udløser krav om EU-udbud.

»De nuværende lave tærskelværdier betyder, at eventuelt nye ønsker og krav til, hvordan udbud skal gennemføres, og hvad der skal købes ind, hurtigt vil blive aktiveret i forbindelse med offentlige udbud. Det kan komplicere og fordyre indkøbet. Derfor bør tærskelværdierne hæves, så vi undgår, at kommunerne bliver lagt i en bureaukratisk spændetrøje, selvom ingen udenlandske virksomheder har interesse i udbuddet,« siger Steen Christiansen.

En af begrundelserne fra formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, for at tage initiativ til at få ændret udbudsreglerne er at arbejde for at kunne give europæiske produkter en fortrinsstilling ved offentlige udbud inden for visse strategiske sektorer.

Og selvom KL ønsker frie rammer i indkøbsprocessen, så anerkender Steen Christiansen dog, at der i den nuværende sikkerhedspolitiske situation kan være behov for, at indkøb underlægges fastere rammer.

»Hvis de kommunale indkøb skal understøtte for eksempel øget indkøb hos europæiske virksomheder, så er det vigtigt, at de krav ikke udformes, så indkøbet bliver dyrere eller begrænser kommunerne i at leve op til deres forsyningsforpligtelse,« siger Steen Christiansen.

Mere fleksibilitet og præcise krav

En bred alliance af partier i Europa-Parlamentet var med til skubbe på for at få revideret EU’s udbudsdirektiv. Og det socialdemokratiske parlamentsmedlem og næstformand i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, anerkender, at der er udfordringer med udbudslovgivningen.

Hun er blandt andet åben for at se på, om tærskelværdierne – altså beløbsgrænsen for, hvornår en opgave skal være et EU-udbud – skal hæves, så færre udbud er omfattet af de meget stramme regler.

Og så peger hun på, at der skal være fokus på større metodefrihed, når udbudsdirektivet skal genbesøges.

»Det er vigtigt for mig, at vi bruger revideringen af udbudsreglerne til at se på, hvordan vi beskytter arbejdstagere og miljøet. Det er jeg ikke sikker på, at vi gør godt nok nu. Og så mener jeg også, at der er rum for forbedringer i forhold til at forenkle reglerne. En af måderne kunne være at arbejde hen mod, at vi kræver, at udbud lever op til mål om beskyttelse af arbejdstagere og miljø, men at der er metodefrihed i forhold til at opnå målene. Hvis de to ting kan forenes, så kan vi godt sikre både mere fleksibilitet og højere beskyttelse,« siger Christel Schaldemose.

Lignende toner kommer fra Enhedslistens parlamentsmedlem Per Clausen, der efterspørger mere præcise krav til løn- og arbejdsforhold og til virksomhederne.

»Det er vigtigt, at vi sikrer, at virksomhederne ikke kommer til at konkurrere på at levere de dårligste løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Derfor skal vi præcisere de krav, der er til virksomhederne for overhovedet at komme i betragtning. Det er vores bud på en forenkling. Det er ikke at fjerne krav eller rettigheder, men at stille præcise krav til arbejdsvilkår og miljø- og klimahensyn,« siger Per Clausen.

Han peger desuden på, at udbudsreglerne i øjeblikket omfatter for mange udbud, og at tærskelværdierne derfor bør hæves.

Sandet til i særinteresser

Mens både S og EL vil fokusere på beskyttelse af arbejdstagere og miljø og skrue på tærskelværdierne, så går Liberal Alliances Henrik Dahl i en anden retning. Han vil fastholde tærskelværdier på det nuværende niveau, så det stadig er muligt for virksomheder at byde på både større og mindre opgaver.

Og så peger han på, at EU har brug for at styrke ”konkurrenceevnen, der lider”, og at udbudsdirektivet er et godt eksempel på et område, der er ”sandet til i politiske særinteresser fra hele Europa”, så frihandel og konkurrence bliver hæmmet frem for at blive styrket.

»Som altid, når det handler om EU-lovgivning, har vi behov for regelforenkling – både for kommunerne og for vores virksomheder. Udbudsdirektiverne skal regulere, hvordan der købes ind – ikke hvad der købes ind. Sociale klausuler og strenge krav til bæredygtighed gør reglerne ufleksible og øger kun bureaukratiet og den administrative byrde for både kommunerne og de virksomheder, der byder på opgaverne,« siger Henrik Dahl.