Om byggeblokken Lokation
Formål
Formålet med byggeblokken Lokation er, at sætte rammerne for hvordan begrebet lokation skal forstås. Derudover er formålet at redegøre for de forskellige måder hvorved en lokation kan beskrives. Byggeblokken Lokation udpeger og samler forskellige typer af "lokationer" under den sammen lokationsbetegnelse. Eksempelvis er en adresse en type af lokation, og det samme gælder for en GPS-position eller et lokale. Fælles rammer for hvordan en "lokation" skal forstås og beskrives, kan medvirke til en fælles logisk forståelse og sprog omkring begrebet lokation og forskellige lokationstyper på tværs af It-systemer.
Byggeblokken udpeger flere typer af lokationer, som hver især indeholder forskellige oplysninger og detaljeringsniveauer i forhold til at beskrive en lokation. Det vil ofte være kontekstafhængigt på et fagområde, hvilke oplysninger der er nødvendige for at beskrive en lokation. Byggeblokken Lokation skal anvendes som et analyseværktøj, til at udpege og illustrere at vi snakker om en lokation uanset hvilken af de forskellige lokationstyper der anvendes.
Herudover kan det generelle formål for alle fælleskommunale byggeblokke læses på siden Byggeblok.
Beskrivelse
På tværs af den kommunale forvaltning vil det ofte være relevant samt nødvendigt, at registrere oplysninger omkring lokationer (steder hvor "noget" sker), i eksempelvis kommunale fagsystemer. Byggeblokken Lokation er central i forhold til, at redegøre for det sted hvor en aktivitet/opgave finder sted, eller hvor et sted/bygning/genstand er placeret. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med målingen af bredden på et vandløb, hvor det er nødvendigt at registrere den nøjagtige Koordinatposition hvor målingen er foretaget. Det kan også være i forhold til bookning af en mødeaktivitet i en kalender, hvor det er nødvendigt at fortælle mødedeltagerne på hvilken adresse og i hvilket lokale mødet finder sted.
Ejer af byggeblok Lokation
Center for Digitalisering og Teknologi, KL
Overholdelse/compliance
Byggeblokken Lokation peger på flere byggeblokke som repræsenterer delmodeller fra Danmarks grunddata, herunder modellen for Adresse, GeoDanmarkObjekt, Navngivet Sted og Geografisk inddeling. Herudover er lokationstyperne Geoflade, geolinje, georum og geopunkt hentet fra ISO 19107.