Om byggeblokken Geografisk inddeling
Formål
Byggeblokken har til formål at beskrive og dokumentere de helt centrale karakteristika ved geografiske inddelinger i Danmark. Byggeblokken har derudover til formål at illustrere de forskellige typer af administrative geografiske områder Danmark kan inddeles i. Byggeblokken er et på nuværende tidspunkt et billede af hvilke data man kan se i grunddataregistret Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI).
Herudover kan det generelle formål for alle fælleskommunale byggeblokke læses på siden Byggeblok.
Beskrivelse
Byggeblokken tager afsæt i Danmarks grunddataprogram. Scope for byggeblokken afspejler derfor grunddataprogrammets definitioner og formål der har afsæt i gældende lov for det pågældende område.
Administrativt geografisk inddeling holder informationer om geografiske opdelinger af Danmark, som danner grundlag for opdelingen af offentlige administrative opgaver og ansvarsområder. Det kan f.eks. være kommuner, postdistrikter eller valgkredse.
Ejer af byggeblok Geografisk inddeling
Center for Digitalisering og Teknologi, KL
Overholdelse/compliance
Byggeblokken Geografisk inddeling er en del af Danmarks Grunddata, anvendes i en række af it-løsninger og udstilles som autoritative data på den fællesoffentlige datafordeler.